150 andelshavere skriver under på skarp kritik af Arla: - Vi er på vej mod bunden

I sine orienteringer til andelshaverne har Arla den vane at kombinere sine afregningspriser til mælkeproducenterne med udvalgte mejerier, mod hvilke den danske afregningspris kan fremstå i et positivt lys.

- Som for eksempel alene at sammenligne sig med et par dårligt kørende tyske mejerier, lyder det fra mælkeproducent Arne Dahl, Hårslev på Fyn, andelshaver gennem 30 år med en årlig leverance til Arla på knapt seks millioner kg mælk fra sine 600 køer.

Allerede nu ved vi fra vores lille underskriftsindsamling, at der står 10 til 15 procent af den indvejede mængde mælk i Danmark bag en massiv kritik af selskabets svage præstationer gennem de seneste år

Arne Dahl, andelshaver i Arla

Han er en af de 150 andelshavere, der forleden skrev under på en kritik af Arla-ledelsens formåen, og som blandt andet kritiserer at blive spist af med en lidt for sminket og koreograferet fortælling fra ledelsen og dens velsmurte afdeling for information og andelshaverkontakt.

Rystende ringe økonomi

- Der har de seneste ti år været en rystende ringe økonomi i dansk mælkeproduktion, og med få undtagelser er krybben efter sidste års tørke nu ved at være tom for langt de fleste mælkeproducenter i Danmark, siger Arne Dahl.

- At den områdeansvarlige for andelshaverspørgsmål så forleden var lidt frisk i sit svar til de fremmødte ved at hævde, at når syv procent af andelshaverne stopper, er det kun sædvane gennem mange år og kan ikke tages til udtryk for, at økonomien er stærkt presset. Det provokerer mig og altså også rigtigt mange andre Arla-leverandører.

Når Arne Dahl vil orientere sig om mejeribrugets situation, herunder Arlas evne til at levere konkurrencedygtige afregningspriser til sine leverandører, kigger han oftest på hollandske Rabobanks internationale analyser over de forskellige mejeriers realiserede afregningspriser til sine leverandører.

Under gennemsnittet

Her viser det sig, at den realiserede afregningspris i Danmark, trods en høj økologisk andel, Arlagårdens særkrav, gmo-fri fodring og så videre, end ikke rammer gennemsnittet af de europæiske mejerier i analysen, viser Arne Dahl.

Den fynske mælkeproducent opregner ved hurtig hovedregning, at han med sin produktion, der ganske vidst ligger højere end en gennemsnitlig dansk mælkeproducent, hurtigt kan få en manko på op mod otte millioner kroner i mælkepenge over de senere år.

- Måske er vi mælkeproducenter i Arla slet ikke så dygtige og med i front, som vi altid har troet og stræbt efter at være? Til det kan jeg jo kun sige, at vort mejeriselskab har været medskyldig i at trække os ned fremfor det modsatte

Arne Dahl, andelshaver i Arla

- Vi nærmer os et akkumuleret negativt beløb på 1,30 kroner pr. kg mælk over de seneste fire til fem år, hvor det har været galt med afregningsprisen. Og de penge kunne jeg da godt have brugt, siger Arna Dahl og mindes 1990’erne, hvor den danske afregningspris stadig lå pænt i sammenligning med de store udenlandske mejerier.

Ønsker ærlighed

Før ophøret af mælkekvoterne fik andelshaverne ifølge mælkeproducenten af Arla-direktør Peter Tuborgh at vide, at de bare skulle producere løs, han skulle nok få mælken solgt.

 - Det er sådan set rigtig nok, men vi har i dansk mejeribrug været vant til at ligge i den øverste ende med de opnåelige afregningspriser. Der er vi ikke længere til trods for at vore produktionsomkostninger er højere end i nabolandene. Vi realiserer reelt ikke en merpris for de særlige tiltag som Arlagården, stor økologisk andel, gmo-fri mælk og så videre, fordi det er de færreste, der konstant kan være perfekte på alle parametre og dermed nå den annoncerede mælkepris, lyder kritikken over Arlas præstationer de senere år.

- Jeg bebrejder også Arla-ledelsen for ikke at være lige så ærlige som for eksempel Danish Crown og andre store danske virksomheder, der i sin iver efter ekspansion i udlandet har mistet positioner. Andre virksomheder reagerer ved at skifte ud i bestyrelser og direktion, når det ikke går, som de drømte om, og her er vi kvægfolk og andelshavere i Arla ikke dynamiske nok, siger landmanden.

Ønsker aggressiv tilpasning

- Med den fart, tingene udvikler sig på markederne i dag, er rekrutteringssystemet til ledelsen af vort selskab for trægt, og alt for mange bliver hængende for længe. Først og fremmest i repræsentantskab og bestyrelse, der jo er dem, der skal reagere og eventuelt skifte ud i direktion og ledelse, siger Arne Dahl direkte.

- Vi blev da præsenteret for en forventning om, at det ville blive en fordel for Arla at inddrage og fusionere med mejerier i Tyskland, Belgien og Storbritannien. Men reelt tror jeg da, vi danske og svenske andelshavere hele tiden har sendt penge til vore kolleger i de andre lande. Og uanset hvad, er andelen af indvejet mælk i koncernen, der til en for lav pris afsættes på bulk-markederne, øget.

Investerer i lavprisprodukt

Lige nu investerer Arla ifølge Arne Dahl i et 2,7 milliarder kroner stort pulvermælksproduktionsanlæg i Pronsfeld i Tyskland.

- Mælkepulverproduktion har altid været udtryk for en afdisponering af mælk, der ikke kan bruges til andet. Og dermed yderligere en disposition mod bulkprodukter, der aldrig kommer til at løfte afregningsprisen op i den høje ende.

- Vi kvægfolk er nok lidt langsommere og finder os i mere end svinefolkene. Men når jeg kigger på mine cirka 18.000 kvadratmeter produktionsbygninger til mælkeproduktion, kan jeg da godt læse skriften på væggen

Arne Dahl, andelshaver i Arla

- Men måske er vi mælkeproducenter i Arla slet ikke så dygtige og med i front, som vi altid har troet og stræbt efter at være? Til det kan jeg jo kun sige, at vort mejeriselskab har været medskyldig i at trække os ned fremfor det modsatte, funderer Arne Dahl.

Produktionsanlæg værdiløse

Overordnet og i perspektiv ser Arne Dahl en betragtelig produktionsnedgang forude i dansk mejeribrug. Ganske som det er gået med svineslagtningerne i Danmark.

- Vi kvægfolk er nok lidt langsommere og finder os i mere end svinefolkene. Men når jeg kigger på mine cirka 18.000 kvadratmeter produktionsbygninger til mælkeproduktion, kan jeg da godt læse skriften på væggen. Det kan man yderligere forvisse sig om i de mange salgsannoncer for mælkeproduktionsejendomme for tiden.

- Vi er tæt på at skulle sætte produktionsfaciliteterne til et stort nul og se bedrifternes prissat alene efter jordprisen på måske 150.000 kroner pr. hektar. Selv et fuldt funktionsdygtigt og moderne staldanlæg prissættes nærmest til ingenting, og det siger jo ganske meget om fremtiden for dansk mælkeproduktion. Jeg er 55 år, og klarer mig nok tiden ud og har for det meste haft sorte tal. Men det er ikke nemt at se hverken et generationsskifte eller anden exit, der peger fremad eller ligefrem mod vækst for det mejeribrug, jeg har været med til at skabe.

Ønsker Arla tilbage i toppen

Når Arne Dahl alligevel vælger at kalde til handling i det store mejeriselskab, han er medlem af, er det for at motivere sine medandelshavere til at gøre noget, før det er for sent.

- Jeg kan simpelthen ikke lade være, og det er fordi jeg inderst inde tror, det kunne være anderledes. Vi må simpelthen have andre boller på suppen og nogle nye og dynamiske folk ind i ledelse og direktion, og det haster. Jeg opfordrer derfor mine kolleger til at turde være mere kritiske overfor ledelsens og direktionens kurs i Arla. Vi skal igen frem til at holde vort fokus på mælk, der produceres i Danmark, så den kan kaste en pris af sig, der ligger i top blandt Europas mejeriselskaber.

Vi realiserer reelt ikke en merpris for de særlige tiltag som Arlagården, stor økologisk andel, gmo-fri mælk og så videre

Arne Dahl, andelshaver i Arla

- Allerede nu ved vi fra vores lille underskriftsindsamling, at der står 10 til 15 procent af den indvejede mængde mælk i Danmark bag en massiv kritik af selskabets svage præstationer gennem de seneste år, lyder det frygtløst fra den fynske mælkeproducent.