Spiras har sammen med kommuner, landbrugsorganisationer og Danmarks Naturfredningsforening afholdt over ti velbesøgte lodsejermøder, hvor flere tusinde landmænd har engageret sig i kollektive virkemidler som lavbundsprojekter og skovrejsning – et vigtigt skridt mod 2027-målene. Omkring 400 forslag er foreløbig landet hos kommunerne.

Ikke færre end 14 lodsejermøder har Spiras medvirket til i samarbejde med landbrugsorganisationer, kommuner og Danmarks Naturfredningsforening i det syd‑ og sønderjyske område.

Flere tusinde landmænd har deltaget og vist god interesse for de kollektive virkemidler som lavbundsprojekter, vådområder, minivådområder, skovrejsning og ekstensivering.

Flere tusinde hektar

Samlet set er der afleveret ca. 400 forslag til kommunerne, og der er tale om flere tusinde hektar, som nu bruges i arbejdet i hver kommune med omlægningsplanerne. Selv om lodsejermøderne nu er afsluttet, så er der fortsat muligt at byde ind med arealer til den lokale, grønne trepart.

Ved møderne har der været indlæg og dialog om særligt de kollektive virkemidler, som er centrale for at nå målet om udtagning af ca. en tredjedel af landbrugsarealet. Der har også været aktiv brug af kortmateriale, hvor lodsejere kunne komme med konkrete forslag til projekter præcis indtegnet i dialog med udtagningskonsulenter og kommunalt ansvarlige.

Intet er vedtaget

De potentielle forslag til placeringsmuligheder arbejdes der nu videre med i kommunerne, som inden årets udgang skal have færdiggjort en omlægningsplan.

Niels Ole Præstbro, leder af grøn omstilling i Spiras, understreger, at alt det, der er indtegnet på kortene for nuværende udelukkende er forslag. Intet er vedtaget. Dialogen mellem kommuner og lodsejere følger først senere.

Den gode interesse med identificering af mulige placeringer af kollektive virkemidler, som der meldes om fra kommunerne, passer også med den tendens, der ses på landsplan.

Her viser en netop offentliggjort opgørelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), at cirka 72.000 ha, inkl. randarealer, nu er under potentiel udtagning. Det svarer til, at over halvdelen af målet på 140.000 ha er identificeret.

- Men betyder det noget med disse kollektive virkemidler for at komme i mål med treparten, og kan det nås inden 2027?

Svaret er ja, lyder det fra Niels Ole Præstbro:

- Mange års forskning og målinger viser, at de kollektive virkemidler har en effekt. Selvom vi ikke kan få gennemført alle projekter inden 2027, så tæller tilsagn om projekter med og kan få betydning for kravene på dyrkningsfladen. Derfor skal vi tættere på målstregen, vi skal blive ved med at byde ind og endelig være åbne for at vide mere om omlægnings‑projekterne.

Klar til at hjælpe

I Spiras er rådgivere og udtagningskonsulenter klar til at hjælpe med for eksempel en screening af arealer hos de landmænd, der gerne vil kende mulighederne for omlægning på deres jord.

Der er også mulighed for rådgivning og sparring baseret på den nuværende viden om retentionskort og forventede modeller for kvælstofkvoter. Måske er der ifølge Niels Ole Præstbro allerede nu brug for at tænke strategisk og få rådgivning om dette.

Efter sommerferien kommer der yderligere fire lodsejerejermøder i Tønder Kommune, og flere kommuner følger efter.