6.800 timer. Så længe holdt de gamle dæk på Henrik Møllers Valtra, der udgør den ene halvdel af maskinmakkerparret hos HM Flis, Thisted.

- De var efterhånden blevet til slicks (en type dæk uden mønster, red.). Det bliver til en hel del kørsel på asfalt imellem opgaverne, så de bliver slidt flade, konstaterer Kristian Hoxer Kristensen, der siden 2012 har været fast traktorchauffør hos HM Flis.

Mens transporten fra skov til skov slider på mønsteret, kræver arbejdet mellem træerne en anden dækkvalitet end en almindelig landbrugstraktor, fortæller Tino Bakke, Jysk Dæk, der har monteret de fire nye dæk, som løber op i en sum omkring de 100.000 kroner.

- Hvis du sætter almindelige landbrugsdæk på, går der ikke mere end en dag eller to, før de er færdige. De skal være sikrede mod snit og hvad, de ellers bliver udsat for, når de kører rundt mellem stubbe og grene, siger han.

Med stålbånd under mønsteret, forstærkede dæksider og 20 millimeter navplader forventer Henrik Møller da også, at dækkene overlever den seks år gamle traktor. For at være forberedt til traktorskifte, er fordækkene monteret med en speciallavet navplade. Der skal kun otte bolte til at montere forhjul på en ny Valtra mod ti i den gamle model.

Finsk kvalitet

Ligesom traktorerne i firmaet altid har været finske, er de nye dæk også fra det store skovhuggerland. Mærket hedder Nokian og deres Tractor King-dæk er ifølge Tino Bakke det nyeste inden for dæk til skovbranchen.

Blandt andet går »tænderne« fra mønsteret helt ud til dækkanten, hvilket Henrik Møller regner med vil give et bedre greb, når traktoren i ny og næ ender i uvejsomt terræn. I forhold til de gamle dæk, er de nye også blevet større.

- Det har vi valgt for både at få mere frihøjde under traktoren og for at holde traktoren bedre oppe i bløde områder. De nye fordæk er lige så brede som de gamle bagdæk, fortæller Henrik Møller.

Overstørrelsen har givet lidt mere arbejde til Tino Bakke.

- Der er mange ting, der lige skal basses til, når man skal have dæk på i overstørrelse. Især indpresningen er vigtig, så traktoren ikke bliver for bred. Men det lykkedes at få det hele målt op, så tingene passede i første forsøg, fortæller han.

Gammel makker

Dermed er Kristian Hoxer Kristensen klar til igen at sætte sig bag rattet i Valtraen og køre til Vester Torup Klitplantage, hvor anden halvdel af virksomhedens maskinpark venter: Den hjemmebyggede flishugger, som Henrik Møllers far, Johannes Møller, konstruerede tilbage i 1987 og siden har været firmaets omdrejningspunkt.

- Det var noget af et sats dengang. Det var et stort lån, jeg tog, så det var knald eller fald, fortæller Johannes Møller, der heldigvis kunne se projektet bære.

Fra 1987 til 2000 var det med far og søn som makkerpar, og siden er der kommet yngre kræfter til for at styre traktoren, som kører flisen fra.

Johannes Møller, der har rundet 82 år, har dog ikke sluppet sønnike og firmaet helt endnu. Med maskinhus og værksted på faderens adresse, går han stadig til hånde, når der skal makkes. Det bliver han sikkert ved med, så længe »tikværket« fungerer som det skal, formoder han.

Lille og vågen

Og flishuggeren ser også ud til fortsat at have mange gode år i sig.

- Der har ikke været det store, siden den blev bygget. Motoren er blevet skiftet en enkelt gang og det samme er tromlen. Og så er der selvfølgelig løbende udskiftning af sliddele, men ellers har den bare kørt i de 33 år, fortæller Henrik Møller, der måske ikke har samme kapacitet, som flere konkurrenter, når det gælder de store sammenhængende skovarealer.

- Men når vi så kommer til naturpleje, kan de store Silvatec-maskiner ikke længere følge med. Vores fordel er, at vores flishugger ikke er lige så bred som mange andre, og derfor kan vi lettere komme til mange steder. Og med en driftssikker maskine er vi heller ikke langt bagefter på de store arealer, siger Henrik Møller, som gennem årene har hugget flis i langt de fleste af de nordjyske statsskove, mens det også er blevet til adskillige opgaver for private aktører.

- Vi kører alle steder nord for Limfjorden, og har også flere gange været på Læsø, fortæller Henrik Møller, der sjældent har problemer med at få udfyldt ordrebogen.

- Da vi startede i maj 1987, var der ikke altid lige meget at lave. Dengang var der vel kun to varmeværker i Thy, der skulle bruge flis. Nu er der fem, konstaterer Henrik Møller, der laver cirka 35.000 kubikmeter flis om året.