Landbrug & Fødevarer inviterede Dansk Folkepartis miljøordfører René Christensen med en tur ud i Karrebæk Fjord, hvor der er masser af ålegræs.
MILJØ Til februar – et par måneder forskudt på grund af corona-krisen – planlægger miljøminister Lea Wermelin (S) at præsentere et udkast til de vandområdeplaner, som skal gælde mellem 2021 og 2027.
I landbruget holder mange vejret. Frygten er, at der kommer så strenge krav til landbrugets reduktion af kvælstof, at det mange steder ikke længere bliver muligt at drive landbrug.
Landbrug & Fødevarer (L&F) lancerer nu en minioffensiv over for partiernes miljøordførere, der således igen bliver gjort opmærksom på mange af de ting, L&F anser som graverende fejl i forhold til det faglige grundlag om vandområdeplanerne, som man også rejste i forbindelse med planen »De Syv Synder – Kampen for rimelige vandplaner«.
I lyset af corona-krisen, har man besluttet at køre flere små arrangementer med meget få deltagere, og forleden var det så Dansk Folkepartis miljøordfører, René Christensen, der også er formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, der fik en sejltur i Karrebæk Fjord vest for Næstved i Sydsjælland.
Her kunne René Christensen ved selvsyn konstatere, at der på bunden af fjorden var masser af ålegræs.
Ud i virkeligheden
Fra Martin Merrild, formand for L&F, lyder det, at tanken bag besøgene er at vise politikerne, hvordan virkeligheden ser ud, når man ikke kun ser i regneark og modeller om kvælstofudledningen.
- Her i Karrebæk Fjord har vi vist, hvordan et område, som man betegner som værende i dårlig miljøtilstand ser ud. Og uden at være ekspert kan vi da konstatere, at der på bunden står masser af ålegræs. Og det er altså i et område, som man betegner som værende et »rødt område«, hvor der ingen naturlig vækst er, sagde L&F-formanden til Effektivt Landbrug efter en sejltur ude i fjorden.
- Skal man tage de målsætninger, der er lige nu rundt omkring den her fjord for fuldstændig pålydende, vil det jo være altødelæggende for meget af det landbrug, som rundt omkring os, sagde han.
I oplandet til Karrebæk Fjord er der i vandområdeplanerne lagt op til, at kvælstofudledningen skal reduceres med 25 procent.
- Gang på gang får vi bekræftet, at der ingen sammenhæng er med de beregninger, der bliver lavet, det man kan tage ud at måle, og det man kan se med egne øjne, sagde L&F-formanden.
Livrem og seler
Med René Christensen havde Landbrug & Fødevarer inviteret en politiker med, der tidligere har været meget lydhør over for de indvendinger, som landbruget er kommet med, i forhold til de reduktionsmål, når det kommer til kvælstof, som er meget urealistiske. Det er er han stadigvæk.
René Christensen fortæller dog, at der venter svære politiske drøftelser forud for de kommende vandområdeplaner. De signaler, miljøminister Lea Wermelin (S) og regeringens støttepartier har sendt ud, tyder i hvert fald ikke på, at kvælstofkravet ligefrem bliver lempet.
I forbindelse med at miljøministeren eksempelvis i august fortalte offentligheden om en mulig datafejl i DMI’s nedbørstal, som kan have medført, at havene har fået tilført mere kvælstof og fosfor end beregnet, lød det blandt andet, at: »der er ingen tvivl om, at vi skal skrue op for indsatsen for at passe på vores vandmiljø«.
En udtalelse, som Dansk Folkepartis miljøordfører også har bidt mærke i.
- I sidste uge havde vi også en teknisk gennemgang omkring det her. Og her går der politik i den med det samme. Der er partier, som med det samme siger, at det her må føre til, at vi skal gå med livrem og seler og lave det hele endnu strammere end i dag. Hellere lige give indsatskravet 20 procent oveni. Og det duer jo ikke, siger René Christensen.