På Trinderup Gods ved Hobro giver samsåningsmetode til vårbyggen et merudbytte på 3,2 hkg pr. hektar
Mere vårbyg er blevet en del af fremtidens markplan på
Trinderup Gods nær Hobro.
Driftsleder Peer Skov angiver særligt det stigende problem
ved væselhale som årsagen.
- I min erfa-gruppe, hvor der er medlemmer, der
praktiserer traditionel jordbehandling, er der også her stigende forekomst af
græsukrudt, så jeg tillægger ikke vores praksis med pløjefri dyrkning siden
2004 skylden for det ubehagelige ukrudt.
I stedet tager Peer Skov udfordringen op, og optimerer
vårbygdyrkningen bedst muligt. Til sæson 2016 skal 325 hektar ud af godsets i
alt 850 hektar tilsås med vårbyg, og her praktiseres en metode med samsåning af
byg og 100 kg svovlsur ammoniak pr. hektar.
Lejer til såning
Driftsformen på Trinderup Gods er indrettet således, at
den nærliggende Hvornum Maskinstation står for gylleudbringning, harvninger,
såning og høst, mens sprøjtninger, eftergødskning og en række andre opgaver
klares af godsets egne medarbejdere.
Selve såningen udføres med Hvornum Maskinstations seks
meter Horsch Pronto DC samsåningsmaskine, der bringer gødning og såsæd med i
marken i hver sin del af tanken. Herfra dosseres henholdsvis såsæd og gødning i
rette mængder og gennem hver sin fordeler, før såslangerne bringer gødning og
såsæd sammen, og blandingen føres ned i skiveskærets sårille.
Efter en placering af kerner og gødning i tre til fire
centimeters dybde trykkes jorden sammen med trykrullen.
Forsøg gav merudbytte
På Trinderup Gods har Peer Skov udført sit eget
storparcelforsøg med metoden og sammenlignet den med vårbyg uden samsåning med
gødning.
- Samsåning her hos os på en kold JB 2-3 jord viser et
merudbytte på 3,2 hkg pr. hektar, og det svarer jo nogenlunde til det, andre
forsøg viser.
Peer Skov anerkender, at der er forsøg med placeret
gødning lidt dybere og ved siden af sårillen, der giver en lille smule mere i
ekstra merudbytte.
- Men så er der jo også en lidt større omkostning, fordi
der er ekstra skær, der skal trækkes gennem jorden, siger han.
Mod manganmangel
Samsåning med 100 kg svovlsur ammoniak-gødning giver ikke
blot effekten af de 21 kg N pr. hektar, gødningen indeholder.
- Jeg tror også på, at den sure gødning modvirker manganmangel
i vårbyggen. Vi tilfører dog senere mangan, det slipper vi ikke for her på den
østhimmerlandske jordtype, siger Peer Skov.
Det pløjefri dyrkningssystem på Trinderup Gods indebærer
en blindharvning umiddelbart efter høst i forbindelse med såning af
efterafgrøder. Her anvendes maskinstationens Horsch Terrano.
- Vi fjerner hovedparten af halmen, som vi bruger til at
opvarme husene til godsets kyllingeproduktion, og her efterlader vi marken uden
harvning for at holde ukrudtsfrøene oppe i overfladen og lokke dem til
fremspiring i efteråret. Det fremspirede græsukrudt sprøjtes væk før vinteren,
forklarer Peer Skov.
Klarer meget regn
I foråret vil Peer Skov ikke sætte dato på hverken
gylleudbringning, harvning eller såning.
- Det skal gøres første gang, jorden er tjenlig. Vi får
omkring 15.000 tons gylle fra en svineproducent i området, og nedfældning af
dette med cirka 30 tons pr. hektar er den første jordbehandling. Når jorden er
tjenlig, foretages herefter en dybharvning i 20-22 centimeters dybde med en
Terrano-harve, der har en jord-til-jord-pakker bagerst.
Helst vil Peer Skov foretage såningen direkte efter harvningen,
men for eksempel i 2015 lykkedes det ikke helt for såmaskinen at følge med
harven, så noget af arealet fik en del regn.
- Jeg er meget tilfreds med dybharvningen og pakkeren, der
afleverer jorden i en tilstand, hvor den kan tåle noget forårsregn uden at
slæmme, og uden der kommer til at stå vand. Når det så igen bliver tørvejr, og
jorden er tjenlig, må vi give den en tur mere med harven, før vi kan så.
Eftergødskning
Den efterfølgende gødskning tilpasser Peer Skov selv ud fra
N-indholdet i gyllen, som konsekvent analyseres efter omrøring. Eftergødskning
og planteværnsopgaver foretager godset selv med egne maskiner og mandskab.