Dekalb White eller Bovans Brown? Her er den bedste høne til økologisk ægproduktion
Ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at der kan være stor forskel på, hvor godt forskellige æglægger-linjer tilpasser sig udfordringer i det omgivende miljø.

Forskere ved Aarhus Universitet har undersøgt, hvor tilpasningsdygtige to linjer af æglæggere, Dekalb White (DW) og Bovans Brown (BB), er til økologisk ægproduktion. Foto: Ida Marie Jensen, AU.
Moderne kommercielle linjer af æglæggere er blevet selekteret primært efter ægproduktion og fodereffektivitet og ikke efter adfærdsmæssige egenskaber. Det skyldes, at de fleste æglæggere har været indhuset i bure.
Men i takt med et større velfærdsfokus hos forbrugerne og vedtagelsen om at forbyde burægproduktion i Danmark fra 2023, går flere og flere ægproducenter over til burfri systemer som for eksempel økologisk ægproduktion, hvor hønerne har adgang til et udeareal.
Der kan være mange sundheds- og velfærdsmæssige fordele, ved at give æglæggere adgang til udearealer.
- Disse fordele afhænger dog af, om hønerne vælger at bruge udearealerne samt af, hvor gode de er til at tilpasse sig eventuelt stressende situationer, forklarer forsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, Kaitlin Elizabeth Wurtz.
Undersøgelse af to æglægger-linjer
Ifølge Kaitlin E. Wurtz skal høner, der egner sig til de økologiske ægproduktionssystemer, være i stand til at tilpasse sig nye og dynamiske miljøer og samtidigt kunne opretholde et tilstrækkeligt produktionsmæssigt niveau:
- Derfor har vi undersøgt, hvor tilpasningsdygtige to linjer af æglæggere, Dekalb White (DW) og Bovans Brown (BB), er til økologisk ægproduktion. Vi har haft særligt fokus på de to hybriders adfærd, når de er i udearealer, men også set på en række andre målbare parametre for velfærd, ægproduktion samt ægkvalitet, uddyber hun.
I forsøget blev i alt 1.200 økologisk opstaldede høner fra de to linjer fordelt på 12 flokke med 100 høner i hver. Hønernes brug af ude- og indearealer, vejrforhold, vegetationsdække, ægproduktion og -kvalitet, dødelighed og en række andre kliniske velfærdsindikatorer blev registreret.
Bovans Brown hønerne klarede sig bedst
- Vores resultater viste, at BB-hønerne klarede sig væsentligt bedre eller lige så godt som DW-hønerne på alle mål, med undtagelse af ægproduktion. Mens en større del af DW-hønerne brugte udearealet tidligt i studiet, bevægede BB hønerne sig længere væk fra stalden, hvilket også sås i form af større slitage af vegetationen i BB-hønernes udeareal end i DW-hønernes udeareal, fortæller Kaitlin E. Wurtz.
Resultater
En sammenligning af de undersøgte sundheds- og velfærdsparametre viste, at BB-hønerne havde:
- bedre fjerdragtstatus
- bedre trædepudesundhed
- færre kamskader og
- lavere dødelighed
En sammenligning af de undersøgte produktionsparametre viste:
- at BB-hønerne havde bedre ægkvalitet og færre gulvæg
- at DW-hønerne startede tidligere på æglægningen
- at DW-hønerne havde en højere ægproduktion
Tag højde for hønernes adfærd
Når der vælges en genetisk linje til økologisk produktion, er det ifølge Kaitlin E. Wurtz nødvendigt at tage de adfærdsmæssige egenskaber med i overvejelserne for at sikre god dyrevelfærd. Eksempelvis kan frygtsomme høner være mindre tilbøjelige til at benytte det tildelte udeareal. Dermed får de ikke glæde af de potentielle fordele, som udearealet tilbyder. Det drejer sig eksempelvis om en mere varieret foderoptagelse, forbedret knogle- og benstyrke samt forbedret sundhed og velfærd.
- Hvis DW-linjen bliver selekteret til brug i økologiske systemer, er det derfor vigtigt, at der i managementpraksis bliver taget højde for de specifikke adfærdsegenskaber, som netop høner tilhørende denne linje har. Eksempelvis ser tildeling af shelters i udearealet ud til at blive benyttet mere af DW-hønerne, hvilket kan være en hjælp i forhold til at tilskynde hønerne til at bevæge sig mere udendørs, slutter Kaitlin E. Wurtz.