Over tid vil der udvikles herbicidresistens over for alle midler. Også glyphosat. Det er kun et spørgsmål, hvor længe det kan forsinkes dyrkningsmæssigt. På Flakkebjerg følger man udviklingen af nye resistente ukrudtsarter.
Efter den nye forlængelse af godkendelsen af glyphosat lyder opfordringen at nedsætte forbruget mest muligt gennem blandt andet nedsat dosering. Men fremmer vi derved resistens over for netop glyphosat?
Sådan lød et af spørgsmålene fra tilhørerne efter indlæggene om aktuel status på udviklingen af herbicidresistens i Danmark.
Svaret fra seniorrådgiver Mette Sønderskov, Aarhus Universitet, var, at det ved vi faktisk ikke, da der ikke bliver testet for glyphosatresistens.