Andelen af kønssorteret sæd stiger

VikingDanmark startede i 2007 med at producere kønssorteret sæd i lokalerne i Assentoft ved Randers. Det var en kæmpemæssig investering, og flere rystede på hovederne af kvægavlsvirksomheden.

15 år og fem millioner doser kønssorteret sæd senere går det stadig kun en vej.

- Set fra vores perspektiv ser vi ind i en verden, hvor vi når til at bruge 70 procent kønssorteret sæd og kødkvæg for resten, siger Lisbet Holm, som er vicedirektør ved VikingDanmark. Hun tror på, at sædstrå med konventionel sæd med tiden bliver udfaset.

Stor renhed

Sidste år producerede VikingDanmark 841.974 doser kønssorteret sæd, og i år forventer man at sortere omkring 975.000 doser.

Sæden sorteres af 20 medarbejdere i treholdsskift, fem dage om ugen, med hjælp fra 12 maskiner, som tilsammen har 22 kønssorteringshoveder. Et sorteringshoved kan sortere omkring 11 strå i timen.

Sædcellerne sorteres på deres X- eller Y-kromosom, som er kønskromosomet, der afgør kønnet på afkommet. Når man snakker om mælkeproduktionen, taler man om X-Vik, altså kviekalve efter malkekvægstyre og Y-Vik, tyrekalve efter kødkvægstyre.

Der loves en kønsrate på 90 procent, altså hvor sikker man er på, at en inseminering med X-Vik også giver en kviekalv, men VikingDanmark har i hele 2021 ligget højere både ved X-Vik og Y-Vik.

- Vi er førende i verden på produktion og strategisk anvendelse af kønssorteret sæd, siger Lisbet Holm.

Kønssorteret på de bedste

En af dem, som var med fra start, er mælkeproducent Asger Ladefoged, der har 600 malkekøer ved Hobro.

Asger er næstformand i VikingDanmark, og hos ham er strategien, at han gerne vil have født 300 kviekalve om året. Alle fødte kviekalve gentestes, og de 150, der passer bedst ind i besætningen ud fra gentesten, bruger han selv, mens de resterende 150 sælges til eksport.

Asger Ladefoged inseminerer alle kvier med kønssorteret sæd op til to gange.

- Indtil nu har vi kun anvendt kønssorteret sæd til kvierne, ikke mere, men det kan vi også se på tallene, da vi ikke følger landsgennemsnittet for avlsfremgang, forklarer Asger. Derfor er han netop begyndt også at inseminere alle 1. kalvskøerne med X-Vik.

På landsplan var 33 procent af de Viking-insemineringer, som blev foretaget i januar i år, ved stor race med kønssorteret sæd. Kigger man til Jersey i samme periode, var hele 91 procent af insemineringerne med kønssorteret sæd.

Bedre afsætningsmuligheder

Omkring 30 procent af de ringeste dyr ved Asger Ladefoged bliver insemineret med konventionel kødkvægssæd.

- Jeg krydser med kødkvæg for at have bedre afsætningsmuligheder for mine kalve. En ren holsteintyrekalv er ikke lavet til at producere kød. Derfor er jeg overbevist om, at Holstein står overfor at skulle lave samme »øvelse«, som Jersey allerede har gjort for at kunne afsætte overskudskalve, siger Asger Ladefoged. Stort set alle jerseybesætninger i Danmark anvender udelukkende kønssorteret malkekvægssæd og kødkvægssæd i deres besætninger for at kunne afsætte deres kalve.

- Vi skal lave et rigtig godt produkt, og så skal vi sikre vores afsætning her i landet. Jeg tror også fremadrettet, at det bliver et krav fra slagtekalveproducenten, at en vis andel af kalvene skal være kødkvægskrydsninger. Og det, mener jeg, kun kan være i alles interesse og også en win-win i forhold til sådan noget som klima og bæredygtighed, siger Asger Ladefoged.

Lisbet Holm nikker, for det er lige netop det, som VikingDanmark oplever.

- Der er kommet et fokus på, at alle drægtigheder skal bidrage maksimalt til økonomi, strategi og afsætning, og vi kan se, at anvendelsen af kønssorteret sæd både for malkekvæg og kødkvæg bare stiger og stiger, siger hun.

- Der er kommet et fokus på, at alle drægtigheder skal bidrage maksimalt til økonomi, strategi og afsætning, og vi kan se, at anvendelsen af kønssorteret sæd både for malkekvæg og kødkvæg bare stiger og stiger.

Lisbet Holm, vicedirektør ved VikingDanmark

Merværdi for Y-Vik kalv

Knap 20 procent af den kødkvægssæd, som Viking sælger, er kønssorteret handyrsæd, Y-Vik.

- Vi regner med, at 40 procent af vores insemineringer til næste år bliver med kødkvæg. Men det er svært at sige hvor mange, der vælger Y-Vik, for det er meget individuelt. Nogle har jo en god afsætning af kviekrydsningerne og holder fast i det. Men der vil ske en fordobling af kødkvægs Y-Vik sæd, siger Lisbet Holm.

Asger Ladefoged er endnu ikke begyndt at anvende Y-Vik.

- Men når jeg ser på prisen på kønssorteret, er X-Vik lidt dyrere end konventionel sæd, mens prisen på Y-Vik til gengæld er billigere. Derfor er det også tudetosset ikke at bruge det, siger han.

- Der ligger et slutmål, som siger, at hvis vi skal kunne afsætte vores kalve, så skal det være kødkvæg. Og så kan man da lige så godt tage den merværdi med, som en tyrekalv giver. Mit gæt er, at der netto er en fortjeneste på 100, måske 200 kroner. Og hvis det så er på en fjerdedel af besætningen, er det for vores vedkommende i grove træk 100.000 kroner, lyder det.

Drægtighedsprocenten stiger

Eneste bekymring, Asger har, er drægtighedsprocenten.

Drægtighedsprocenten ved anvendelse af Y-Vik er gået fra 36,8 til 37,7 for Holstein, fra 40,9 til 41,3 for RDM og fra 44,5 til 45,8 ved Jersey det seneste år.

Med X-Vik ses nogenlunde samme drægtighedsprocent, og her er også oplevet en stigning det seneste år.

Ved konventionel holsteinsæd er drægtighedsprocenten omkring 42.

- Så det nærmer sig hinanden, siger Lisbet Holm og forklarer, at det også handler om management. VikingDanmark har netop meldt det anbefalede insemineringstidspunkt ud, alt efter om sæden er kønssorteret eller ej.

For Asger Ladefoged er de seneste drægtighedsprocenter godt nyt.

- Hvis forskellen i drægtighedsprocenten ligger inden for tre til fire procentpoint, betyder det ikke noget her. Slutproduktet er mere attraktivt, end at vi skal inseminere lidt mere. Så for os betyder en så lille forskel ingenting.

Derfor er Asger Ladefoged heller ikke i tvivl om, at Y-Vik med tiden også bliver en del af strategien i sin besætning.

- Vi skal lave et rigtig godt produkt, og så skal vi sikre vores afsætning her i landet. Jeg tror også fremadrettet, at det bliver et krav fra slagtekalveproducenten, at en vis andel af kalvene skal være kødkvægskrydsninger. Og det, mener jeg, kun kan være i alles interesse og også en win-win i forhold til sådan noget som klima og bæredygtighed.

Mælkeprodicent Asger Ladefoged, Hobro