Stivelsesproducenter taber penge på ny EU-reform
Oven i en hård markedssituation for danske kartoffelavlere, kan de kommende regler for landbrugsstøtten ramme branchen yderligere.

Carl Heiselberg kommer personligt selv til at tabe penge med omfordelingen af støtten.
Der er blevet ryddet op i gamle betalinger med den nye reform af landbrugsstøtten, der træder i kraft i 2023. Og det kommer blandt andet til at ramme de danske kartoffelavlere, hvor mængden af støtte ganske enkelt vil falde. Helt specifikt er det producenter af kartoffelstivelse, der bliver ramt af de nye regler for landbrugsstøtten.
En af dem, der bliver ramt er Carl D. Heiselberg. Han er er selv producent af kartoffelstivelse i Vojens, men taler også kartoffelproducenternes sag i interesseorganisationen Danske Kartofler.
Og han kan se frem mod ændringer af landbrugsreform, der helt generelt stiller flere krav til landmændene. Og ydermere er det blevet tid til at avlerne må sige farvel til store del af et tillæg, som de har været vant til gennem flere årtier.
- Det er i en størrelsesorden, hvor det kan mærkes, og hvor det påvirker den enkelte landmands økonomi og muligheder for at investere. Men jeg håber på, at vi stadig kan rykke en smule ved det hele, så vi ikke mister en masse penge på én gang, lyder det fra Carl D. Heiselberg, der altså selv må undvære den klækkelige sum, når de nye regler træder i kraft.
Ingen glidende overgang
De penge, det hele handler om, er støtte til produktion af Kartoffelstivelsestypen Kode 151. Der er tale om 70 millioner årligt til de danske producenter, der bliver indført i forbindelse med at landbrugsstøtten blev afkoblet fra produktionen. Da man gik over til at udregne landbrugsstøtten i areal, var kartoffelstivelsesproduktionen nemlig en type landbrug, der tabte på den nye måde at udregne støtten på.
De 70 millioner går til altså de avlere, der producerede, da støtten blev omlagt til at være bundet op på areal. Men det beløb bliver skåret markant ned med den nye reform. Fremover vil kun 25 millioner gå til de danske kartoffelstivelsesproducenter årligt. Og det synes Carl D. Heiselberg som udgangspunkt er okay. Men måden, det sker på, synes han er lidt for drastisk og lidt for hurtig.
For som det er lige nu vil beløbet forsvinde på én gang. Det sker med et års forsinkelse i forhold til EU-reformen, hvor den ekstra støtte til kartoffelstivelsesproducenter altså bliver nedgraderet per 1. januar 2021.
- Det er lige voldsomt nok. Hvis man vil fjerne de penge, så er det jo sådan det er. Men man kan godt være lidt mere fleksibel omkring det. Det er et meget hårdt skifte, der kommer på én gang, og det giver for eksempel ikke os den bedste mulige situation at omstille til mere miljøvenlig produktion.
Stadig i maskinrummet
Han håber derfor i første omgang at kunne omgøre det til en nedtrapning hen over reformperioden, der går frem til udgangen af 2027.
- Det er et stort tab at skulle tage på en gang, så det ville gøre det lidt nemmere, hvis man laver en nedtrapningsordning, og jeg håber stadig på det. Vi er stadig i maskinrummet, og jeg håber på, at vi kan rykke lidt på det, der er fremlagt lige nu.
Han vurderer, at en gennemsnitlig dansk producent af kode 151 kartoffelstivelselse står til at tabe omkring 400.000 kroner årligt.
Pengene vil han egentlig gerne dele ud til en større gruppe kartoffelavlere end det er tilfældet lige nu. Det er således kun de avlere, der var aktive, da støtten blev indført, der lige nu får del i pengene. Danske Kartofler går ind for, at pengene skal spredes ud, så producenter, der er startet senere også får del i pengene.
- De har jo ikke købt sig ind i branchen på samme ordning, men på grund af den høje pesticidafgift, som vi har i Danmark, vil vi gerne fordele de her penge ud, så de nyere tilkomne også får del i dem. Samtidig vil vi også gerne bruge midler på forskning, lyder det fra den sønderjyske kartoffelavler.
Alt yder dog på, at producenterne af kartoffelstivelse først og fremmest må berede sig på, at de får færre penge i støtte. Det kommer altså på et tidspunkt, hvor branchen stadig er ramt at coronakrisen, der mindskede efterspørgslen på deres produkt. Det skyldes primært, at restaurantlukninger i hele Europa har sat forbruget af pommes frites betragteligt ned.
- Der er desværre ikke nogen, der har villet kigge på erstatning. Vi kan ikke ind under de ordninger, der har været, fordi lagernedskrivelser ikke kan passe ind under nogle af dem.
Vil stadig ændre
Spørgsmålet er så, hvor hårdt den nye reform af landbrugsstøtten rammer et erhverv, der i forvejen har lidt et tab på det seneste.
- Det kan jeg ikke sætte tal på. Der vil der nok være nogen, hvor det tipper, og hvor banken siger, nu skal man ikke lave det her mere. Men det er svært at sige, hvor mange det er, siger Carl D. Heiselberg.
Han håber dog stadig på, at der kan rykkes rundt på nogle tal, så de danske kartoffelstivelsesproducenter ikke behøver at frygte den kommende periode i lige så høj grad.
- Jeg ser sådan på det, at vi har komme med vores udsagn om, at vi gerne ser en nedtrapning, og det tror jeg stadig på, vi kan få implementeret, lyder det.