Familiens favorit

(Effektivt Landbrug) Normalt ligger den bedst sælgende traktormodel i kategorien 100-130 hk. Hvordan kan det så være, at en af Fendts bestsellere - faktisk den bedst sælgende på nogle markeder – er deres 132 kW/180hk 818-model? Læs traktortesten og find ud af hvorfor.

Selv om traktorstørrelsen ligger noget over gennemsnittet, er der ingen tvivl om, at den virkelige vækst inden for landbrugstraktorsalg i de senere år har ligget i det høje hestekraftsområde på 110 kW/150 hk-147 kW/200 hk. Det er med god grund.

Købere af disse traktorer har efterspurgt de forholdsvis lette og manøvredygtige enheder, men alligevel med tilstrækkelig reserver til at trække tre-fire meter såsæt. Derfor ser vi stærke modeller for eksempel John Deere 6020, New Holland TM, Case IH MXM og MF 6400/7400, hvilke er traktorer, der siges at kombinere kraftig motor, lift og hydraulikkapacitet med lav vægt i ubelastet tilstand, høj nyttelast og lille vendediameter. Det er midt ind i denne kategori, at Fendt har lagt sin 818-model, som er den model, vi tester her.

Under den stilfulde nydesignede motorhjelm gemmer der sig en kraftig Deutz BF4M 2013C, med fire ventiler, seks cylindre og turbolader, intercooler og 5,7 liters kapacitet. Det er faktisk den samme motor som i Fendts næstmindste modelserie, 700-serien. For så vidt angår tallene for 818-modellen er det imponerende læsning: Momentstigning på 37 procent og vedvarende effekt på 26 procent.

Brændstofforbruget – eller rettere sagt manglen på samme – er ligeledes tilfredsstillende. Vores testtraktor klarede 237 g/kWt ved normal pto-hastighed og 222 g/kWt ved maksimum pto-output (134 kW/182 hk ved 1.750 rpm). Det er topresultater fra en Tier II-kategori enhed og sætter, sammen med dens tal for halv belastning, nye normer for traktorer i denne klasse.

Den fuldt variable transmission afspejles af trækkrogseffektresultaterne (104,7 kW ved normal hastighed, 111,1 kW ved maksimum hastighed), hvor de respektive brændstofforbrug måler 285 g/kWt og 268 g/kWt. Disse tal sikrer 818-modellen en plads blandt de brændstoføkonomiske traktorer.

Så går vi til selve Vario transmissionen og den nye TMS-kontrol (Traktor Management System), hvor føreren kan vælge mellem fire køretyper. For eksempel, med aktiveret TMS kan 818-traktorføreren ændre kørehastighed enten med Vario-joysticken (første mulighed) eller gaspedalen (anden mulighed), som hermed bedre kan beskrives som en kørepedal.

Hastighedsområdet i kørepedalen (5-53 km/t) indstilles på en glider på siden af armlænet, hvor traktorføreren har mulighed for at bytte mellem pedal og joystickkontrol – mulighed et og to – på en knap forrest på armlænet. Den væsentligste fordel ved disse to muligheder er, at det optimale motoromdrejningstal vælges automatisk af traktoren.

Deaktiveres TMS opfører transmissionen sig på samme måde som en »før-TMS« standard 700 Vario, med andre ord, tredje køremulighed. Her ændrer traktorføreren motoromdrejningerne med gaspedalen/gashåndtaget og skifter så transmissionsindstilling på joysticken. Den sidste mulighed styres både af en slags »liniær« variant, hvor aktivering af motoromdrejningstal og kørehastigheden via kørepedalen udføres lineært. Eksempelvis, hvis pedalen er helt i bund og derefter slippes for at blive halvt nede, reduceres motoromdrejninger og kørehastighed også med 50 procent - proportionalt.

Tager man derudover belastningsbegrænsning, »cruisecontrol«, og fire forindstillede accelerationsrater bliver det hurtigt klart, at traktorføreren har et næsten ubegrænset antal mulige kombinationer til ethvert formål. Ulempen er selvfølgelig, at de mange muligheder kan virke overrumplende. Der er i alt 10 knapper, glidere, skiver og håndtag, som traktorføreren kan anvende for at få det fulde potentiale hos Vario TMS. For nogle er det lidt for mange håndtag.

Man kan tage blot ét eksempel – at transportere gylle fra beholderen til marken. Man fylder tanken og kører så til marken med TMS-kørepedal (mulighed 1.). Belastningsbegrænsningen er indstillet til omkring 14 procent for at udnytte motorkraften fuldt ud. Når man så ankommer til marken, nedsætter man belastningsbegrænsningen til omkring otte procent og for at undgå, at pto-omdrejningstallet falder for meget, når motoren belastes, så skifter man til cruisecontrol og tilpasser så køreområdet og accelerationsindstillingen.

Det kan også være, at man ønsker at skifte fra kørepedal til joystick for at få en mere glidende og kontrollerbar skift til fremkørsel i marken. Vi synes, at ovennævnte sekvens kunne gøres enklere. For eksempel, hvorfor ikke have automatisk kobling af belastningskontrol, når der laves pto-arbejde? Derudover kunne køreområdet også tilkobles automatisk, og det burde være muligt at skifte til cruisekontrol med joysticken, selv om man anvender kørepedal (mulighed 2). Til sit forsvar siger Fendt, at »Teach In« (TI) mark-/forager-automatik-systemet kan anvendes til at automatisere ovennævnte ændringer. Det vender vi tilbage til senere.

Der er andre Fendt 818 Vario TMS punkter, der er værd at nævne:

For det første, TMS kørepedalmulighed skulle være grundindstilling, når motoren startes og for det andet mener vi, at traktorføreren skulle have mulighed for at vælge køreretning på joysticken, når der anvendes kørepedal.

Fendt 818-testtraktoren synes at være lidt sløv i dens motor- og transmissionsrespons, når der anvendes kørepedal. Ligeledes har traktoren en såkaldt aktiv stilstand egenskab, men ingen parkeringslås.

Listen med kommentarer kan synes lang, men summa summarum er, at Vario har en fremragende og nu grundigt afprøvet transmission. Den fortjener at få en god testkarakter, mest på grund af dens overordnede effektivitet, såvel som at den har en 50 km/t kørehastighed ved blot 1.700 o/min motorhastighed.

En anden valgfri mulighed er det nævnte Teach In (TI) forager-automatik-system, som nu også kan fås på 700 Vario-serien. 818-modellen giver traktorføreren mulighed for at automatisere det fulde kontrolspektrum – motor o/min, cruisecontrol, liftsystem, spoleventiler, pto, firehjulstræk og differentialespærring – for enden af hvert træk i marken. I alt fire forskellige sekvenser kan lagres i hukommelsen, hvor hver sekvens kan indeholde op til 13 kontrolfunktioner.

Med hver funktion følger et afhængighedsvalg – hvad enten den tilskyndes af aktivering af liftsystemet, tid, kørehastighed eller aktiveres manuelt. Systemet fungerer som en båndoptager: Man starter optagelsen og udfører i marken de funktioner, som man vil gemme. Ved afspilningen udføres funktionerne præcis som de blev indspillet. For eksempel registrerer traktoren hvor langt der blev kørt fra man hævede frontliften til man hævede bagliften. Det betyder, at traktorføreren skal bruge noget tid på at gennemtænke hvad det er, han prøver at opnå, før han opstiller sekvenserne. Når han først har forstået systemet og har anvendt det nogle gange, virker indretningen meget effektivt. TI imponerer, når det betjenes af en 818-ekspert.

DLG teststationen målte en løfteevne på 7.155 daN, såvel som en liftvandring på 77,5 centimeter. Disse tal er højere end gennemsnittet for denne størrelse traktor. Den begrænsende faktor ved liftens ydelse er faktisk ikke dens hydrauliske løfteevne, men kapaciteten for de omkringsiddende elementer til at klare belastningen. Her sigtes til de fysiske begrænsninger ved en otte ton aksel og kapaciteten af dækkene til at bære læsset.

Et par ulemper ved liftsystemet er, at den nye hurtigløft-knap skal trykkes to gange for at virke, hvis traktoren står stille og Fendt har stadigvæk ikke et justerbart stop til dens dybdekontrol eller nogen form for indikator, der viser liftens højde. Blandt fordelene er, at 818-modellen har hastighedsafhængigt støddæmpersystem, der afbøder at stød fra redskaber forplantes til liften, og at dens stabilisatorer er nogle af de bedste på markedet – lette at låse, såvel som at konvertere fra Kategori II til Kategori III osv.

Den hydrauliske ydelse måltes til 112,5 liter/min og 31,4 kW maksimal output ved spoleventilerne – ikke mere end gennemsnittet, selvom Fendt får bedre karakterer på dette område for så vidt angår detaljer. Valg af tids- og flowindstillinger, betjening, mærkning af spoleventilerne, og støvbeskyttende dæksler fortjener alt sammen ros.

818-modellens kompakte look afspejles ved traktorens evne til at vende på et lille område; det vil sige 13,5 meter vendediameter med firehjulstrækket tilkoblet (540/65R30 dæk for og 194 centimeter sporvidde).

Firehjulstræk og differentialespærring kan enten tilkobles permanent eller i forhold til styringsvinkel, kørehastighed eller via TI managementsystemet, så alle mulige traktorfører-præferencer dækkes.

Forakselaffjedring kan kobles til og fra. Når den er tilkoblet er den effektiv til at udligne ujævnhederne under kørslen.

Med hensyn til nyttelast er det værd at bemærke, at 818-modellen har en lav egenvægt (7 ton), og en høj bruttovægt (12,5 ton). Resultatet er selvfølelig en høj nyttelast – men ikke så høj, som man først antager. For at udnytte al tilgængelig effekt blev der monteret 650 kilo hjulvægt på hvert baghjul under test af trækkrogseffekten, og en sådan ballast påvirker den mængde kilo, der er tilbage til nyttelast. Vi siger bare, at dette skal man have in mente, hvis man køber 818-modellen til det tunge arbejde.

Så kommer vi til kabinen, som synes at være et af de svageste led i Fendt-kæden. Den er ikke dårlig – langt fra. Komfort, opbygning og udsyn er stadigvæk ligeså gode som hos konkurrenterne. Det er mere det, at nogle af detaljerne synes at trænge til at blive opdateret. Adgang ind til førerkabinen er forholdsvis snævert og stejlt ligesom kabinearealet begrænses af passagersædet. Varme- og ventilationssystemet er stadigvæk et to-knapssystem med tilhørende tre-hastigheds ventilator. Når man tager Fendts fornemme image og pris i betragtning, har vi her en traktor, der skriger efter fuld og automatisk klimakontrol. Med 74 dB(A) er støjniveauet ok.

Med hensyn til fordele ved kabinen er Vario Terminalen et af de stærke punkter ved Fendt. Den er stor, klar og stort set fri for genspejling. Den er let at anvende, følger et logisk layout og giver adgang til flere betjeningsfunktioner. Arealmåleren er også imponerende. Faktisk mangler kun en god brændstofmåler.

Hvis traktorføreren er villig til fuldt ud at udnytte de mange fikse muligheder, har 818 Vario TMS stærke argumenter i 180 hk-klassen. Indenfor alle væsentlige designområder er det svært at finde fejl - kompakt opbygning, godt disponerede omdrejningstal for motoren, sparsommeligt brændstofforbrug med mere. Fint er også kørslen, hvor den totalt trinløse Vario transmission fortsat sætter standarden, som alle andre trinløse enheder vurderes ude fra. Et kritikpunkt er, at den enorme mængde muligheder for indstillinger bevirker, at Vario ikke altid er den nemmeste traktor at få det bedste ud af.

Prisen på traktoren ligger måske i den høje ende, men så skal man også huske på, at man får en bundsolid Fendt, samt at 180 hk-udgaven af 818 Vario TMS har en del standardudstyr – forakselaffjedring, frontliftsystem, luftbremser, 50 km/t kørehastighed – som andre firmaer kun har som ekstraudstyr. Vurdering af prisen består af mere end blot at kigge på prisskiltet.

+ Dobbeltvirkende liftsystemer

+ Bagrude åbner meget

+ Samme nøgle til døre og tænding

+ Justerbart rat

+ Elektronisk gashåndtag med to praktiske hukommelser

+ Effektive bagskærme

+ Fremragende arbejdslygter

+ Frontliftsystem dæmpet af akkumulatorer. Det kan betjenes fra jorden og armene foldes pænt væk når de ikke anvendes.

+ »Teach In« udstyret sætter standard for andre managementsystemer.

+ Batteriet er på den modsatte side og har nem adgang. Værktøjskassen kan afmonteres og opbevares væk fra traktoren.

- Viskermotoren på bagruden kan genere udsynet for traktorføreren.

- Blinklyskontakten slår for nemt fra

- Låget til sikringer m.m. i kabinen er ikke stabilt.

- Køleboks kunne godt være større.

- Håndbremsen skal låses ved hjælp af et hak. Det er ikke det bedste system. (i Danmark er der manuel håndbremse, fordi der ikke er trykluftanlæg på traktorerne).

- Motoromdrejningstal og pto-omdrejningstal kan ikke vises samtidigt.

- Hurtigløft-knappen skal trykkes to gange under stilstand. Dybdekontrol mangler et justerbart stop.

- Passagersædet hindrer adgang og er vanskelig at folde sammen. Der er ikke så meget benplads til passageren.

- Adgang på modsat side er for stejlt. Man skal ikke forsøge at klatre ind hurtigt – den er kun til nødbrug.

Effektegenskaber 2,0

Brændstofforbrug 1,1

Trækkrogseffekt 1,1

Imponerende momentstigning og vedvarende effekt med lavt start omdrejningstal. Forholdsvis lavt brændstofforbrug for en Tier II-tilpasset motor.

Gearkasse, fremkørselshastigheder 1,0

Gearskift 1,5

Kobling, gas 1,1

Kraftoverføring (pto) 1,5

Den fuldt variable transmission har mange funktioner og er koblet til motor/gearkasse managementsystemet. Udnyttelse af Varios fulde potentiale kræver tålmodighed og lysten til at lære. Tre pto-hastigheder med automatiske funktioner.

Styring 1,2

Firehjulstræk og differentialespærre 1,0

Håndbremse og fodbremse 2,0

Affjedringssystem 1,2

Egenvægt og nyttelast 1,5

Kompakt og drejer på lille diameter. Fornemt forakselaffjedringssystem med lav vægt i ulæsset tilstand og høje nyttelast tal giver overordnet set en imponerende specifikationspakke i denne mellemklasse.

Løfteevne og løftehøjde 1,2

Betjening 1,5

Hydraulisk effekt 2,1

Spoleventiler 1,2

Hydrauliske koblinger 1,3

Stor løftekraft og stort løfteområde. Faktisk er alle aspekter ved traktorens lift og bagende over gennemsnittet.

Plads og komfort: 2,1

Udsyn 1,9

Varme og ventilation 2,5

Støjniveau 2,4

Elektriske egenskaber 1,8

Konstruktionskvalitet 2,0

Servicevenlighed 1,5

Adgangsvejen til kabinen er forholdsvis snævert og opvarmnings-/ventilationsbetjening kunne trænge til en opdatering. Støjniveau er ok. Kabine affjedring virker godt og der er klart udsyn hele vejen rundt.

Opfylder basis standard X

Opfylder gennemsnitlig standard X

Opfylder høj standard X

Markarbejde X

Græsmarkarbejde X

Transportarbejde X

Frontlæsserarbejde X

++ meget god

+ god

0 gennemsnit

- under gennemsnit

-- dårlig

De individuelle karakterer er uddrag fra vores evaluering og resulterer ikke nødvendigvis i matematiske afgørende overordnede karakterer.

Læs også