I FRONT: En opgørelse viser, at landboforeningen LandboSyds kunder har væsentlig bedre økonomiske resultater end kolleger i andre dele af landet. Landmændene har disponeret bedre i et turbulent år som 2008, forklarer landboforeningen.
De sønderjyske mælke- og svineproducenter har måske ikke kunnet mærke det selv. Men faktisk har deres indtjening været markant bedre i 2008 end hos kolleger i andre dele af landet.
Dét viser et spritnyt udtræk fra Landscentrets regnskabsdatabase, som landboforeningen LandboSyd i Aabenraa har fået lavet.
Ifølge tallene har svineproducenterne i landboforeningen tjent næsten 500.000 kroner mere fra primær drift, selv om de er nogenlunde lige så store på produktionsomfang som svineproducenterne i resten af landet. Og resultatet efter finansiering er hele 938.000 kroner bedre end resten af landet.
De sønderjyske mælkeproducenter klarer sig også godt – eller »mindre dårligt« – end kollegerne i resten af landet. Deres resultat af primær drift er 150.000 kroner bedre end resten af landet, og resultatet før skat er 300.000 kroner bedre - selv om mælkeprisen for sønderjyderne har været 2 øre lavere i 2008.
LandboSyd-landmændenes finansieringsomkostninger er væsentligt lavere end resten af landet. Tager man landmændenes samlede gæld og dividerer op i finansieringsomkostningerne, får man en gennemsnitlig rente, der er cirka 0,9 pct. lavere end resten af landet.
Markant
- Resultaterne er meget tankevækkende, lyder kommentaren fra udviklings- og rådgivningschef i LandboSyd, Anders Andersen. Han peger på, at LandboSyds kunder også ved tidligere opgørelser har vist sig at være bedre til at tjene penge end landsgennemsnittet. Det har dog aldrig tidligere været så markant som i året 2008.
En del af forklaringen på de sønderjyske svineproducenters bedre resultater er ifølge Anders Andersen, at de er mere effektive (de har 27,4 grise pr. årsso mod et landsgennemsnit på 26,4, red.).
Men den primære forklaring er, at resultaterne i høj grad svinger i forhold til, hvor godt landmændene har håndteret de markante udsving på valutaer, korn og råvarer, samt hvis der er investeret i andre forretninger, som har givet tab, mener Anders Andersen.
- Her tænkes på renteudsving, udsving i valutaer og ikke mindst på salgsafgrøder og råvarepriser. Mange af vore landmænd har sørget for at finansiere med kort rente og undgå spekulative forretninger via lån i spekulative valutaer og valuta-/renteSWAP, siger Anders Andersen, og forklarer:
- LandboSyd har den forholdsmæssigt største andel af kunder med i rådgivnings- og analysevirksomheden Agromarkets. Vore abonnenter på AgroMarkets har været på kursus, og de fleste deltager også i handels-ERFAgrupper. Dét har betydet, at der har været en stor del af landmændene, som har fulgt markederne tæt, både finansielt og hvad angår råvarer. Landmændene har dermed været bedre rustet til at læse markederne, og en stor del af dem fik derfor disponeret deres foderindkøb bedre, idet de købte foderet på korte kontrakter. Det har betydet meget for dem økonomisk i et år som 2008.
Lille betydning
Derimod har det generelt mindre økonomisk betydning, at Tyskland har været aftager til smågrise og slagtesvin til bedre priser end de danske. Det er nemlig kun en mindre andel af LandboSyds kunder, der eksporterede slagtesvin i 2008, fortæller Anders Andersen.
At mælkeproducenterne i LandboSyd er lidt større end gennemsnittet, kan ligeledes højest forklare en mindre del af de meget store udsving i resultaterne, mener han.
Et godt råd fra udviklings- og rådgivningschefen til landmændene er at lægge strategi og handle på egne udfordringer.
- Vi mærker tydeligt, at når landmændene overfor kreditgivere signalerer handling og har formuleret en skriftlig plan, så giver det pote i form af bedre finansiering, siger Anders Andersen.