Brancheudvalget for Frø: - Udfasning af centrale frøavls-pesticider rammer dansk frøproduktion hårdt
Miljøstyrelsen har besluttet at trække godkendelsen til aktivstofferne diflufenican, tau-flavulinat og flonicamid - alle særdeles vigtige hjælpestoffer i den danske frøproduktion af både græs-, kløver- og havefrø. - Udfasning vil – uden reelle alternativer – simpelthen betyde enden på visse frøproduktioner, lyder det fra brancheorganisationen.
- Vi må ikke ende i en irreversibel situation, hvor vores verdensførende frøproduktion af græs- og havefrø falder fra hinanden, lyder det fra Brancheudvalget for Frø. Arkivfoto: Jørgen P. Jensen
Brancheudvalget for Frøs formandskab, Jørn Lund Kristensen og Troels Prior Larsen, råber vagt i gevær over den meget konkrete trussel mod den danske frøavl, som udfasningen vil betyde.
Af de otte midler DFF, Legacy 500 SC, Mateno Duo SC 600 Sempra SC, Evure Neo, Mavrik, Afinto og Teppeki, er flere af dem uundværlige.
- Vi har ikke brugbare alternativer til at sikre den nødvendig kvalitet i vigtige græsfrøafgrøder, hvor vi især kommer til at mangle DFF i frøgræssædskifter, siger Jørn Lund Kristensen, der frygter for, at nogle frøarter vil udflages.
Troels Prior Larsen følger op.
- Frøavlerne vil mangle nødvendige hjælpestoffer både for ukrudt, sygdomme og skadedyr. Det betyder, at risikoen som frøavler bliver så stor, at jeg som alle frøavlere er nødt til at afveje risikoen ved frøproduktionen – især havefrø som spinat og korsblomstrede arter kan hurtigt blive fortid. Vores konkurrent er jo ikke naboen, men derimod frøavleren i et andet land, hvor de har langt flere kemiske hjælpemidler og færre begrænsninger, som vi skal konkurrere med på kvalitet og udbytte.
Kræver tid til nye løsninger
De to formænd peger desuden på, at frøbranchen i årevis har arbejdet for at blive mindre afhængige af pesticider, og at det er lykkedes i et fornuftigt omfang gennem en række GUDP- projekter og sektorens egen Frøafgiftsfonden.
- Men med den situation, vi nu står i, hvor vi foruden de nævnte midler har risiko for at miste Kerb, samt allerede har mistet midler som Reglone, Asulox og snart Mospilan, ser det svært ud, lyder det.
Frøbranchen arbejder på præcisionsløsninger, hvor man kan nøjes med at anvende ned til 10 procent af normalt forbrug på en frømark
- Vi har behov for midler i det lille omfang, da vi ikke har andre løsninger klar som f.eks. laser eller strøm, til ukrudtsbekæmpelse. Nye planteforædlingsteknikker kan hjælpe i forhold til svampesygdomme, men det er tidligst en løsning om 8-10 år, hvis NGT-lovgivningen vedtages nu, påpeger formændene.
Kan miste hele frøbranchen
- Men NGT kan ikke løse alle udfordringerne. Til bekæmpelse af skadedyr har vi ikke reelle alternativer. Insektangreb kan i korsblomstrede frøafgrøder fjerne udbyttet helt. Så det hele ser meget alvorligt ud.
De understreger, at alle i frøbranchen er klar til at finde løsninger, hvor kemiforbruget er helt i bund – eller på et tidspunkt helt uden.
- Men det kræver finansielle kræfter og tid, som vi ikke har med den nye udmelding fra Miljøstyrelsen. Og vi skal også overleve i en mellemperiode, så vi ikke ender i en irreversibel situation, hvor vores verdensførende frøproduktion af græs- og havefrø falder fra hinanden, slutter de to formænd.
