DONG Energi’s bestyrelse besluttede torsdag i sidste uge at bruge 130 millioner over de nærmeste par år på udvikling af bioenergi.

Ikke mindst den kendsgerning fik forsknings- og udviklingschefen hos DONG Energi, Charles Nielsen, til at anlægge et optimistisk syn på fremtiden.

- Det bliver ikke i Danmark, vi bliver førende i udviklingen af første generationsætanol, det må andre i Europa tage sig af. Et område, hvor også USA i løbet af ganske få år har bragt sig i førerpositionen og har således overhalet Brasilien. Til gengæld har vi i Danmark fortsat chancen for at være forrest på anden generationsætanol, blandt andet gennem det såkaldte IBUS-anlæg.

- Her er vi så heldige at have patentet og med den nye satsning, hvormed vi kan matche kravene for at få del i de penge, regeringen satte af til forskning i bioenergi og komme videre. Mulighederne eksisterer nemlig kun, hvis vi mestrer at skabe samspil mellem forskning, industrien og regulering, det sidste vil sige det politiske, anførte Charles Nielsen.

Charles Nielsen rullede i et indledende foredrag perspektiverne ud ved Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs konference, der i går blev afholdt i DONG Energi’s lokaler ved Skærbækværket. Medindbydere til konferencen var Dansk Landbrugsrådgivning og det nystartede Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation (CBMI).

- Olie dækker i dag 96 procent af verdens energibehov til transport. Og prognoserne siger, at EU i 2030 fortsat skal importere 70 procent af sit energiforbrug. Med en stor satsning er det realistisk, at vi i Europa kan levere 25 procent af energien til transport gennem bioenergi under en eller anden form.

- I dag bygges der ikke mere gasfyrede energianlæg i Europa, og alle møder i EU handler stort set om problemer og frygt for manglende forsyningssikkerhed gennem gasledningerne fra Rusland, fortalte Charles Nielsen.

- Jeg har i hvert fald forhåbninger om, at EU-kommissionen den 10. januar vil stille nogle kontante mål til medlemslandene. For eksempel kunne man forestille sig, at man ville pålægge landene en 5,75 procents tvungen iblanding af biobrændstof i vort transportbrændstof.

- Skal man opfylde dette mål ved vi i dag, at det vil optage mellem fire og 13 procent af landbrugsarealet, redegjorde Charles Nielsen for de cirka 50 deltagere i konferencen.

Journalist i DR, Anders Søgaard, var konferencens ordstyrer:

- Måske er vi på vej tilbage til rødderne - for 150 år siden var landbrugets også energileverandør - derfor er det vel i virkeligheden slet ikke noget nyt, at landbruget igen skal levere en energi, sagde han.

Det kunne Charles Nielsen sagtens sætte sig ind i.

- Man siger jo, at olien var drivkraften i økonomien i det 20. århundrede. Noget tyder på, at biomasseenergi kommer til at spille lige så stor en rolle i det 21. århundrede. Der skal findes et nyt marked for dele af jordbrugsprodukterne og i energisystemet er der plads til, at det kan udnyttes.

- Vi kalder det for de fem F-er: Food, feed, fuel, fiber og fertilizer. Her er en oplagt mulighed for, at energi træder ind som en væsentlig del af landbrugsproduktionen. Og i Danmark har vi jo en stærk historisk ballast, historien om Danmark er jo netop en række historier om innovation, konkluderede Charles Nielsen.