Anvender samsåning med gødning til stort vårbygareal

På Trinderup Gods ved Hobro giver samsåningsmetode til vårbyggen et merudbytte på 3,2 hkg pr. hektar

Mere vårbyg er blevet en del af fremtidens markplan på Trinderup Gods nær Hobro.

Driftsleder Peer Skov angiver særligt det stigende problem ved væselhale som årsagen.

- I min erfa-gruppe, hvor der er medlemmer, der praktiserer traditionel jordbehandling, er der også her stigende forekomst af græsukrudt, så jeg tillægger ikke vores praksis med pløjefri dyrkning siden 2004 skylden for det ubehagelige ukrudt.

I stedet tager Peer Skov udfordringen op, og optimerer vårbygdyrkningen bedst muligt. Til sæson 2016 skal 325 hektar ud af godsets i alt 850 hektar tilsås med vårbyg, og her praktiseres en metode med samsåning af byg og 100 kg svovlsur ammoniak pr. hektar.

Lejer til såning

Driftsformen på Trinderup Gods er indrettet således, at den nærliggende Hvornum Maskinstation står for gylleudbringning, harvninger, såning og høst, mens sprøjtninger, eftergødskning og en række andre opgaver klares af godsets egne medarbejdere.

Selve såningen udføres med Hvornum Maskinstations seks meter Horsch Pronto DC samsåningsmaskine, der bringer gødning og såsæd med i marken i hver sin del af tanken. Herfra dosseres henholdsvis såsæd og gødning i rette mængder og gennem hver sin fordeler, før såslangerne bringer gødning og såsæd sammen, og blandingen føres ned i skiveskærets sårille.

Efter en placering af kerner og gødning i tre til fire centimeters dybde trykkes jorden sammen med trykrullen.

Forsøg gav merudbytte

På Trinderup Gods har Peer Skov udført sit eget storparcelforsøg med metoden og sammenlignet den med vårbyg uden samsåning med gødning.

- Samsåning her hos os på en kold JB 2-3 jord viser et merudbytte på 3,2 hkg pr. hektar, og det svarer jo nogenlunde til det, andre forsøg viser.

Peer Skov anerkender, at der er forsøg med placeret gødning lidt dybere og ved siden af sårillen, der giver en lille smule mere i ekstra merudbytte.

- Men så er der jo også en lidt større omkostning, fordi der er ekstra skær, der skal trækkes gennem jorden, siger han.

Mod manganmangel

Samsåning med 100 kg svovlsur ammoniak-gødning giver ikke blot effekten af de 21 kg N pr. hektar, gødningen indeholder.

- Jeg tror også på, at den sure gødning modvirker manganmangel i vårbyggen. Vi tilfører dog senere mangan, det slipper vi ikke for her på den østhimmerlandske jordtype, siger Peer Skov.

Det pløjefri dyrkningssystem på Trinderup Gods indebærer en blindharvning umiddelbart efter høst i forbindelse med såning af efterafgrøder. Her anvendes maskinstationens Horsch Terrano.

- Vi fjerner hovedparten af halmen, som vi bruger til at opvarme husene til godsets kyllingeproduktion, og her efterlader vi marken uden harvning for at holde ukrudtsfrøene oppe i overfladen og lokke dem til fremspiring i efteråret. Det fremspirede græsukrudt sprøjtes væk før vinteren, forklarer Peer Skov.

Klarer meget regn

I foråret vil Peer Skov ikke sætte dato på hverken gylleudbringning, harvning eller såning.

- Det skal gøres første gang, jorden er tjenlig. Vi får omkring 15.000 tons gylle fra en svineproducent i området, og nedfældning af dette med cirka 30 tons pr. hektar er den første jordbehandling. Når jorden er tjenlig, foretages herefter en dybharvning i 20-22 centimeters dybde med en Terrano-harve, der har en jord-til-jord-pakker bagerst.

Helst vil Peer Skov foretage såningen direkte efter harvningen, men for eksempel i 2015 lykkedes det ikke helt for såmaskinen at følge med harven, så noget af arealet fik en del regn.

- Jeg er meget tilfreds med dybharvningen og pakkeren, der afleverer jorden i en tilstand, hvor den kan tåle noget forårsregn uden at slæmme, og uden der kommer til at stå vand. Når det så igen bliver tørvejr, og jorden er tjenlig, må vi give den en tur mere med harven, før vi kan så.

Eftergødskning

Den efterfølgende gødskning tilpasser Peer Skov selv ud fra N-indholdet i gyllen, som konsekvent analyseres efter omrøring. Eftergødskning og planteværnsopgaver foretager godset selv med egne maskiner og mandskab.

Læs mere om Pløjefri dyrkning

Begreber som conservation agriculture og regenerativt landbrug vinder frem – også i det politiske landskab og hos organisationer, som ikke har haft historie for samarbejde med landbruget.

Læs mere her

Læs også