Per Rasmussen er vokset op med skotsk højlandskvæg. Hans forældre, Else og Mogens Rasmussen, er kendte avlere inden for racen og har gennem mange år arbejdet med kvæget i forskellige sammenhænge.

Alligevel er det først inden for de senere år, at sønnen, som driver et planteavlsbrug mellem Spandet og Arnum, selv har kastet sig over fritidsarbejdet med at opbygge en besætning af det karakteristiske kødkvæg fra det skotske højland.

Når Per Rasmussen i denne uge deltager i Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa, er det kun anden gang, han udstiller egne dyr. Erfaring mangler han dog ikke, for gennem årene har han mange gange hjulpet sine forældre på dyrskuer.

Livsstil med Skotland-besøg

Beslutningen om selv at satse på racen er vokset ud af mange års gode oplevelser – ikke kun med dyrene, men også med fællesskabet blandt avlere både i Danmark og i udlandet, særligt i Skotland.

- Vi er i Skotland en til to gange om året. Det er blevet en livsstil, og vi har fået mange gode bekendtskaber derovre, fortæller den sønderjyske kvægavler.

Rejserne går også til specialskuer andre steder i Europa, blandt andet i Cloppenburg i Tyskland.

- Det handler ikke nødvendigvis om at købe dyr, men om at følge auktionerne, markedet og være tæt på, hvor det sker, påpeger han.

Bedste kvie på tre skuer

Til skuet i Aabenraa medbringer Per Rasmussen to kvier og en ko med kalv.

- Vi er tre udstillere med i alt ni dyr, så det bliver ikke den største udstilling. Men det er altid hyggeligt at være med og møde andre.

Sidste år klarede han sig særdeles godt på dyrskuerne i både Aabenraa, Ribe og Herning.

- Jeg havde den bedste kvie alle tre steder – faktisk to forskellige dyr, som konkurrerede mod hinanden, fortæller han.

Kun hvide dyr

Noget af det særlige ved Per Rasmussens besætning er, at den udelukkende består af hvide dyr. Dem er der ikke så mange af inden for racen.

- Jeg har altid været fascineret af de hvide dyr. De er kun en lille del af racen, men jeg kender en avler i Tyskland, som også arbejder målrettet med dem.

Til daglig driver han et planteavlsbrug på omkring 100 hektar, og her passer kødkvæget naturligt ind.

- Jeg har arealer, der skal afgræsses, så på den måde kan jeg kombinere hobby og arbejde, forklarer han.

Ude året rundt

Dyrene går ude hele året og får ikke kraftfoder.

- Jeg har altid været fascineret af de hvide dyr. De er kun en lille del af racen, men jeg kender en avler i Tyskland, som også arbejder målrettet med dem, siger Per Rasmussen. Privatfoto

- Jeg har altid været fascineret af de hvide dyr. De er kun en lille del af racen, men jeg kender en avler i Tyskland, som også arbejder målrettet med dem, siger Per Rasmussen. Privatfoto

- Jeg laver wrap til dem, og så har de adgang til træer og et halvtag, hvor de kan søge læ. Især om sommeren har de brug for skygge.

Kødet fra højlandskvæget er noget særligt, understreger Per Rasmussen.

- Det er mørkt og meget smagfuldt, næsten som vildtkød.

Klør dyrene hver morgen

For Per Rasmussen er det også vigtigt, at dyrene er rolige og vant til mennesker.

- Jeg stiller krav om, at de er håndtamme. Jeg går ud til dem hver morgen, inden jeg laver andet, og klør dem. Det giver samtidig nogle gode, rolige stunder.

Hans forældre har gennem årene vundet mange priser på dyrskuer, og interessen for racen er fortsat stærk i familien.

- Vi plejer at tage af sted til både Aabenraa og Ribe. Det handler lige så meget om at møde andre og snakke, som det gør om konkurrencen, siger han.

Skotsk Højlandskvæg

Skotsk Højlandskvæg – Highland Cattle – er en hårdfør kødkvægsrace, der stammer fra det barske skotske højland. Her har racen gennem århundreder tilpasset sig et liv under krævende forhold, hvilket gør den særdeles robust og velegnet til helårsgræsning.

Racen blev indført i Danmark i slutningen af 1950’erne og er siden blevet populær – ikke mindst til naturpleje. Dyrene er gode til at udnytte magre arealer og holder effektivt krat og buske nede.

Højlandskvæg vokser langsomt, men til gengæld producerer de kød af høj kvalitet med lavt fedt- og kolesterolindhold. Den varierede føde og højere slagtealder bidrager til smagen.

Et karakteristisk træk er den lange pels, som består af et vandafvisende ydre hårlag og en isolerende underuld. Det gør, at dyrene kan klare sig uden et tykt fedtlag, selv i koldt og vådt klima.

Racen findes i flere farver, blandt andet rød, gul, sort, dun og brindle, mens hvide dyr er sjældne.

På grund af helårsgræsning kræver racen relativt store arealer, så der altid er adgang til tørre liggepladser og tilstrækkeligt med føde.

For Per Rasmussen handler dyrskuet lige så meget om at møde andre og snakke, som det gør om konkurrencen. Privatfoto

For Per Rasmussen handler dyrskuet lige så meget om at møde andre og snakke, som det gør om konkurrencen. Privatfoto