Skærpede krav på grund af mycoplasma og salmonella får ikke udstillerne til at droppe skuet på Gl. Estrup
Truslen fra mycoplasma og salmonella betyder, at der er
indført stramme udstiller-krav om negative prøver både på tankniveau og som
blodprøver på enkeltdyr. Er kravene ikke overholdt, får dyrene ikke adgang til
landets dyrskuer.
De nye krav ser dog ikke ud til at holde kvægudstillerne
væk fra årets udgave af Landbrugsmessen på Gl. Estrup.
I år er der tilmeldt 175 stykker malkekvæg og 55 stykker
kødkvæg til bedømmelse, og det er nogenlunde status quo i forhold til sidste
år.
Det glæder skuets nyvalgte formand Gert Aude.
- Det er bestemt meget positivt, at vi kan holde status
quo. Med de nye stramme krav, hvor udstillerne skal dokumentere sundhedsstatus
både på tankniveau og ved blodprøver af de udstillede dyr, så havde jeg
frygtet, at det kunne afholde flere fra at deltage. Det er heldigvis ikke
tilfældet, siger han.
Hvert år besøger et sted imellem 18.000 og 20.000 gæster
Landbrugsmessen på Gl. Estrup.
Læs mere om Landbrugsmessen på Gl. Estrup, der finder sted
i den kommende weekend, i Effektivt Landbrug torsdag.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.