bannerPos

Skovejer: Myte, at naturværdien i skovene falder

Ditlev Berner ses her i en lysning, der bliver slået et par gange årligt, og hvor der er plantet rododendron. Vi skal værne om både den menneskeskabte natur og vildnis-naturen, mener han. Foto: Morten Ipsen

AF: MORTEN IPSEN

REDAKTIONSCHEF
08-06-2019 11:00
Naturværdien i skoven er højere, end forskere og myndigheder er klar over, mener ejeren af Holstenshuus Gods, Ditlev Berner.

Gamle diger, moser, fortidsminder, typer af vildt og meget mere: Alt med naturmæssig værdi er registreret på Holstenshuus Gods. Dét har godset altid gjort, og siden 2010 har ejeren, Ditlev Berner, også kunnet dokumentere værdierne via en såkaldt grøn driftsplan.

Derfor er det ikke noget særligt stort skridt at tage for godset at udmønte en ny aftale om naturmæssigt særlig værdifuld skov, som Dansk Skovforening og Danmarks Naturfredningsforening netop har indgået. Ifølge aftalen skal de private skovejere registrere naturmæssigt særligt værdifuld skov over 0,5 hektar – også kaldet § 25-arealer.

Når § 25-arealerne er fundet og udpeget, vil forskerne blive klogere på, hvor høj naturværdien er i de danske skove, mener Ditlev Berner, der er bestyrelsesmedlem i brancheorganisationen Dansk Skovforening.

- I dag konkluderer forskerne ud fra en række udvalgte målepunkter, at naturværdien i skovene er faldet de senere år. Men der vil jeg bare sige:
Så har de ikke undersøgt det godt nok. Der er masser af små lommer i skoven, hvor der er naturværdi, men de er ikke med i forskernes målepunkter. Derfor bliver de ikke undersøgt. Så min opfordring til forskerne er at måle nogle flere steder, hvis deres udgangspunkt er, at forholdene i skovene er for dårlige, siger Ditlev Berner.

Flere naturhensyn

Ditlev Berner mener, at der er langt mere fokus på naturværdierne i skoven i dag end for 20-30 år siden.

- For 25 år siden vidste vi knap nok, hvad bæredygtighed betød. Det gør vi i dag. En anden ting, der ikke falder i tråd med, at naturtilstanden skulle være blevet dårligere, er, at skovforvalterne tager langt flere naturhensyn i dag end tidligere, fortæller godsejeren.

Han erkender, at skovdriften for 30-40 år siden var på vej ud af et mere intensivt spor, som kunne have endt ud i noget, hvor der ikke havde været tilstrækkelig med plads til naturværdierne, hvis udviklingen var fortsat.

Men nu er udviklingen vendt, understreger han.

- Tidligere var man måske tilbøjelig til at komme helt ud i hjørnerne med en intensiv skovdrift. I dag er man ikke så nidkær. Så der er blevet mere plads til den »vilde« natur.

- Alligevel får vi skovejere at vide, at naturværdien falder. Og det er simpelt hen ikke rigtigt. Tværtimod oplever jeg, at netop det at bevare og øge naturværdierne er en drivkraft i sig selv hos mange skovejere. Det kan man se mange eksempler på i form af gamle træer, lysåbne arealer og urørte arealer, når man færdes i de private skove.

To veje

Ifølge Ditlev Berner kan man gå to veje for at forbedre naturtilstanden i skovene yderligere:

Man kan dele skoven op i en særskilt del, som dyrkes og plejes intensivt, og en ekstensiv del, hvor naturhensyn er det primære. En anden måde er at dyrke hele skoven som en mosaik af intensiv og ekstensiv drift, hvor de to driftsformer komplementerer hinanden.

Ditlev Berner er mest stemt for at gøre det sidstnævnte, fordi det efter hans mening sikrer både biodiversiteten i skoven og en stor træproduktion på én og samme tid. Men generelt er de geologiske forhold afgørende for den metode, man vælger, understreger han.

Det er nemlig ikke så svært og kompliceret, som det måske umiddelbart kan lyde at have blik for naturværdierne i intensiv skovdrift, mener godsejeren.

- I dagligdagen er vi i forvejen opmærksomme på at værne om sjældne planter, dyrelivet, osv., i skoven. Det falder os helt naturligt at passe både på skoven og naturværdierne i den.

Høj naturværdi

Ditlev Berner mener, at intensiv skovdrift med blik for naturværdierne falder godt i tråd med, at politikerne er begyndt at fokusere på mere »vild« natur. Et fokus, han er enig i et langt stykke ad vejen.

- Noget af det, vi mangler i dag, er ikke menneskeskabte naturværdier, men at naturen i højere grad får plads til at råde selv i skovene. Og det er ikke nødvendigvis en dårligere forretning for skovejeren at lade naturen råde, for eksempel ved at praktisere selvsåning og lade træerne komme op af sig selv. Det kan skabe en høj naturværdi sideløbende med træproduktionen, forklarer Ditlev Berner.

Derimod er han ikke meget for at skulle skabe »oprindelig«, vild natur.

- Vi skal passe på, at vi ikke ødelægger vildnis-naturen i skoven, men vi skal heller ikke genskabe den. For så bliver det for kunstigt.

Variation

Ditlev Berner anser naturværdien i sine egne skove for at være høj, blandt andet på grund af en stor variation af træarter og et kuperet terræn, der danner en naturlig ramme for vildt, sjældne planter, osv.

- Man kan sige, at Holstenshuus Gods praktiserer frimærkeskovbrug. Det ene sted er der 0,1 hektar med én træart, det andet sted er der 0,2 hektar med en anden træart, osv. Hvis vi ser bort fra juletræsarealerne, er den største bevoksning på 8 hektar. Men selv dén er en blanding af flere løvtræarter. For alle skovene på godset er gennemsnittet nok 1 hektar, lyder det fra Ditlev Berner.

Sociale grise vokser hurtigere

Forskning viser, at genetisk selektion for sociale egenskaber øger tilvæksten hos krydsninger. Samtidig viser foreløbige resultater, at grise i grupper med høje sociale avlsværdier har færre ørebid og er roligere.

Arealet under vådfoderkrybben er ikke fast gulvareal

Miljøstyrelsen har i en række helpdisk-svar beskrevet, at arealet under vådkrybben ikke kan medregnes som andel af det faste gulv. Ifølge Seges Svineproduktion har husdyrbrug, som hidtil har medregnet arealet under krybbe som fast gulvareal, mulighed for enten en retlig eller fysisk lovliggørelse.

Fleksibiliteten er det vigtigste

Egentlig er Väderstad Tempo-præcisionssåmaskinen grundlæggende udviklet til i højt tempo at tilså klodens enorme majsarealer. På fynske Hofmansgave anvendes maskinen især fordi den er så fleksibelt og med samme præcision sår både roer, spinat, raps og majs, siger driftsleder Dennis Hansen.

Måske den perfekte såmaskine til maskinstationen og driftsfællesskaber

De kommende Espro-såmaskiner fra Kuhn vil ifølge importøren, MI, få mange nye features, som kun vil gøre maskinen endnu mere velegnet og fleksibel til maskinstationer, driftsfællesskaber og hos landbrug med maskinsamarbejder.

Vårbyghøst i juli

På Østfyn blev høsten af vårbyg indledt i denne uge. Blandt andet på Langløkkegård i Kullerup.

Køberne kommer tilbage i afgrødemarkedet

Der har ikke været den store efterspørgsel efter afgrøder hen over sommermånederne. Det er der til gengæld nu, hvor salgs- og høstpresset så småt ebber ud. Det er blandt andet Kina, der udnytter de forholdsvis lave priser for afgrøder og kollapset i dollarkursen til at booke store tonnager fra især USA.

Styr på efterafgrøderne

Nu, hvor høsten er i fuld gang, gælder det om også at få styr på efterafgrøderne.
Side 1 af 1887 (37730 artikler)Prev1234567188518861887Next