Forening: Kommunale fejlinvesteringer mindst 2.000 steder i Danmark

Et flertal af politikere vælger konsekvent at rette skytset mod landbrugets dyrkningsflade. Det er hverken kønt eller lovligt, mener formanden for Foreningen for Grundvandsbeskyttelse, Ulrik Lunden.

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse opfordrer kommunerne til at trykprøve og genoverveje deres risikovurderinger, efter at staten har barberet antallet af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) med risiko for forurening fra sprøjtemidler ned fra 5.600 til 2.000.

2.000 fejlinvesteringer er dog stadig 2.000 for mange, fastholder foreningen.

- Det er ikke kønt at se staten rose sig selv for at gøre indgreb mod en uskyldig dyrkningsflade. Det er ikke landbrugets marker og dyrkningsflade, som truer drikkevandet i Danmark. Faktisk er der ikke én eneste boring, som er sløjfet på grund af landmænds brug af sprøjtemidler på deres marker de sidste 20 år, siger formanden for Foreningen for Grundvandsbeskyttelse, Ulrik Lunden, og tilføjer:

- Skyldig er derimod de tusindvis af sivende lossepladser, som udgør en alvorlig trussel mod befolkningen. Men den politiske følgegruppe (der står bag krav om indgreb mod landbruget, red.) vælger konsekvent at rette skytset mod landbrugets dyrkningsflade. Det er ikke kønt. Det er heller ikke lovligt, udtaler han.

- Fagligt volapyk

Fagchef i Foreningen for Grundvandsbeskyttelse, agronom Bente Andersen, forklarer, at foreningen fortsat har til gode at konstatere en landmand, hvis brug af planteværn kan aflæses i drikkevandet.

- Det er decideret ufagligt at foretage indgreb mod landmænds markdrift, når udfordringerne kommer helt andre steder fra. Ude i kommunerne foretager man en faglig risikovurdering, som er under pres. Faktisk har kommunerne frit slag til at vurdere, at der findes en risiko, som gør indgreb nødvendige mod landmændene, siger Bente Andersen, og tilføjer:  

- Det er direkte fagligt volapyk at udpege landbrugets dyrkningsflade som synderen, når Danmarks Tekniske Universitet allerede i 2014 kortlagde hundredvis af giftige sivende lossepladser til at være problemet.

Faktisk har kommunerne frit slag til at vurdere, at der findes en risiko, som gør indgreb nødvendige mod landmændene

Bente Andersen, faglig chef, Foreningen for Grundvandsbeskyttelse

Læs også