Revser myndighedernes ordninger: Lodsejere med grønne ambitioner løber panden mod en mur
Selv om der er store politiske ambitioner på naturområdet, mangler lodsejere konkrete støtteordninger. Minister understreger, at han lytter til kritikken.
Ekstensivering er en effektiv måde at forbedre sit klimaregnskab på. Men lodsejere, der gerne vil tage jorde ud af naturhensyn, løber ofte panden mod en mur, skriver DR. Arkivfoto: Pernille Plantener
Ambitionerne for mere natur og biodiversitet er høje i trepartsaftalen om et grønt Danmark. Men i praksis oplever lodsejere, der gerne vil omlægge landbrugsjord til natur, at der mangler konkrete økonomiske redskaber til at komme i gang.
Det skriver DR Nyheder. Ifølge professor i landskabsforvaltning ved Københavns Universitet, Henrik Vejre, er problemet, at naturprojekter, som primært har biodiversitet som formål, falder mellem flere stole i de eksisterende støtteordninger.
- Der er ikke en kasse, man lige kan åbne, når det bare handler om biodiversitet, og man ikke opfylder kulstof- eller kvælstofmål, siger han.
Udfordringen rammer blandt andet lodsejere, hvis jord i forvejen er udpeget som potentielle naturområder i de kommunale omlægningsplaner. Her kan der være hensyn til drikkevand, landskab eller sammenhængende natur, men uden at arealerne opfylder kravene til eksempelvis lavbunds- eller vådområdeprojekter.
- Helt gakket
Ifølge Henrik Vejre betyder det, at lodsejere, som frivilligt ønsker at leve op til offentlige udpegninger, i praksis står uden reel mulighed for støtte.
- Det er jo helt gakket. Ganske enkelt – altså at folk, der frivilligt melder sig og gerne vil opfylde kommunens udpegninger med offentlige formål, ikke kan få støtte til det.
Den eneste ordning, som i dag kan anvendes i mange af de udpegede naturområder, er ekstensivering, hvor jorden tages ud af intensiv drift. Under den ordning blev der sidste år tilmeldt cirka 12.500 hektar. Ordningen kritiseres dog for både at være økonomisk uattraktiv og for kun i begrænset omfang at bidrage til reel biodiversitet.
En ny evaluering af arbejdet i de 23 lokale treparter, udarbejdet af forskningsprojektet Transform, peger samtidig på en klar skævhed i indsatsen. Der har været tydelige mål og fremdrift på CO₂- og kvælstofområdet, mens natur og biodiversitet ikke har haft samme politiske prioritet.
Ifølge trepartsminister Jeppe Bruus (S) findes der ordninger til naturprojekter, selv om forskere og naturorganisationer peger på manglende finansiering. Arkivfoto: Morten Ipsen
Jeppe Bruus: Det skal vi kunne
Ifølge DR udgør de potentielle naturområder i den såkaldte Mars-database samlet set over 237.000 hektar. Den opgørelse er dog behæftet med usikkerhed, da kommuner og treparter anvender forskellige definitioner.
Situationen på området bliver også kritiseret af både Biodiversitetsrådet og Danmarks Naturfredningsforening, som peger på manglende finansiering og barrierer i lovgivningen. Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, afviser, at lodsejere står uden muligheder, men understreger, at han lytter til tilbagemeldingerne.
- Jeg lytter meget, meget opmærksomt til den kritik, der kommer, for skal vi overhovedet nå i mål med den kæmpe omlægning af vores areal, skal vi sørge for, at vi kan gribe de mennesker, der er derude, og som har lysten - det skal vi kunne, siger Jeppe Bruus til DR Nyheder.
Imens risikerer staten, ifølge kritikerne, at svigte netop de lodsejere, der gerne vil gå forrest i arbejdet med at vende biodiversitetskrisen – en indsats, som trepartsaftalen selv beskriver som hastende.
