Ifølge Danmarks Radio har en regnefejl betydet, at klimabelastningen fra det danske landbrug har været markant undervurderet, da der viser sig at være flere hektar lavbundsjorde, end først antaget.
Hidtil har Det Nationale Center for Miljø og Energi gået ud fra, at der var 108.000 hektar lavbundsjorde i Danmark. Det viser sig retmæssigt at være 171.000 hektar.
I et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg oplyser fødevareminister Mogens Jensen (S) ifølge Danmarks Radio, at de større arealer med lavbundsjorde betyder, at udledningen af klimagasser fra landbruget stiger med 1,6 millioner tons. Det svarer til 3,2 procent af den samlede udledning i Danmark.
Alt for mange lavbundsprojektet opgives – nu ændres kriterierne
Ifølge Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, understreger de nye tal for udledningen behovet for, at der bliver gjort noget ved lavbundsjorde.- Det skærper jo kun den argumentation, vi har om det her. Vi har hele tiden sagt, at vi ser mange muligheder for at medvirke til, at vi kan opnå den samlede reduktion, som Danmark nu forpligter sig til. Og det er jo bare et af de steder, hvor det jo ikke kan lade sig gøre, uden at der kommer noget finansiering, siger han til Danmarks Radio.
Derfor belaster lavbundsjorde klimaet
Dyrkning af lavbundsjorde vurderes at belaste klimaet.
Ved dræning og dyrkning af lavbundsjorde sker der en nedbrydning af jordens organiske stof, hvilket fører til udledning af drivhusgasser.
Ifølge de nyeste tal er der 171.000 hektar lavbundsjorde i Danmark. De udleder drivhusgasser svarende til 5,7 millioner tons CO2. Det er mere end 10 procent af den samlede danske udledning af klimagasser.
Et ophør med dræning og landbrugsdrift vil kunne skabe ny natur og forbedre vandmiljøet i kraft af mindsket næringsstofudledning. Det vil give våde marker, som vil binde kulstof i jorden, og dermed på sigt nedbringe CO2-niveauet i atmosfæren.
Kilde: Aarhus Universitet. Tænketanken Concito.
R: Langt fra nok
Et af klimatiltagene i finansloven var netop at udtage lavbundsjorde. Der er blevet afsat 200 millioner kroner om året frem mod 2030.
Men der er langt fra nok, lyder fra Zenia Stampe, miljøordfører De Radikale.
Hun foreslår, at en større del af EU's landbrugsstøtte bliver givet til grønne projekter i stedet for direkte støtte til landmændene.
- Det er penge, vi kan bruge til at omlægge landbruget til at blive bæredygtigt. Vi kan tage penge fra direkte støtte og bruge på grøn omstilling. Den mulighed bliver ikke udnyttet fuldt ud i dag. Det er muligt at bruge 15 procent på grønne projekter. Det foreslår vi at gøre. I dag bliver der brugt syv procent. Det vil give 500 millioner kroner mere om året, som kan finansiere en omstilling af landbruget, siger Zenia Stampe.
Dårligt forslag
Den løsning er landmændene ikke vilde med.
- Det er et dårligt forslag, for EU's landbrugspolitik er en fælles politik. Hvis man begynder at tage EU's landbrugsstøtte ud til samfundsøkonomiske projekter, som det her jo er, så forringer det bare dansk landbrugs samlede konkurrenceevne i forhold til vores kolleger i de andre lande.
- Man kortslutter simpelthen EU's landbrugspolitik, hvis man begynder at reducere landmændenes tilskud usynkront i de forskellige lande på denne her måde. Det må vi helt klart afvise, siger Martin Merrild til Danmarks Radio.