På trods af den genopståede debat om vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse holder argumenterne for at bygge hegnet fortsat, siger chefkonsulent i Fødevarestyrelsen, Stig Mellergaard.
I denne uge tager chefkonsulent i Fødevarestyrelsen, Stig Mellergaard, til Bruxelles, for at tale om vildsvin, afrikansk svinepest og det danske vildsvinehegn foran repræsentanter for EU. Her skal han fortælle om de danske tiltag for at undgå afrikansk svinepest.
Hans besøg i Bruxelles kommer i kølvandet på den genopståede debat om vildsvinehegnet. Modstandere af hegnet har beskyldt hegnet for ikke at være effektivt og at for at være udtryk for symbolpolitik.
Men forud for ugens møde i Bruxelles pointerer Stig Mellergaard, at den lille vildsvinebestand i Danmark gør, at man bør arbejde på at udrydde vildsvinene herhjemme. Derfor er hegnet nødvendigt.
- Det kan måske virke lidt meningsløst ud fra et EU-synspunkt at sætte hegn op, hvis man har vildsvin overalt. Men det er jo ikke den situation, vi har i Danmark. Vores situation er jo, at vi stort set ikke har vildsvin, siger han.
Stig Mellergaard slår også fast, at mange ting i problematikken har forandret sig i løbet af de senere år.
- Tidligere forlød det, at det ikke kunne nytte noget at sætte hegn op. Men siden har man sat hegn op i Tjekkiet, og det har været med til, at de nu er blevet erklæret fri for afrikansk svinepest. Her har hegnet virket, siger Stig Mellergaard.
100 km hegn
Det er ikke kun i Tjekkiet og Danmark, at man har sat hegn op. Også Frankrig og Belgien har reageret på faren for afrikansk svinepest på grænsen mellem de to lande efter udbruddet af ASF i det sydlige Belgien.
- Der har man sat 100 km hegn op i begge lande, og det er jo, fordi man mener, at det kan styre det her. Vores idé med hegnet er jo, at vi ikke vil have opbygget en vildsvinebestand, siger Stig Mellergaard og fortsætter:
- Vi har jo altid sagt, at vi ikke kan være 100 procent sikre på, at det kan holde sygdommen ude. Men det kan holde risikoen ude. Og nu ser det jo også ud til, at den tilgang i Frankrig, hvor de har sat 100 km elhegn op på grænsen til Belgien, det gør så også, at de samtidig udrydder vildsvin i en zone på 5-10 km. Så er der en balance i tingene.
Netop den særlige danske situation med meget få vildsvin er centralt i argumentationen om at bygge hegnet, tilføjer han.
- Man skal ikke sætte hegn op i hele Europa, men vi havde et formål med det, fordi vi aldrig har haft vildsvin, og det vil jeg mene, at man til hver en tid kan forsvare.
For mange vildsvin
Et andet argument for hegnet er, at EU har lavet en ny dyresundhedsstrategi, som er basis for Danmarks nye dyresundhedslov, og i den står der, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Samtidig er der steder i EU-landene, hvor der er alt for mange vildsvin, ifølge chefkonsulenten.
- Mange steder i Europa er der en vildsvinebestand på mellem fem og ti på hver kvadratkilometer. EU er kommet frem til, at det ikke er bæredygtigt, og at tallet skal ned på mellem et halvt og et dyr pr. kvadratkilometer. Og det er sådan set noget af det, der er kommet anbefalinger om, at man skal tage sig sammen og få reduceret vildsvinebestanden, siger Stig Mellergaard.
Kampagne spreder vildsvin
I Tyskland har man sat gang i en storstilet jagt på vildsvin, netop for at mindske risikoen for afrikansk svinepest. Det var medvirkende til, at jægere i Slesvig-Holsten i sidste jagtsæson skød over 18.000 vildsvin. Ifølge Stig Mellergaard medfører den tyske jagt på vildsvin et større behov for hegnet.
- Når man begynder at skyde på vildsvinebestande, så spredes dyrene. Medmindre tyskerne sætter jægere op ved grænsen for at skyde alt, hvad der måtte komme, kunne man risikere massiv indvandring af vildsvin til Danmark, siger han.
Det menes, at der blot er få hundrede vildsvin i den danske natur.