Fælles om sygdomsbekæmpelse

- Det her har taget mange år. Nu må vi se at få den sygdom udryddet, og vi er interesseret i at få det til at køre, derfor er vi her.

Sådan sagde pelsdyravlerne Anders Kvist, Hvide Sande, og Anders Christensen, Viborg, efter et møde om plasmacytose afholdt i Nordjylland. Flere avlere fra det midt-, syd- og vestjyske var kørt nordpå for at vise deres vilje til at hjælpe kollegaerne i nord.

For selvom den forgangne sæson har budt på udbrud af den frygtede sygdom sydligt i både vest og øst, er det stadig Vendsyssel, der er hårdest ramt. Men nu er der sat ekstra fokus på sygdomsbekæmpelsen.

- Vi pelsdyravlere er en samlet klub på omkring 1400 medlemmer, og vi bliver ikke flere. Vi må arbejde sammen, siger Anders Kvist.

Og avlerne sønden fra garanterer, at der vil være avlsdyr nok til de avlere, der vælger at pelse ned på grund af sygdom.

- Og nordjyderne skal ikke føle, at de bliver angrebet på grund af situationen, understreger Anders Christensen.

Lars Jensen fra Holstebroegnens Pelsdyravlerforening tilføjer, at det er en fælles opgave at skaffe saneringsdyr nok. Og tilføjer så:

- Men så må alle ramte besætninger også pelse ned.

Ny fase
Placmacytose-bekæmpelsen er nu gået ind i en ny fase. Atter en gang. Det fremgår af mødet, hvor Lars Eilertsen, Lystrup, der er medlem af Kopenhagen Furs bestyrelse, er mødeleder. Han bedyrer gang på gang, at avlere hele vejen ned gennem Jylland er parat til at samarbejde. At der er avlsdyr nok ,og at man arbejder med retningslinjer for prisfastsættelse.

Det er vigtigt for de nordjyske avlere, hvoraf flere har pelset ned over en snes gange, at de kan få avlsdyr, så de kan starte produktionen op efter en sanering. I bekæmpelseszonen i Vendsyssel er omkring 500.000 tæver fordelt på 15 lokalområder. I det hårdest ramte område omkring Frederikshavn er 56.000 tæver. Her har nogen valgt at pelse ned hvert eneste år.

En tredjedel af de farme, der pelser ned, rammes igen året efter. Det kan skyldes nabofarme, der vælger ikke at pelse ned.

- Vi ligger så tæt, at vi er afhængige af hinanden, siger Caspar Poulsen, Kvissel.

Samarbejde
- Vi har indkaldt til det her møde for at etablere samarbejde og for at formidle længerevarende samarbejder omkring det at skaffe avlsdyr, understreger Lars Eilertsen gang på gang.

Og han introducerer Martin Fogtmann fra Kopenhagen Fur, som en uddeler i en saneringsbutik. Han skal hjælpe med til at formidle saneringsdyr, selvom den endelige kontrakt altid vil være mellem en køber og sælger.

- Selvfølgelig vil en pelsdyravler altid beholde det bedste til sig selv, men vi garanterer, at de saneringsdyr, vi er med til at formidle, er i orden, bedyrer han.

Diskussionen går med mange ideer. Jørgen Vestergaard, Gjøl, foreslår, at der også er hvalpeformidling. På den måde kan hårdt ramte farme stå tomme fra pelsning i november, til hvalpene skal sættes ud i bure et halvt år efter. Det giver mere tid til rengøring og udtørring af farmen. Og en konsulent bliver sat på opgaven med at regne økonomien ud i et sådan scenarie.

Økonomi
Nogen foreslår, at man ikke kan få del i efterbetaling, hvis man ikke pelser ned. Men den konfrontatoriske linje vinder ikke gehør. Og det bliver understreget, at for at få alle med i en sanering skal saneringshjælpen være omkostningsdækkende. Men på den anden side, må der heller ikke kunne tjenes penge på at have sygdommen.

Og det understreges, at det er nu, der er økonomi til at gøre noget. Derfor skal der ydes en stor indsats nu.

Nogen steder vil bankerne ikke være med til en sanering. Anders Christensen foreslår, at der bliver taget kontakt til bankerne, så de ved, hvad en sanering betyder rent økonomisk. Og det bliver foreslået, at de ramte avlere kan få hjælp med til kontakten med banken. Økonomisk er en sanering af sygdomsramte farme både en fordel for den enkelte avler og for hele pelsdyrerhvervet, fremgår det af mødet.

Uransagelige smitteveje
Smittevejene er ikke kortlagt fuldstændigt. Det er en kendt sag blandt alle husdyrproducenter, at virussygdomme er utrolig svære at udrydde. Men de koster i produktionen. Hvordan de rammer enkelte farme og ikke andre, kan man ikke helt forklare.

Der er fundet virus i skind både friske, tørrede og frosne. Der er fundet virus i gødning og gylle.

Derfor er smittebeskyttelsen vigtig - for alle farme. Og man prøver i øjeblikket at samle data ind omkring virkning af smittebeskyttelse.

Problemet er stort erkender Lars Eilertsen. Men forespurgt om det kan løses, svarer forsker Trine Hammer, der nu er på Kopenhagen Fur:

- Det er vanskeligt, men jeg tror det kan lade sig gør. Vi må bevare optimismen.