Ved hjælp af lodrette solcelleanlæg vil forskere fra Aarhus Universitet hive både energi og afgrøder ud af samme landbrugsareal. Håbet er at kunne producere energi, når der er mest brug for den, og samtidig give plads til, at landmanden kan arbejde i marken.
Der har længe hersket modstand i landbruget i forhold til at lade solcelleanlæg indgå på markerne. Men det skal et stort EU-projekt forsøge at løse ved at gøre det muligt at dyrke afgrøder og samtidig høste solenergi fra det samme stykke land.
Projektet hedder Hyperfarm, og det er støttet af EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, med i alt 41,3 millioner kroner.
Blandt de danske spillere i projektet finder vi udviklingsvirksomheden AgroIntelli samt Aarhus Universitet.
Fleksibel energi
Projektets omdrejningspunkt er såkaldt bifacielle solceller – anlæg, der kan omsætte solens stråler til energi fra både for- og bagsiden. Det forklarer adjunkt Marta Victoria fra Institut for Mekanik og Produktion ved Aarhus Universitet, som leder universitetets ingeniørmæssige indsats i projektet:
- Modsat gængse solcelleanlæg kan disse solceller placeres i en fast øst-vest-orientering. På grund af deres bifacielle egenskaber høster de energi fra solen i morgen- og formiddagstimerne samt de sene eftermiddagstimer og fra sommerens aftensol. Vi sigter dermed ikke nødvendigvis efter at få mest energi ud af solcellerne, men efter at høste energien på de tidspunkter, hvor der er størst behov for den, siger hun.
Projektet har til formål at undersøge muligheden for at anlægge rækker af 2-4 meter høje lodrette »solcellevægge« på marker med forskellige afgrøder. Det kan være alt lige fra korn og hestebønner til grøntsager og sæsonbestemte afgrøder som eksempelvis jordbær.
På almindelige kornmarker vil rækkerne blive placeret med mindst 10 meters mellemrum, så de fleste landbrugsmaskiner stadig kan operere mellem dem på normalvis. På den måde optimeres sammenhængen mellem jordbrug og energiproduktionen, da rækkerne ikke skal skygge for hinanden.
Ud over energiproduktion skal solcellevæggene også tjene som læhegn for afgrøderne på marken. De skaber nemlig læ for vind, forhindrer jordfygning og reducerer samtidig afgrødernes vandforbrug.
Bakser med de sidste detaljer
Den ingeniørmæssige udfordring i projektet bliver nu at finde ud af, hvordan man maksimerer solenergi-inputtet, når facaderne vender øst-vest og ikke syd, som ellers er normalt.
- Vi er nødt til at integrere solenergi-produktion bedre på det givne areal, vi har. I Danmark udnytter vi størstedelen af vores areal til afgrødedyrkning, og derfor giver det god mening at forsøge at høste energi på en måde, som ikke går ud over afgrøderne, men måske endda har en synergieffekt på dem, siger Marta Victoria.
Hyperfarm samler i alt 11 partnere fra 4 forskellige europæiske landbrugsnationer (Belgien, Tyskland, Holland og Danmark). Projektet havde sin opstart i slutningen af 2020.
- Udlejning af jord til solceller trumfer traditionel dyrkning