Nokia var engang verdens største mobilgigant. Nu er giganten blevet et eksempel på storhed og fald, når man ikke følger udviklingen, og lukker øjnene for ny innovation. Landbruget står over for en fremtid, der kræver innovation. Ellers vil det danske landbrug ende som Nokia, siger direktør i Vestjyllands Andel, Steen Bitsch.

Han vil komme med et oplæg på den faglige messe NutriFair, der er klar til at offentliggøre sit konferenceprogram, hvor flere af landbrugets store virksomheder står som talere på messen. Den 16. januar går Steen Bitsch på scenen for at fortælle om vejen til en bæredygtig produktion blandt andet ved at kigge aktivt ind i de 17 verdensmål og hvorfor de er vigtige for dansk landbrug.

- Da verdensmålene blev lanceret, tænkte mange: »Ja, ja, det bliver ikke relevant for os«, men som det ser ud nu, ender det med, at verden bliver fyldt med verdensmålene og behovet for at opfylde dem. Det, jeg siger, er, at det danske landbrug er en vigtig brik i løsningen af de 17 verdensmål. Vi kan lige så godt begynde at tale ind i dem og bruge dem aktivt i vores branding, fortæller direktør Steen Bitsch.

Gør det til forretning

FN’s verdensmål bygger på klodens bæredygtige udvikling og dækker blandt andet over at afskaffe fattigdom, sult i verden, og skabe en mere bæredygtig økonomisk vækst. Steen Bitsch mener, at landbruget skal væk fra tanken om at producere mere for lavere priser og i stedet producere bæredygtigt til den voksende befolkning.

- Vi kan godt gøre det her til en forretningsmulighed. Hvis landbruget skal følge med ind i den bæredygtige fremtid, er det vigtigt at have flere forskellige ben at stå på. For eksempel bliver energi mere og mere vigtig for verden, og her er biogas en central del af omstillingen til grøn energi.

- Jeg ved, at landbruget sidder med nøglen og løsningen til at levere både grøn energi og bæredygtige fødevarer, og det kan være vejen til at legitimere vores landbrug i fremtiden, mener Steen Bitsch.

Ser på søstjerner

Vestjyllands Andel er ejet af 4.000 landmænd, og kerneforretningen er foder. Men en del af indtjeningen bruges på at forberede virksomheden på fremtiden med blandt andet medejerskab over en proteinfabrik i Skive, der producerer protein fra søstjerner.

- Om et par måneder går vi ind i et nyt årti, når uret nytårsaften slår 00, og vi skriver 2020. I løbet af det seneste årti, 2010’erne, er landbruget blevet endnu mere udskældt, og land og by er blevet opdelt yderligere.

2020 skal nødigt være endnu et årti, hvor landbruget igen er de »sorte får«, fordi landmænd er for langt fra forbrugere og trendsene i verden. Derfor skal de sidste 30 års behov for effektivisering skrottes til fordel for et behov for at innovere, mener andelsdirektøren.

- Dansk landbrug har længe haft effektivisering øverst på dagsordenen, og vi har længe været foran, når det kommer til innovation og udvikling. Men i løbet af de sidste 30 år har vi ikke fokuseret på innovation, men har i stedet kæmpet for at effektivisere. Klima og bæredygtige løsninger forsvinder ikke, så vi skal i gang med at innovere i landbruget igen – og vel at mærke kommunikere omkring det, siger Steen Bitsch.

Se på Nokia

Steen Bitsch bruger den finske mobilgigant Nokia som eksempel på den mulige krise, landbruget kan stå overfor, hvis der ikke reageres.

I 2007 lancerede Apple den første iPhone, og flere mobilvirksomheder fulgte efter. Men Nokia holdt fat i deres klassiske mobiltelefon, da de ikke troede, der var hold i smartphonetrenden. Det skulle vise sig, at da Nokia endelig begyndte at producere smartphones, var det for sent. Giganten stod overfor en gigantisk krise, der kostede enorme summer og en lurende konkurs.

- Hvis vi legimiterer vores produktion med bæredygtige løsninger og kommunikerer det ud til forbrugerne, har vi en berigtigelse i at blive ved med at eksistere. Vi bor på en dynamisk klode, og det er begrænset, hvilken indflydelse vi har på trendsene. Men vi lever af at sælge mad, og det vil kloden altid have brug for, slutter Steen Bitsch.

l-l