Lige nu er der gabende tomt i lokalerne hos Vendsyssel Fjerkræslagteri. Lige bortset fra de sidste pakker med kødet fra to skotske højlandskvæg, der - trods ordet »fjerkræ« i virksomhedsnavnet - blev slagtet i weekenden.

Det er uden for sæsonen, konstaterer 23-årige Elias Hall, der sammen med makkeren 42-årige Christian Steen Mortensen sidste år startede slagteriet lige nord for Løkken.

- Som det ser ud lige nu, er det fra august og frem til jul, at der er run på. Der har vi 16-17 folk, der møder ind dagligt. Fra høst til nytår sidste år slagtede vi 35.000 styk fjerkræ. Det tæller alt fra ænder og gæs til perlehøns og kyllinger. Lige for tiden er det mere sporadisk, hvornår vi slagter, konstaterer Elias Hall, der står for den daglige drift af slagteriet, mens Christian Steen Mortensen holder styr på de økologiske kyllinger, makkerparret selv leverer til slagteriet – sidste år blev det til 15.000 kyllinger.

Hovvildt og andre dyr

Mens fjerkræ er og bliver virksomhedens omdrejningspunkt og mængden af disse også gerne skulle vokse over de kommende år, ser Elias Hall engrosopskæring a la de to højlandskvæg som et redskab til at jævne forskellen på travle og mere døde perioder ud.

- Drømmen er, at jeg kan have en flok dygtige folk ansat året rundt. Om det er to, tre eller fire ved jeg ikke. Bare det at have et par fastansatte ville være en kæmpe fordel i forhold til at lære nye folk op, konstaterer den unge slagteriejer, der oprindeligt er uddannet økologisk landmand fra Kalø Økologisk Landbrugsskole og produktionsleder fra Høng Landbrugsskole.

- Men at have faste folk kræver, at der er nok at lave året rundt. Derfor er håbet også at komme ud til de mindre producenter i hele Vendsyssel og lave de her engrosopskæringer, som de så kan afsætte i gårdbutikker og lignende, fortæller Elias Hall, der også ser stort potentiale i jagtglade nordjyder.

- Der bliver nedlagt rigtig mange dyr i Nordjylland. Derfor vil vi også rigtig gerne gøre noget i jagtsæsonen i forhold til hovvildt. Det er en kæmpe fordel, at man bare kan læsse det krondyr på 120 kilo, man har skudt, op på traileren og køre her ind forbi. Så får vi det hevet op med vores kran og sendt direkte ind på køl og skærer det ud, fortæller han.

Nej, nej, nej

Selvom der stadig er mange steder at optimere, føler Elias Hall sig sikker på, at det var det rigtige valg han tog, da han forrige vinter sagde ja til at kaste sig ud i slagterieventyret.

Hans første reaktion havde ellers været noget i retningen af »nej, nej, nej, jeg skal ikke have noget med et slagteri at gøre«, fortæller han.

- Jeg syntes hverken, jeg havde evnerne eller interessen for det.

Alligevel gik han med til et møde hos Poul Raunsmed, der sørgede for at få slagtet de kyllinger, Elias Hall og Christian Steen Mortensen allerede dengang var gået i gang med at producere.

Der skulle dog ikke meget tid til at fordøje Poul Raunsmeds tilbud om at leje sig ind i den garvede fjerkræmands slagtelokaler og efter grundig oplæring selv stå for gesjæften.

- Jeg ved ikke helt hvordan, men i løbet af den 10 minutters køretur, der var hjem til Christian efter mødet, fik han mig altså overtalt, fortæller Elias Hall, der siden har fundet ud af, at både evner og interesse alligevel rækker.

- Jeg tror egentlig, at det Poul (Raunsmed, red.) primært var træt af, var alt det papirarbejde og så videre, der følger med sådan et økologisk slagteri. Der ligger det måske mere nært for mig at sidde foran computeren og snakke i telefon, vurderer han.

- Og mit arbejde er jo primært på kontoret. Jeg har stået for at lære folkene op, men efter få dage er de allerede meget dygtigere end mig til at stå i slagteriet. Det er sådan det skal være, konstaterer han.

Elias Hall er også ganske godt tilpas med, at det er Christian Steen Mortensen, der står for selve kyllingeproduktionen.

- Christian har passet kyllinger i mange år, og han synes, jeg er en hat til at gøre det. Omvendt synes jeg, at han er en hat til at passe et slagteri. Vi har forsøgt os med begge dele i kortere perioder, men det ville ikke gå i længden. Jeg er ret sikker på, at vi ville ende med at gå og vrisse ad hinanden, griner han.

Mere fleksibel fremtid

Mens kontorarbejdet og kontakten til kunderne ligger godt til Elias Hall, ser den unge nordjyde også tilværelsen på fjerkræslagteriet som et mere sikkert alternativ end den oprindelig landmandsdrøm om at blive økologisk mælkeproducent.

- Det der har afskrækket mig fra at blive mælkeproducent, er den store usikkerhed, der er i erhvervet. Det er en driftsgren, der kan blive reguleret så drastisk i forhold til blandt andet CO2-lovgivning og så kræver det, at man går ud og investerer millioner af kroner i et malkesæt, som man ikke vil kunne bruge til andet end lige præcis én specifik produktion: mælk. Man kan ikke skifte til at lave ærtebøffer eller plantefars, hvis de viser sig, at det ikke er rentabelt at lave mælk, forklarer han.

- Her har vi en noget mere fleksibel produktion, hvor vi kan bruge anlægget til at slagte flere forskellige dyr alt efter sæson og efterspørgsel. Samtidig er det en stor fordel, at vi kan leje os ind og ikke skal ud at forrente en milliongæld. Vi har investeret i noget inventar, men kommer ikke herfra med en kæmpemæssig gæld, hvis ikke det lykkes.

Lokal værdi

Uden at afsløre bundlinjen på det endnu ikke offentliggjorte regnskab, erkender Elias Hall, at virksomheden ikke har været nogen guldgrube i sit første leveår, hvor man blandt har set den månedlige elregning stige fra 20.000 til 70.000 kroner.

- Jeg skal ikke ud at købe en Mercedes og menuen har da også stået på havregryn mange dage i løbet af det seneste år. Men vi kommer ud med sorte tal, når vi sætter to streger under resultatet, siger nordjyden, der dog har tænkt sig at skrue lidt op for husholdningsbudgettet efter at være blevet far i april.

- Men ét er det finansielle resultat, noget andet er det menneskelige resultat, jeg også synes, vi skaber her. Vi er med til at skabe liv i lokalsamfundet. Flere af dem, der arbejder her, bor lige oppe ad vejen, vi bruger den lokale smed og den lokale elektriker. Det synes jeg, er med til at skabe værdi, siger han.

Aftaler på papir

Under alle omstændigheder, føler Elias Hall, at der er blevet skabt et godt fundament for Vendsyssel Fjerkræslagteri efter et år, hvor både hans egne evner til at drive forretning og selve virksomheden er blevet testet på flere fronter.

Blandt andet er det en ikke helt så naiv ung nordjyde, der har taget hul på år to, som ham, der startede år ét.

- Vi nordjyder er jo vant til, at en aftale er en aftale, men jeg har lært, at når man kommer syd for Limfjorden, bliver man nødt til at have papir på det hele. Vi har i hvert fald oplevet, at en mundtlig aftale ikke altid er nok, konstaterer han.

- Vi har lært meget det første år, og vigtigst af alt, så har vi klaret os igennem et svært år med stigende energipriser og produktionsomkostninger uden at gå på røven. Det er ikke alle virksomheder, der har klaret sig lige så godt igennem, fastslår han.

- Så nu ser vi frem mod forhåbentlig at få lidt mere gang i engrosopskæringerne, mens ordrerne til fjerkræslagtninger i efteråret allerede er begyndt at komme ind, så der skal nok blive travlt igen, fortæller han.

I år forventer makkerparret selv at holde niveauet på de 15.000 egenproducerede »Vesterhavskyllinger«, som bliver solgt gennem Hørkram Foodservice, mens man næste år håber at kunne gå et gear op.

Business