475 mennesker var samlet til Topmøde ved Agillix i Aalborg. Her kom man ikke uden om trepartsaftalen.
Det var en spændt formand og direktør, der bød velkommen til Topmøde ved Agillix.
- Vi har glædet os til at præsentere Topmøde, for det er endnu en af de ting vi har smeltet sammen fra det tidligere Agri Nord og det tidligere LandboNord, sagde formand for Agillix Carl Chr. Pedersen, som bemærkede, at både Agri Nord og LandboNord tidligere har haft stor succes med deres kongresser.