Næstformand i Gefion, Poul Henrik Prahl, tror ikke på, at Miljøstyrelsen vil se bort fra målinger, der afviger fra normalen i Karrebæk. Se, hvad der skete i Stege Nor, lyder det fra næstformanden, om området der på grund af en afvigelse i 2011, er det mest forurenede område i vandområdeplanerne.
Sagen om dumpning af slam og bundfald fra sejlrenden i Karrebæk Fjord inde i den – i vandområdeplanerne – højt målsatte fjord, kulminerede i slutningen af sidste måned, da Miljøstyrelsen erkendte at have begået en fejl.
Næstved Havn skulle slet ikke have haft tilladelsen til at »bypasse« bundfaldet inde i fjorden, lød forklaringen fra kontorchef i Miljøstyrelsen, Helle Pilsgaard, da det område, hvor tilladelsen er givet, ligger for tæt på målestationer, som måler fjordens miljøstilstand.
- Det er dog vigtigt for mig at sige, at det her får ingen betydning for landmændene i området. For det første holder vi øje med vores målestationer. Vi kommer ud på dem, og ser der hvor ålegræsset ligger, og hvis vi ikke havde fået det at vide af jer (Effektivt Landbrug, red.) og andre, så ville vi selv have set, at der var noget galt, siger hun.
Hun forklarede, at man i Miljøstyrelsen ser bort fra målinger, som pludselig stikker helt ud, og derfor ville man også have opdaget en afvigelse i Karrebæk Fjord. Fra Helle Pilsgaard blev det også understreget, at det bundfald, som bliver genplaceret i Karrebæk Fjord, ikke er forurenet og ifølge Miljøstyrelsen ikke giver problemer i forhold til næringsstoffer.
Tror ikke på det
Fra Gefions side giver man dog ikke meget for meldingen om, at Miljøstyrelsen vil se bort fra målinger, som pludselig stikker helt ud. Det fortæller foreningens næstformand Poul Henrik Prahl.
- At man tager prøver, der afviger meget fra normalen, helt ud, det sætter jeg ret stort spørgsmålstegn omkring. Vi kan jo bare se, hvad der skete nede i Stege Nor.
I oplandet til Stege Nor på Møn er der i vandområdeplanerne massive krav om reduktion af udledningen af kvælstof. I alt 72 procent skal udledningen reduceres. I vandplanerne frem mod 2021 er der et reduktionskrav for Stege Nor fra 26 tons til 6,7 tons kvælstof. Området er af Landbrug & Fødevarer flere gange blevet brugt til at understrege målsætningerne i vandområdeplanernes store konsekvenser for landbruget.
Det er gennemsnit af målinger fra årene 2011, 2012 og 2013, der ligger til grund for den ambitiøse målsætning. Og netop i 2011 er der her i Stege Nor en stor afvigelse, når det kommer til målinger for klorofyl. Der bliver i 2011, et år plaget af flere skybrud, konstateret seks gange så høje mængder af klorofyl som i både årene før, og de år der siden er fulgt.
- Målingen i 2011 stak fuldstændigt ud, og den tog de ikke væk. Jeg tror simpelthen ikke på hende. Det er bare noget, som hun siger nu for at holde os hen, siger Poul Henrik Prahl.
Burde tages ud
Ifølge Gefions næstformand burde Miljøstyrelsen tage de dele af Karrebæk Fjord, hvor der er en sejlrende, ud af vandområdeplanerne.
- Selvfølgelig skal der være en sejlrende ind til Næstved Havn. Men det er jo industri, der kører igennem, og det er altså endda et område, hvor Miljøstyrelsen bare siger god for, at der bliver dumpet bundfald i. Et bundfald, som vi i øvrigt stiller stort spørgsmålstegn ved, om det nu også er så rent, som de siger, at det er, siger Poul Henrik Prahl.
Effektivt Landbrug har bedt kontorchef i Miljøstyrelsen, Helle Pilsgaard om en kommentar. Miljøstyrelsen har dog lukket i dagene op til påske, så hun fortæller, at hun først har mulighed for at svare, efter at helligdagene er overstået.