Det er endnu uvist, hvad der bliver af fordele og bagdele bliver ved landbrugsreformen for Danmarks deltidslandbrug. Og også om den endelige bundlinje slår ud i positiv eller negativ retning.

Det siger Jens Simonsen, deltidslandmændenes repræsentant i Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse.

Og det uagtet, at CAP-reformen og Europa-Kommissionen har det som en erklæret målsætning, at mindre landbrug skal beskyttes mod en europæisk strukturudvikling lig den her i Danmark, hvor store industrielle bedrifter i stigende grad har opslugt små familieejede bondegårde. I de seneste ti år er omkring fire millioner små landbrug ifølge Europa-Kommissionen forsvundet i EU.

I Danmark er der ifølge Landbrug & Fødevarer omkring 16.000 deltidslandbrug, når det opgøres i henhold til antal bedrifter med under et årsværks arbejdstid og med cvr-registrering.

Når Jens Simonsen, bliver bedt op at gøre regnebrættet for landbrugsreformen op, så må han sige:

- Der er ingen tvivl om, at der er sat det spor for de næste 20-30 år, at landbruget ikke bare skal producere fødevarer, men også klima og biodiversitet. For de deltidslandmænd, hvor det er en meget vigtig del af deres identitet med at bo på landet, er dét vigtigt. Men om det kommer til at betyde noget økonomisk for deltidslandmændene, kan jeg ikke rigtigt vurdere. Deltidslandmænd er også meget forskellige, så det er ikke muligt at sige noget generelt.

Reformen er stærkt forsinket

Den foreløbige uvished skyldes blandt andet, at de endelige regler og krav for støtteberettigelse fra EU’s landbrugspolitiske pengekasse endnu ikke ligger klar fra Landbrugsstyrelsens side. Først her i sommer blev EU enige om den fælles landbrugspolitik for 2023-2027. Det var med to år forsinkelse, idet reformen skulle være trådt i kraft fra 2021. Nu bliver det først fra 2023. Senere blev regeringen og et stort folketingsflertal her i efteråret enige om et større landbrugsforlig til at udmønte CAP-reformen i en dansk strategiplan sammen med også en særskilt, dansk klimapolitik for landbrugserhvervet.

Landbrugsstyrelsen har bebudet, at en stor del af 2022 skal bruges til at pinde CAP-reformen ud i danske bekendtgørelser og vejledninger m.m. for de mange støtteordninger.

Jens Simonsen siger:

- Vi kommer jo ikke til at kende de endelige krav førend efter sommeren 2022. Det tror jeg ikke.

Jens Simonsen kan ikke få øje på støtteordninger i den foreløbige, danske udmøntning af CAP’en, som er rettet specielt mod deltidslandmænd. Umiddelbart er det landbrugsreformens grønne omlægning, som Jens Simonsen peger på, når han skal fremhæve generelle fordele for deltidslandmændene.

Mange deltidslandmænd – skønner han - vil nyde godt af de nye støtteordninger og støttekravs generelle tilskyndelse til at tage mere hensyn til biodiversitet med blandt andet braklægning. Et særligt eco-scheme for biodiversitet vil nok også blive betragtet af mange deltidslandmænd som en fordel.

Mange vil gå efter biodiversitet

Jens Simonsen fremhæver også et af de andre nye eco-schemes, der skal belønne landmænd, som lægger landbrugarealer ud til græsning. CAP-reformen skal beskytte og fremme permanente græsarealer på nationalt plan af hensyn til klimaet. Andelen heraf i landbrugsområderne må ikke falde, men skal stige - tilskyndet af en forhøjet støttepræmie for at lade arealet henligge til græs ud over to år.

- Der er rigtigt mange deltidslandmænd, som i den grad går op i naturen, og som netop har slået sig ned ude på landet, fordi de gerne vil ud i naturen og bo. Og jeg kan godt forestille mig, at en del af deltidslandmændene, som har kødkvæg, kan få glæde af eco-schemet for græsning.

- Hvis deltidslandmænd kan kombinere det at lade græsmarker ligge ud over de to år med nogle biodiversitetstiltag, så kan der godt være nogle muligheder, siger Jens Simonsen.

En første forudsætning er dog, at landmændene får nogle flere støtteordninger i form af for eksempel eco-schemes at vælge imellem. Et ønske, som deltidslandmændene deler med heltidslandmændene.

Efterlyser mange flere eco-schemes

- Vi skal have mange flere eco-schemes. Der ikke nok med den håndfuld, som Landbrugsstyrelsen har foreslået. I Holland har de omkring 20 eco-schemes.

Det skal ske hånd i hånd med en anden forudsætning om større handlefrihed for landmanden i forhold til regler og krav siger Jens Simonsen.

- Hvis vi skal have folk til at gå i gang med de her grønne ordninger, så lad dog for pokker kreativiteten folde sig ud og lad den enkelte lodsejer gøre det, som han synes, passer bedst ind i hans bedrift. Der er simpelthen så mange deltidslandmænd, som gerne vil lave et eller andet for naturen, men de bliver bremset med den nuværende landbrugsstøtteordning, blandt andet af aktivitetskravet, hvor det jo er tosset, at vi bliver straffet for at ikke at slå markerne, bare fordi vi gerne vil lave noget natur

Store konventionelle landbrugere efterlyser jo også flere eco-schemes, men med det formål at få flere muligheder for en indtjening på drift, hvor der jo med tilskud til biodiversitet er tale om en kompensation for tabt drift?

- Jamen, økonomien skal jo være med. Motivationen vil jo også være økonomisk, når der er tale om tilskud til biodiversitet. Hvis reglerne kommer til at give stor frihed, så er jeg sikker på, at mange af deltidslandmændene gerne vil lægge nogle hektar ud til natur. For mange af dem er jo naturelskere. Hvis, altså, de selv kan se, at om de ikke opnår en økonomiske fordel, så bliver de dog ikke straffet for det.

- Der skal være flere ordninger med tiltag, der fritages fra aktivitetskravet. Og så skal der være regler, så landmanden ikke risikerer, at et areal pludseligt bliver betragtet som et paragraf 3-område, når det er groet til med beskyttede plantearter. Det er en risiko, som i dag afholder mange landmænd fra at gøre noget for naturen. Og så skal landmanden bevare genopdyrkningsretten, også efter at arealerne har ligget udyrket hen i flere år. Ellers vil der være for mange, som ikke tør at gå ind i det her med at styrke biodiversiteten, siger Jens Simonsen.

Følger samfundstrend

Når det kommer til CAP’ens nye målsætninger ud over landbrugsproduktionen om også at styrke klima, miljø og natur, så kan de danske deltidslandmænd bidrage særligt til fællesskabets overordnede, grønne politik, mener han.

- Der er ingen tvivl om, at den her CAP-reform er den største forandring for landmændene, siden Danmark blev medlem af det fælles marked i 1972, bemærker Jens Simonsen om den grønne omlægning, der nu er meget mere styrket i forhold til den nuværende programperiode.

Er det så en ændring til det bedre eller til det værre for landmændene?

- Jeg vil ikke give karakterer. Det er jo en samfundstrend. Vi er blevet så rige i vores samfund, at vi ikke sulter længere. Så det oprindelige formål om, at landbrugsstøtten skulle sørge for, at vi blev selvforsynende med fødevarer, er jo for længst imødekommet. Og nu kommer der så nogle nye trends med biodiversitet og klima. Hvad der så er oppe at vende om 20 år, må vi jo se til en tid.

Er det rimeligt, at landbrugsstøtten skal overgå til at støtte andre formål end produktionen?

- Nja, om det er rimeligt…jeg kan bare konstatere, at det er den trend, der er i EU. Det kan man have forskellige meninger om, og det er vi nødt til at indrette os efter. Men det skal være på en måde, så landmændene ikke straffes økonomisk. Uanset om vi er deltidslandmænd eller heltidslandmænd, så driver vi jo en virksomhed. Og hvis samfundet godt vil betale for, at vi laver noget god natur, så må vi jo i landbruget finde ud af, hvordan vi mødes om det.

CAP-reformen opererer med, at der skal ske en omfordeling af landbrugsstøtten på mindst 10 procent fra store til små bedrifter på under 60 hektar. Ud over at CAP-reformen har sådan et delmål om at styrke de små og mellemstore landbrug mod at blive opslugt af de store, så har EU’s polske landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski, også personligt et blødt punkt for smålandbrug.

Har droppet omfordelingsmodel

Og Europa-Kommissionen har ret til at afvise de nationale strategiplaner, hvis de efter kommissionens mening ikke lever op til de politiske aftaler. Hvis de sker, så er medlemslandene nødt til at rette ind for at få udbetalt landbrugsstøtte fra EU’s kasse.

Landbrugskommissæren har tidligere tilkendegivet, at Europa-Kommissionen ikke kommer til at afvise nogen national strategiplan for CAP’ens udmøntning i hvert af medlemslandene på baggrund af sløve klimaindsatser. Men han har under en høring i Europa-Parlamentet her i november ladet forstå, at han personligt vil lægge sig imellem, hvis et medlemsland forsøger at forholde små og mellemstore landbrug nogle støttemidler.

Der har været lagt op til, at der kunne ske sådan en omfordeling herhjemme via et princip om såkaldt degressivitet, således at et små landejendomme med få hektarer tildeles gennemsnitligt flere støttekroner per hektar i direkte støtte end store ejendomme. Denne såkaldte omfordeling har været et vigtigt anliggende for deltidslandmændene.

Men det er endt med, at både Landbrug & Fødevarer og Landbrugsstyrelsen har lagt sig fast på en opfattelse af, at den krævede omfordelingen mellem store og mindre landbrug vil blive indfriet af sig selv i kraft af en særlig dansk omrokering af støttekronerne i forbindelse med, hvad kaldes for en udjævning af landbrugsstøtten.

Udjævningen skal ske, fordi kvægbrugere og stivelseskartoffelavlere mister gamle krav på særlige betalingsrettigheder. Det indebærer, at de mange flere penge i såkaldt koblet landbrugsstøtte, som de to grupper har fået hidtil – i alt 2 milliarder kroner ifølge Landbrugsstyrelsen - nu deles ud blandt alle landmænd. Kvægbrug kompenseres så også i form af en slagtepræmie i nogle år fremover, ligesom stivelseskartoffelavlere står til at få en kortvarig kompensation.

Udjævning er tilstrækkelig

Landbrug & Fødevarer skriver i oktober i et høringssvar til Landbrugsstyrelsen:

»Med forslaget om at udjævne betalingsrettighedernes værdi og den samtidige betydelige øremærkning til grønne ordninger, som finansieres ved at reducere landmændenes indkomststøtte, er der ikke behov for, at heltidslandmændenes økonomi stilles endnu ringere ved, at der også omfordeles yderligere midler mellem store og små bedrifter. Udjævningen af betalingsrettighedernes værdi imødekommer Landbrug & Fødevarers ønske om, at der flyttes midler til de mindre bedrifter.«

I november omtaler Miljøstyrelsen, i en »Strategisk Miljøvurdering af justeret udkast til CAP-plan 2023-2027« en analyse af denne økonomiske omfordeling. Her står der:

»Denne analyse viser, at der vil være en overvægt af bedrifter under 68,8 ha, som er gennemsnitsstørrelsen for et landbrug i Danmark, der vil ansøge om støtte under eco-schemes og koblet støtte i form af slagtepræmie. Analysen viser, at bedrifter under 68,8 ha forventeligt vil modtage 9 pct. mere i støtte i perioden 2023 til 2027 end bedrifter, der er større end 68,8 ha.«

Landbrug & Fødevarer har i et efterfølgende høringssvar efterlyst en nærmere redegørelse for Landbrugsstyrelsens regnestykke.

Herhjemme siger man i Landbrugsstyrelsen, men også i Landbrug & Fødevarer, CAP-reformens krav om en omfordeling kan opfyldes med udjævningen. Hvordan ser du på det. Er det nok til at indfri den omfordeling, som EU kræver?

- Vi må jo se, hvad de svarer på det nede i kommissionen. Vi havde det først oppe i primærbestyrelsen med en omfordeling, men så kom problemet med at kvægfolkene og stivelseskartoffelavlerne mistede deres betalingsrettigheder. Og så kom der en diskussion op om, hvordan de kunne kompenseres. Og så blev diskussionen om omfordelingen pludseligt blandet med diskussionen om udjævning. Og vi kan selvfølgelig diskutere, om de to ting har noget med hinanden at gøre. Men det er så endt der, hvor det er endt, hvor man siger, at man flytter nogle midler over fra betalingsrettighederne.

Men kommer det så også til, at der rent faktisk sker en omfordeling? Er I deltidslandmænd tilfredse med, hvad det er endt med?

-  Det er, hvad der har været flertal for i primærbestyrelsen. Hvis det så viser sig, at Europa-Kommissionen ikke godkender det, så har vi en ny situation. Der har været lavet så mange beregninger.

Beklager I deltidslandmænd, at det er endt med den model?

- Det er nogle meget komplekse beregningsmodeller, fordi landmændene har meget forskelligartede bedrifter. Der er mange ubekendte faktorer. Er det for eksempel korrekt, at deltidslandmændene vil benytte sig af flere eco-schemes end fuldtidslandmændene?  Det er klart fra EU’s side, at der skal gøres noget for at bevare de mindre landbrug. Vi ikke komme uden om, at der skal ske en omfordeling. Det er et klart krav fra EU’ side. Og det kan vi deltidslandmænd være godt tilfredse med.

Små gårde er vigtige for de store

Enhedsomkostningerne til blandt andet regnskab og EU-ansøgninger tæller kraftigere på små bedrifter. Det kunne der kompenseres for ved at give et forhøjet hektartilskud for de første 60 hektar, siger Jens Simonsen.

Han plæderer for, at landbrugernes fælles virksomheder – helt uden for EU-støtteordningerne - giver »en eller anden kompensation« til deltidslandmænd, når de sender regninger ud i deres indbyrdes forretninger helt uden for støttesystemet.

Hvad den overordnede strukturudvikling og landdistriktsudvikling angår, vil hele landbruget også nyde godt at, at store landbrug efterlader småejendomme med ti hektar jord, når de køber dem op, eller tilbyder at sælge lidt af jorden til naboejendomme, siger han.

- Det vil være til glæde for de store industrilandbrug fremadrettet, at de har nogle kollegaer i nabolaget, som de har et fællesskab med. Det giver en større forståelse i landdistrikterne for, hvad landbruget går ud på. Det er dumt, når al jorden bare blive solgt fra i betragtning af den indflydelse, der går tabt.

Hvad kan effekten blive af CAP-reformen på den generelle landdistriktsudvikling?

- Jeg er ret overbevist om, at det er vigtigt, at vi har noget liv i vores landdistrikter: Og jeg er også sikker på, at hele landbruget – også fuldtidslandbruget – har en fordel af, at der bor nogle deltidslandmænd i nabolaget. For de har behov for dialog og en gensidig respekt. Og den kommer, når vi har det samme sprog og interesser at trække på, siger Jens Simonsen.