En sensor installeret oven på foderstationen overvåger søernes søernes huld og justerer foderkurven derefter.
For fede søer får ofte faringsproblemer, og for magre søer får for mange dødfødte grise og har ikke kropsreserver til diegivningsperioden. Derfor er det afgørende, at fodermængden i drægtighedsstalden er så præcis som muligt.
- Med OmniFeed, som den nye teknologi hedder, kan man sikre, at soen udelukkende får det, den har behov for, lyder det i en pressemeddelelse fra BoPil, som står bag en ny software, der bestemmer søerne huld og justerer foderkurven automatisk.
Høj egenfravænning og kuldtilvækst med slowfeeding i kassestier
I den rigtige retning
- Det er helt sikkert et skridt fremad i den rigtige retning både i forhold til trivsel og produktivitet. Vi skal for alt i verden undgå dårligt huld, men det kan være svært at beregne, hvad den helt optimale fodermængde til en drægtig so skal være, og her kan den nye software være en god løsning, siger chefkonsulent Thomas Bruun fra Seges Innovation, der ifølge pressemeddelelsen har bidraget til udviklingen til OmniFeed.
Fra BoPil lyder det, at også svineproducenterne har taget godt imod den nye teknologi.
- Det her skulle jo gerne resultere i et mindre foderforbrug og mere ensartet huld på søerne, og det er noget alle svineproducenter gerne vil have. Dels på grund af dyrevelfærd, men også fordi vi kan producere det samme med mindre foderforbrug, og dermed have en lavere CO2-udledning. Det kan give en bedre balance, forklarer svineproducent Torben Poulsen.
Staldleverandør tvunget ud i rekonstruktion
Sparer tid og penge
I dag foregår huldvurdering typisk ved, at man visuelt vurderer soens huld eller måler rygspæktykkelsen manuelt med rygspækscanner. Men begge dele er forbundet med usikkerhed. Og det kan være en udfordring.
- En mager so skal sættes betydeligt op i foder i drægtighedsperioden, men skal justeres ned på normal foderstyrke igen, så snart den har fået det rette huld. Jo tungere en so bliver, desto mere vedligeholdelsesfoder bruger den resten af sit liv. Hvis man fodrer en so, så den er 30 kg tungere, koster det i princippet cirka 70 foderenheder i vedligehold mere om året. Det er et foderforbrug, der ikke giver produktivitet, hvilket svarer til brændstofforbruget ved at lade bilen stå i tomgang; man kommer ingen steder, men den bruger stadig brændstof. Det er en dårlig forretning, og det er heller ikke godt for soen, forklarer Thomas Bruun.
Måler huldet i ESF
OmniFeed består af en sensor, der skal installeres direkte ovenpå foderstationen. Når soen går ind for at æde, bliver rygspækket bestemt og beregnet, og foderkurven justeres automatisk til den enkelte so. På den måde automatiserer man en triviel, manuel proces, som kan være både besværlig og tidskrævende, påpeger producenten.
- Vi går ikke og måler på huldet hele tiden, det sker måske en gang om måneden i bedste fald. Men når det kan gøres automatisk på daglig basis, bliver det naturligvis mere præcist. Og det kan da bestemt få betydning for bundlinjen hos producenterne, siger Torben Poulsen.
Udviklet til danske landmænd
Hos BoPil, der har udviklet OmniFeed, som producerer teknologien, glæder de sig over den positive modtagelse.
- Vi tror på, at OmniFeed kan bidrage til en mere optimal produktion, hvilket er til glæde for vores kunder, og ikke mindst deres dyr. Det giver stor tilfredsstillelse at bidrage til en grønnere og mere effektiv fremtid i landbruget, siger Michael Fussing Clausen, der er administrerende direktør i BoPil.