Dissse ændringer i landbrugsstøtten skal give mere natur omkring markerne
Der bliver både bliver både taget pisk og gulerod i brug for at få landmænd til at lade flere arealer stå udyrkede
Små naturområder midt i et markareal skal være mere udbredt i følge EUs politikere, og derfor er der fokus på netop sådanne tiltag i de kommende regler for landbrugsstøtte. Arkivfoto: Michael Strandfelt.
Når de nye regler for EU's landbrugsstøtte træder i kraft i 2023, er der flere tiltag, der skal gøre det mere oplagt for landmænd at lave initiativer, der skal forbedre biodiversiteten. Det står klart efter oktober måneds klimaforlig i Folketinget, hvor den danske del af EU's landbrugsreform også blev forhandlet på plads.
For det første bliver det i højere grad end tidligere muligt at lade små arealer stå uden at det får økonomiske konsekvenser for bedriften. Man vil således stadig kunne få landbrugsstøtte for mindre udyrkede arealer som for eksempel kiler eller læhegn, der vokser ud på marken.
Derudover kommer der også krav til, hvor store arealer hvert landbrug skal lade stå udyrket for, at man overhovedet kan få landbrugsstøtte. Fire procent af det dyrkede areal skal være således være udyrket. Så de fleste landmænd skal altså ud på ejendommen og finde arealer, der eventuelt kan udgøre småbiotoper, hvor der er bedre betingelser for liv end på de dyrkede marker.
Dermed vil man ikke blot kunne bevare sin støtte hvis man opretter små arealer, hvor naturen kan råde. Det vil faktisk være et krav, at man har mindst fire procent af disse arealer.
Adgangsbillet til fuld støtte
Også inden for det nye begreb, der hedder eco-schemes, kommer biodiversitet til at fylde. Eco-schemes er klima-, miljø- eller biodiversitetsvenlige tiltag som landmænd skal sætte i gang, hvis de gerne vil have hele den direkte støtte, som de er berettigede til i forhold deres landbrugsareal.
Hvis de ikke opretter et eco-scheme, mister de altså 22,5 procent af den direkte støtte efter 1. januar 2023 .
Et af disse eco-schemes, der kan give adgang til den fulde støtte, vil være endnu mere udtagning af jord, så man ikke holder sig til de krævede fire procent, men lader mere end syv procent af sit støtteberettige areal stå til styrkelse af biodiversiteten.
Hvis man gør det, er det altså en adgangsbillet til de sidste 22,5 procent af den direkte landbrugsstøtte. Fra 2025 vil det tal endda være endnu højere, så det er 25 procent man mister, hvis man ikke igangsætter et af de seks grønne initiativer, der tæller som eco-schemes.
Udover biodiversitetstiltag kommer de andre eco-schemes til tælle økologisk dyrkning, miljøvenlige græsarealer, ekstensivering af lavbundjorder, plantebaseret produktion og målrettet regulering af kvælstof.
