Dårligt nyt for »taberarter«: - Mælkebøtter, tidsler og brændenælder banker derudaf

Under Sagros aftenkongres forleden var der fuldt hus af fremmødte. Her var Danmarks natur på skemaet. Et af budskaberne var, at det går godt for naturen. Dog var der et stort »men«.

Morten DD Hansen holdt oplæg under Sagros Aftenkongres forleden. Foto: Sagro.

- Det går godt for naturen. Det går faktisk rigtig godt.

Sådan sagde Morten DD Hansen, biolog og museumsinspektør for Naturhistorisk Museum i Aarhus, der var første oplægsholder på årets Aftenkongres. 

- Hvis vi ser på naturen overordnet, så trives den fantastisk i et højinput økosystem, som vi har i Danmark. Mælkebøtter, tidsler og brændenælder banker derudaf og får masser af næring og CO2. Problemet kommer, når vi kigger på de arter, der ikke kan komme til, sagde han under Sagros Aftenkongres i Aulum Fritidscenter.

De såkaldte taberarter, som ikke bliver mere end et par cm. høje, har det yderst svært i vores nuværende økosystem, og det går ud over insekterne og dermed vildtet.

Bedre end økologi

De fremmødte fik brugbare input med hjem om, hvordan de kunne optimere biodiversiteten på deres arealer, og for en gang skyld var økologi ikke løsningen.

- Hvis man omlægger en konventionel mark til økologi, vil der helt rigtigt være 30 procent flere arter. Hvis man derimod udtager 15 procent af arealet er dette tal 3.000 procent. Se det batter noget, sagde han.

Herefter var Henning Otte Hansen, der er fødevareforsker på Københavns Universitet på scenen, hvor han gjorde tilhørerne klogere på CAP-reformen og gav sine bud på, hvilke megatrends, der har betydning for landbruget i de kommende år.

Deltagerne blev delt ind i fire spor, som de havde tilmeldt sig på forhånd. Her var der oplægsholdere fra Sagro og et par datterselskaber. De fire spor var salgsafgrøder, grovfoder, kartofler og økologi. Sidstnævnte blev gennemført af ØkologiRådgivning Danmark.

Op til 300 kroner pr. kilometer

Blandt andet var Kurt s. Mortensen, der er Energi og teknikrådgiver hos Byggeri & Teknik på scenen for at fortælle lidt om de faktiske udgifter ved transporten til og fra markarealer med både mejetærskeren og gyllevognen.

- En tommelfingerregel er, at transporten til og fra marken koster mellem 100 – 300 kr. pr. kørt km., hvis man tager udgangspunkt i et areal på 10 hektar. Det kan hurtigt blive til penge, hvis man har langt mellem arealerne og skal frem og tilbage for at læsse af eller fylde op, sagde han.

Hos grovfoder blev der slået et slag for værdien af græs som grovfoder i stedet for altid at tænke i majs. Det blev ligeledes meget konkret, da de fremmødte fik gode råd til gødningsplanen 2022, for hvor højt skal prisen på kvælstof egentlig op, før det kan betale sig at skrue lidt ned for tilførslen?

- Vi er der i hvert fald ikke endnu, men man kan med fordel holde øje med det, fortalte Peter Siebert, der er planterådgiver hos SAGRO.

Læs også