Har vi gang i tredje generation snegle, som vil kunne overvintre til foråret?

Det vedvarende milde vejr giver nye muligheder for sneglene, der i øjeblikket kan være hårde ved den sent såede vintersæd. – Men i både England og Frankrig frygter man nu tidlige forårssnegle, fortæller Tage Knudsen, ECO Style.

Flere og flere landmænd udsætter såningen af vintersæd for bedre at kunne kontrollere græsukrudt.

Det bevirker en langsom vækst i efteråret, og dermed er afgrøden mere udsat for angreb af sultne snegle, som stadig er i fuld vigør, når der er føde til dem. Rugen er den mest udsatte, mens vinterbyg er knap så attraktiv for sneglene.

Det påpeger agronom Tage Knudsen fra firmaet Ecostyle, som blandt andet markedsfører sneglemidlet Sluxx HP.

- Vi har her 1. november stadig gode forhold for både vintersæd og snegle. Men når temperaturen falder, er det afgrøden, der først takker af og dermed ændres konkurrenceforholdet i favør til sneglene. Så kan det pludseligt gå stærkt med at en mark bliver ryddet af sneglene, fortæller han.

- Har vintersæden på nuværende tidspunkt mellem ét og fire blade, og er der tegn på angreb af snegle med flossede blade, er der kun én ting at gøre; udbringning af fuld dosering af et egnet sneglemiddel som for eksempel 7 kg pr. hektar af Sluxx HP.

Han anbefaler ikke på nuværende tidspunkt at gå på kompromis med doseringen, idet det gælder om så hurtigt som muligt af få så mange granulater pr. kvadratmeter udbragt for hurtigst muligt at få bugt med sneglene.

- Desuden ved vi ikke, om det stadigt er muligt at køre igen i marken om nogle dage eller uger, hvis det bliver nødvendigt. Sluxx HP har en god regnfasthed og kan sagtens holde sæsonen ud, påpeger Tage Knudsen.

Bekæmpet snegle fjerde gang

I september besøgte Effektivt Landbrug landmand Hans Frederik Larsen, Barløsegård, som dyrker 250 hektar på Vestfyn efter CA-principper med minimal jordbearbejdning.

Hans Frederik Larsen oplyser nu, at han netop har bekæmpet snegle for fjerde gang.

- Det er æggene i jorden, der udgør vores største problem. Både snegle og æg gemmer sig i jorden om natten – så det er der, man skal se.

- Når man ikke harver, har man heller ikke mulighed ødelægge og udtørre æggene, som hvis man anvendte en tallerkenharve med nogle dages mellemrum, udtaler Hans Frederik Larsen.

- For os er sneglebekæmpelse en nødvendig følge af vores driftsform, og udgiften hertil kan så rigeligt fradrages i besparelse i både tid og brændstof samt maskinudgifter med vores minimale jordbearbejdning.

Også tidlige forårs-snegle?

Vil de gode forhold for sneglene så sent på året også betyde mange og tidlige snegleangreb til foråret?

- Danske erfaringer kan endnu ikke give svar på dette, men engelske tilstande peger i den retning, siger Tage Knudsen.

- Som vi ofte har set før, gør vi de samme erfaringer, som er gjort i England, men med fem til ti års forsinkelse. Jeg tror ikke, sneglene er en undtagelse.

I England er det velkendt, at man har stor fokus på forårs-markerne, både de nysåede og især på de skadede vintersædsmarker. Igen er det sneglene, der også i foråret hurtigt vokser sig store og sultne, inden afgrøden rigtig kommer i gang.

Lige nu er situationen i både Frankrig og England, at markerne er meget hårdt angrebne af snegle.

Jordtemperatur og fugt styrer spillet.

Sensommeren og efteråret har budt på rekordgode betingelser for opformering af snegle, og bestanden af snegleæg er stadig ikke fuldt udklækket endnu.

Aktuelt er jordtemperaturen cirka 10 grader Celsius over hele landet såvel i Karup som på Langeland, og lufttemperaturen sniger sig helt op på 15 grader om dagen, mens der ikke er udsigt til frost af betydning.

Har man samtidig kombinationsskader af andre skadevoldere, er der ekstra grund til at beskytte marken mod snegle.

Vinterrapsen er dog generelt vokset fra sneglene.

- Hvis vinterrapsen ikke er skadet og er over 10 cm i højden, kan snegleangreb ikke længere påvirke rapsen alvorligt, slutter Tage Knudsen.

Læs også