Forplovens indstilling er ifølge plovekspert Jens Iversen helt afgørende for at kunne foretage en korrekt nedpløjning af fyldige efterafgrøder.
Hvis det ikke lykkes at dække en kraftig efterafgrøde ved hjælp af en pløjning, er det som regel, fordi forploven ikke er stillet korrekt.
- Forploven skal stilles til en dybde, der svarer til en tredjedel af pløjedybden, og så skal spidsen af forploven sidde lige ovenover plovskærets spids. Hverken mere eller mindre, det har altid været en god grundregel, og den holder fortsat, siger indehaver af rådgivningsfirmaet Ploveksperten, Jens Iversen.
- Til gengæld er der mange, der ikke stiller forploven til at gå langt nok ind mod land: Fire centimeter mod land i forhold til landsiden. Og det kan de fleste plovfabrikater nok klare.
Forploven er vigtig
Jens Iversen fremhæver nødvendigheden af at have forploven stillet godt ind mod land for at sikre, at forploven kan få hele roden og planten i kanten af furen til at trækkes med ned i furebunden.
- I langt de fleste tilfælde kan man derved få en fin dækning af plantematerialet. Men det kræver naturligvis, at resten af plovens indstillinger er i orden, forreste fure, træklinjen og så videre, påpeger han.
Til gengæld ser han ingen grund til at have et rulleskær foran forploven, når eftergrøden skal nedpløjes.
- Det vil kun føre til yderligere stop under arbejdet. Og så er et rulleskær jo et dyrt udstyr at vedligeholde, når det som her ikke er til fordel for pløjearbejdet.
Furekniv i svær lerjord
- Skal der pløjes i lerjord, JB 6 eller derover, vil jeg altid anbefale at køre med furekniv.
Ifølge Jens Iversen kan disse lerjorde ikke så nemt skilles nede i furebunden, og derfor giver en furekniv en bedre vending og flow af jorden, der skal op og dække afgrøden.
- Mange vil gerne have mere luft under åsene, og derfor er de fleste nyere plove højere end tidligere. Det typiske er omkring en meter mellem plovlegemerne og så har nogle plovfabrikater fået en mere opretstående plovås, hvilket også giver mere luft mellem plovlegemerne, fastslår Jens Iversen.
- Til nedpløjning af efterafgrøder, uanset om det er her i efteråret eller til forår, er muldplader eller ristene blevet så gode til at vende jorden og dække afgrøden, at det ikke er nødvendigt med de såkaldte muldpladeforlængere. Det er en korrekt indstillet forplov, der sender afgrøden ned i furebunden, og kun på ældre plove kan det være nyttigt med muldpladeforlængere.
Drop harven før pløjning
En dårlig tildækning af plantematerialet må aldrig få nogen til at harve eller tallerkenharve forud for pløjningen.
- Det giver kun ekstra bøvl og tilstopninger på grund af de klumper, man får samlet sammen. Lad altid afgrøden blive stående på roden, også når det gælder høje afgrøder.
- Skal man gøre noget for at fremme en hurtigere nedbrydning i jorden, eller det viser sig helt umuligt at undgå tilstopninger under pløjearbejdet, kan det naturligvis lade sig gøre forud at findele materialet med en brakpudser. Men det vil jo altid være en ekstra omkostning og tidskrævende.
De roterende knivtromler til findeling af plantemateriale er efter Jens Iversens opfattelse ikke nyttige til høje efterafgrøder, men i stedet beregnet til at destruere majsstub.