Varmen var hård ved søerne
Næsten 14 dage med op til 30 grader gjorde ikke sommeren nem for søerne i staldene.
I år har LVK Svinedyrlægerne set flere søer med varmestress samt dødsfald heraf. Især farestaldene har været ramte.
En so har en komfort-temperatur på 14-16 grader, og når en farestald kommer over 25 grader, ses der typisk dovne søer, lange faringer, flere klemte og dødfødte. Desuden kan legen med vand give fugtige stier, som giver mere diarre og navlebrok. Trods det skal der sikres 4 liter vand i minuttet.
- Vær altid beredt. Varmen kan stadig komme tilbage i september. Det ser ud til, at de varme somre og sensomre er kommet for at blive, lyder det i det seneste nyhedsbrev fra LVK.
Konsulent: Tjek mindstegrisen
- Vil man under 10 procent døde i farestalden, skal der være en målrettet indsats på alle parametre og det er vigtigt, man får alle grise med - også de små. Handling er yderst vigtig, inden det er for sent. Vil man gøre en forskel, skal det være, inden grisene bliver afkræftet og afkølet, ellers er det i mange tilfælde for sent at redde de mindste grise.
Sådan lyder det fra svinerådgiver Helle Hellemann fra SvineRådgivningen. I nyhedsbrevet SvineNyt giver hun en række anbefalinger.
- Med de stadig større kuldstørrelser er det vigtigt at have fokus på de små grise i kuldet. Når det grundlæggende management i besætningen er på plads og soen, der kommer i farestalden, er perfekt, har man fundamentet til de gode præstationer.
Ifølge Helle Hellemann siger erfaringerne, at de, der rykker sig mest på dødeligheden, er de besætninger, der har styr på, hvornår man kan begynde flytning af grise fra den farende so. Det vil sige, at der udover aftenvagter er personale, der møder ind kl. 4 om morgenen på de store faringsdage. Grise skal sikres råmælk, uanset hvornår på døgnet faringen starter. Kommer personalet bagefter med at sikre indtagelsen af råmælk, er skaden sket.
- De små grise i kuldet skal sikres en plads med ligesindede, hvor de kan komme til yveret. Energitilskud kan være en hjælp til grisene, men indeholder ikke samme energi som råmælk, og har grisen fået lavt blodsukker, påvirker det dødeligheden, påpeger konsulenten.
Foderomkostninger i smågrisestalden
I DB-Tjek er foderomkostninger hos smågrise helt centralt.
Ifølge svinekonsulent Niels Hegelund, Velas, er det ikke altid et højt foderforbrug, der er årsagen til høje foderomkostninger. Det er meget tit et overforbrug af de dyre blandinger.
I nyhedsbrevet »Trynekontakten« giver han et eksempel ved brug af 3 smågriseblandinger:
● 6 Fes-startblanding á 4 kr.
● 15 Fes-blanding 2 á 2,20 kr.
● 23 Fes-blanding 3 á 1,9 kr.
I alt 44 Fes og 101 kr. pr. gris.
- Hvis sammensætningen i stedet siger 8, 22 og 14 Fes, så bliver den samlede pris 107 kr. pr. gris. En forskel på 6 kr. Med 1,000 søer og 35 grise pr. årsso, så er der en meromkostning på i alt 210.000 kr. Og denne forskel skyldes måske kun, at man ikke får skiftet blanding hurtigt nok, påpeger Niels Hegelund.
Konsulenten bemærker endvidere, at meromkostningerne jo også kan skyldes, at blandingerne er for dyre.
- Det kan være efter eget valg på grund af dårlig sundhed, men det kan også skyldes, at man ikke har fået udfordret mineralfoderfirmaet eller færdigfoderfirmaet.