15 års erfaring med zero-till

I onsdag var han én af hovedtalerne på Agrovi’s konference om reduceret jordbearbejdning, som blev afholdt på Sonnerupgaard gods ved Hvalsø på Sjælland.

Tony Reynolds 1.250 hektar store farm ligger i det flade, frugtbare østlige England – tidligere vikinge-dansk territorium.

Og landbrugsbedrifter, som dyrker zero-till, er aldrig imponerende ved første indtryk; bygningerne er næsten tomme for maskineri – ingen lange plove, store harver, ingen kæmpe dieseltanke og værksteder.

Det markarbejde, som trods alt skal laves, overlader Tony Reynolds for en stor dels vedkommende til maskinstationer. Så hans maskinpark er meget begrænset.

Er din jord hjemme?

Egentlig var det hans planteavlskonsulent, der for 15 år siden satte ham i gang med at overveje sine dyrkningsmetoder. Konsulenten spurgte lettere ironisk:

- Ville det ikke være bedre, hvis du beholdt din jord på dine egne marker?

Det blev sagt med henvisning til de seneste dages kraftige jordfygning, så jorden nu lå i store, sorte driver på andre marker end Tony Reynolds. Og hans grundlæggende ønske var netop at pleje sine jorde, så de kunne gives videre i god kultur til næste generation.

Eksperimenterede med no-till

Noget skulle gøres og Tony Reynolds begyndte at eksperimentere med at lade jorden ligge i fred og ikke gennemarbejde den med forskellige markmaskiner – i første omgang nogle hektar med bønner og vårbyg.

Reduceret jordbearbejdning eller no-till var rimeligt ukendt i det engelske område i starten af 0-erne, så han var overladt til sine egne eksperimenter. Igen kom hans planteavlskonsulent med et afgørende indspark.

- Enten pløjer du eller også rør du ikke jorden overhovedet.

Hvert år er jordbundsår

På konferencen i onsdags slår Tony Renolds først fast, at det ikke er godt med at udnævne et år til Internationalt Jordbundsår.

- Hvert år er jordbundsår. Det er simpelthen afgørende for vores evne til at overleve som art, at vi giver jordbunden meget mere opmærksomhed og ikke ødelægger den hvert år.

Han viser et billede af sin egen farm på 250 hektar samt to andre forpagtede farme, så der i alt drives 1.250 hektar. Driften omfatter desuden 150 stykker fedekvæg og 16.000 æglæggende høns, som er hans datter og svigersøns business.

Behov for gendannelse af jordstrukturen

Efter at han i 2003 besluttede sig for i større stil at gå over til zero-trill – altså ingen jordbehandling overhovedet – forventede han, at muldjorden skulle have tid til at komme sig, tid til at gendanne dens naturlige struktur af pore, kanaler og krummer.

 Derfor kom der også forventeligt udbyttenedgang i de første år med zero-till.

- Fra år 6 med ingen jordbearbejdning begyndte udbyttet igen at stige og nå det tidligere niveau i år 8 for derefter at gå endnu højere, forklarer han.

Regnorme afgørende

Regnorme er tilsyneladende afgørende og de skal have tid til at forøge sig i antal.

- Jeg har taget en jordprøve af min nuværende pløjefri jord og en tilsvarende jordprøve hos min nabo lige på den anden side af hegnet. I min jord talt vi 47 regnorme, mens vi i samme mængde jord hos naboen kun fandt en orm.

For de danske tilhørende landmænd var Tony Renolds erfaringer med kontrol af snegle særlig interessante.

- Zero-till holder snegleantallet nede på et naturligt niveau. Regnorme og andre orme samt biller i jorden kan godt lide snegleæg. Så en høj ormepopulation vil begrænse sneglemængden, fortæller Tony Reynolds.

Desuden foretrækker de tilstedeværende snegle tilsyneladende de rådende rødder fremfor stubbene og i mindre grad de spirende kimplanter fra den nysåede afgrøde, har han opdaget.

Store forbedringer

Afsluttende opsummerer Tony Renolds sine erfaringer med zero-till gennem 15 år.

- Vi kan konstaterer stigende udbytter på de samme marker, besparelse på årligt dieselforbrug på 50 procent, reduktion i brug af fosfor og kali med 80 procent og kvælstof med 50 procent, forøgelse af jordens kulstof-indhold samt generelt bedre miljø i og over jorden.

- Hvad mere kan man forlange, slutter han med et smil.