En af de mest gennemgående udmeldinger i løbet af efterårets valgkamp var, især fra venstrefløjen, at man skulle øge klimakravene op til 80 procents reduktion i 2030, sammenlignet med 1990. 

Under valgkampen sagde daværende statsminister Mette Frederiksen, at det kunne hun sagtens se for sig, og nu er regeringens rådgivningsorgan Klimarådet kommet på banen med en ny rapport, hvor rådet konkluderer, at højere mål frem mod 2030 kan være gavnligt for fremdriften på klimaindsatsen.

Peger på landbrug og transport

Men det vil i sagens natur kræve en øget indsats på området, især fra landbrug, men også fra transportsektoren, skriver rådet.

- 2030 nærmer sig, men det er en mulighed at skrue yderligere op for ambitionsniveauet, hvis man ønsker det politisk. Højere mål skal selvfølgelig følges op af konkret handling, før det gavner klimaet. Det vil formodentligt kræve betydelige tiltag i særligt landbruget og transporten, hvis klimamålene bliver skærpet, siger Klimarådets formand Peter Møllgaard.

I analysen peger Klimarådet blandt andet på, at udledningen af metan fra blandt andet køer er en af de største årsager til, at det går den forkerte vej med at bekæmpe global opvarmning.

Globalt set ligger temperaturstigninger tæt på 1,5 graders stigning, hvilket er målet i Parisaftalen. En hurtig begrænsning af stigningerne vil kræve kraftige reduktioner i udledningen af metan, der har stor klimaeffekt på den korte bane, lyder det fra rådet. 

En dyr affære

Men spørger man den liberale tænketank Cepos, er der ikke ret meget, man kan bruge klimarådets analyse til. Analysechef i Cepos, Otto Brøns-Petersen, har lavet en beregning af, hvad forhøjede klimakrav vil koste. 

Prisen for at øge klimakravene vil være 22,4 milliarder, og analysechefen retter i en kommentar en hård kritik af Klimarådets analyse.

- Klimarådets analyse af danske klimamål er decideret uegnet som beslutningsgrundlag for dansk klimapolitik. Det helt grundlæggende kriterium for politiske tiltag er at vurdere, om prisen står mål med gevinsterne. Klimarådets analyse har ingen tal for det overhovedet. Den indeholder således ingen analyser af, hvad klimamålene indebærer af samfundsøkonomiske omkostninger eller hvad drivhusgasudledninger medfører af skader, siger Otto Brøns-Petersen og fortsætter:

- Rådet er ikke afvisende over for at skærpe 2030-målet til 80 procent. Jeg har på grundlag af regeringens virkemiddelkatalog anslået, at det vil koste 22,4 miliarder kroner om året – eller over 2.900 kr./ton. Det er langt over de fleste vurderinger af drivhusgassers skadevirkning. Når der tages hensyn til, at ensidige danske reduktioner indebærer stor lækage, kan omkostningerne overstige gevinsterne mere end ti gange, lyder det fra analysechefen.

Politik