En kombination af roer og kløvergræsensilage er muligvis det mest spiselige for klimaet i mælkeproduktionen. Men majs er også en nøgle til mindre udledning af det skadelige metan.
Klima er tidens varmeste emne. Alverdens øjne er rettet mod skotske Glasgow, hvor verdens ledere, forskere og rådgivere prøver at blive enige om fælles tiltag, der kan være med til at løse de klimaudfordringer, som ifølge eksperter er menneskeskabte.
Også herhjemme er blikket som bekendt rettet mod klimaet. Og landbruget er under beskydning fra flere fronter for at bidrage til en betydelig CO2- og metan-udledning. Til skadet for drivhuseffekt og temperaturstigninger på Jorden.
Men der er håndtag, som man kan dreje på. For eksempel som mælkeproducent, hvor majs kan være et af de nyttige håndtag, der kan reguleres på til gavn for klimaet. Mere majs i køernes foderration giver således mindre metan, pointeres det i en artikel i KvægNyt nr. 12 sidste år.
Mælkeproducenter bør dyrke flere kolbemajs
Majs giver mindre metan
Her slås det fast, at majs er et virkemiddel, som kan være med til at reducere klimaaftrykket. Det skyldes, at majsstivelse giver mindre metan-dannelse i vommen end fiber (NDF) og sukker.
Majs er dog ikke noget klimamæssigt vidundermiddel. For den helt afgørende klimafaktor er det udbytte, der kan hentes i marken, understreges det.
Endnu lavere klimaaftryk får man således, når majsensilagen og en stor del af kornet i køernes foderblanding bliver erstattet af en kombination af roer og kløvergræsensilage. Her peges der i artiklen i KvægNyt på en 3 procents reduktion i forhold til 2/3 majsensilage.
Udbytte er afgørende
Her er det særligt det høje udbytte i roer, der er den væsentligste forklaring på et lavere klimaaftryk.
En følsomhedsanalyse på betydningen af udbyttet viser ifølge artiklen, at det samlede klimaaftryk på mælk kan blive reduceret med 5–7 procent, når udbyttet i grovfoder bliver øget med 15 procent ved uændret input, herunder kvælstof, i marken.
Klimaaftrykket stiger derimod med op mod 10 procent, når bedriften på JB3 er uden vanding, på grund af lave udbytter på sådanne jorde. Udbyttet er derfor den altafgørende faktor i marken for mælkens klimaaftryk.
Den komplette startgødning til majs
Fodersammensætningen er vigtig
Alt i alt har foderproduktion således en meget væsentlig betydning for en malkekvægbedriftens samlede klimaaftryk. Hjemmeavlet foder udgør op mod en 1/3 af klimaaftrykket pr. kg mælk. Og importfoder udgør yderligere 10–15 procent.
Sammensætningen af foderrationen har dog enorm betydning. Her udgør metan-dannelse i vommen cirka halvdelen af det samlede klimaaftryk i mælkeproduktionen.
Ifølge en såkaldt LCA-analyse fra Seges er det samlede klimaaftryk på en bedrift med 250 malkekøer og 220 hektar på JB3 med vanding lidt lavere jo mere majs, der er i forhold til græs. Forskellen er i størrelsesordenen 3-4 procent, når man går fra 0 til 2/3 majs i grovfoderet.
Reducerer import af protein
Græs bidrager imidlertid til større kulstofpulje i jorden og indeholder mere protein, som reducerer behovet for indkøb af protein.
Det bliver dog mere end opvejet af højere udbytte i majsen, som ligger på 11.300 FEN/hektar mod 9.600 FEN/hektar i kløvergræs, lyder konklusionen.