PRRS-sanering i soholdet: Skal du investere i et mælkeanlæg eller ej?

- Som alle ved, er udfordringen i farestalden, at søerne føder mange grise, og at disse grise skal have tilstrækkeligt med mælk for at blive til grise, der kan fravænnes og komme videre til klimastalden. Det kræver, at der laves mange ammesøer for at sikre pattegrisene en patte hver. Selvom man gør sig umage, kan det være svært at ramme 100 procent korrekt, og der vil ofte være et par grise i hvert kuld, som ikke får nok mælk. Her gør mange det, at de samler disse griise fra til en so, som har givet afkald på hendes egne grise for at hjælpe grisene, som ikke får nok mælk ved de søer, de ligger ved.

Sådan lyder ordene fra grisefagdyrlæge Anne Ovesen fra LVK, der påpeger, at det normalt også går godt i rigtig mange besætninger.

- Vi har dygtige folk ansat i farestaldene, som kan få det til at virke, og de får mange grise til at overleve og vokse og blive til grise, der kan fravænnes til klimastalden. Det er, når alting er normalt, og når sygdom ikke spænder ben. Men når en sygdom som PRRS holder sit indtog i en sobesætning, gælder der pludselig helt andre regler.

Med udgangspunkt i observationerne fra staldgangen giver Anne Ovesen erfaringerne videre fra situationen, hvor de 10 gyldne regler kommer til at gælde. De regler, som også kaldes McRebel’s regler.

Erfaring fra praksis

Ifølge Anne Ovesen er en af hjørnestenene i McRebel’s regler, at der skal kuldudjævnes og laves ammesøer indenfor grisenes første 48 levetimer. Herefter må der ikke flyttes på grisene.

- Alle, som har med en farestald at gøre, ved, at det er sindssygt svært at se på, fordi – som før beskrevet – er der altid 1-2 grise, der ikke får tilstrækkeligt med mælk og falder fra. For disse grise er der ikke meget andet, vi kan gøre end at aflive dem, hvis slet ikke de vokser. Det er her mælkeanlægget kommer til at gøre den helt store forskel, lyder det fra grisefagdyrlægen der med et eksempel fra praksis illustrerer, hvilken forskel anlægget rent faktisk gør.

En sobesætning på 980 søer med Blå SPF+myc+Ap6+Ap12 får desværre PRRS2 ind i besætningen i vinteren 2023. Symptomerne på PRRS bliver helt tydelige midt i december måned, hvor resultaterne i farestalden bliver katastrofale.

Besætningen præsterede 34,5 grise pr. årsso i perioden 04-10-2022 til 09-10-2023.

I kvartalet 10-10-2023 til 08-01-2024 dalede produktionsresultatet til 31 grise pr årsso. Her var det december måned, som trak gennemsnittet ned med en pattegrisedødelighed på omkring 25 procent i farestalden.

Fra 27,8 – 38,1 grise pr. årsso

- Så snart diagnosen var stillet, blev der sat gang i saneringen helt som beskrevet i manualen udarbejdet af Landbrug og Fødevarer, og som vi dyrlæger har arbejdet efter de sidste mange år. I det efterfølgende kvartal fra den 09-01-2024 til den 08-04-2024, lå produktionsresultaterne på 27,8 grise pr. årsso, fortæller Anne Ovesen.

Ejeren besluttede ret hurtigt at indkøbe et mælkeanlæg til farestalden. Det kostede 140.000 kroner. De monterede det selv. I besætningen er der 245 farestier. Det vil sige, at udgiften blev 575 kroner pr faresti.

- Allerede kvartalet efter (09-04-2024 til 24-06-2024) var produktionsresultatet steget til 38 grise pr. årsso, og i perioden fra 09-04-2024 til 06-01-2025 har besætningen præsteret 38,1 grise pr årsso.

De rå økonomital eller »nemmere« sanering

Ifølge Anne Ovesen ligger udgiften til mælk på omkring 11 kroner pr gris. Det svarer til, at der i besætningen bliver købt mælk for godt 400.000 kr.

- Den ekstra indtægt på flere grise til salg, hvis hver 7 kg gris sættes til 230 kroner, giver en merindtjening på omkring 800.000 kroner. Mælkeanlægget alene kane ikke godskrives hele fortjenesten, men der fravænnes 0,8 gris mere pr. fravænning, hvilket er lig med 1,8 gris pr. årsso. Det svarer til en ekstra indtægt på godt 400.000 kroner. I dette tilfælde ser det ud til, at udgiften til mælk går lige op med den ekstra indtægt på de ekstra grise der fravænnes, som følge af, at mælkeanlægget er opsat, forklarer Anne Ovesen og fortsætter:

- Min pointe er, at det er »nemmere« at overholde McRebel-reglerne i et PRRS-udbrud med et mælkeanlæg i farestalden. Det er aldrig nemt, men dog nemmere – når man har et mælkeanlæg til at hjælpe pattegrisene igennem de første 2-3 meget vanskelige måneder, hvor søerne er syge og ikke passer grisene så godt, som de plejer.

Investeringen er dermed ikke alene med til at få produktionsresultaterne i farestalden rettet hurtigere op. Egenfravænningen stiger og behovet for ammesøer reduceres i forhold til før anlægget blev sat op.

Mælkeanlæg og dygtige medarbejdere

- Som før nævnt, kan mælkeanlægget ikke alene godskrives de 3,6 grise mere pr. årsso, som denne besætning laver efter mælkeanlægget er sat op, men der fravænnes 0,8 gris mere pr. fravænning, hvilket vil sige, at mælkeanlægget kan godskrives de 1,8 grise. Resten er dygtige medarbejdere og bedre sundhed, fordi der ikke flyttes så meget rundt på pattegrisene som før. Det er den helt store sidegevinst ved at have mælkeanlægget, forklarer Anne Ovesen.

Indirekte og direkte har mælkeanlægget dermed givet de 3,6 ekstra grise pr. årsso.

- Så for at besvare mit eget spørgsmål, om et mælkeanlæg kan betale sig i en saneringssituation - ja, det kan det – specielt i en situation, hvor der er virussygdom i besætningen. Her tænker jeg specifikt på PRRS, men der gælder det samme ved influenza og cytomegalovirus, hvor man også kan have stor glæde af mælkeanlægget, siger Anne Ovesen.