Advarer mod tomme solcelle-løfter

Solcellefirmaer vil gerne lave bindende aftaler med landmænd om leje af jord til et solcelleanlæg. Agri Nords solcelle-ekspert Jacob Frey Hansen advarer om, at der ofte ingen garanti er for, at anlægget bliver til noget. Og så har landmanden låst sig fast.

Jacob Frey Hansen råder til at man kontakter en uvildig rådgiver, inden man skriver under på en aftale, hvor man stiller jord til rådighed for et solcellefirma.

Solceller er populære som aldrig før, og mange aktører forsøger i øjeblikket at sikre sig en bid af kagen.

Lige nu er der mindst fem spillere på det danske marked, som kontakter landmændene for at sikre sig optioner på leje eller køb af landbrugsjord, hvor de kan få tilladelser til at opføre solcelleanlæg.

Ekspert i solcellemarkedet i Agri Nord, virksomhedsrådgiver Jacob Frey Hansen, advarer landmændene imod at binde sig.

- Der bliver hamstret rettigheder lige nu, og der bliver lavet alt for mange kontraktforslag i forhold til, hvor mange der reelt set bliver etableret. Derfor er der mange, der risikerer at lægge en byrde på deres jord, hvis de binder den til et formål, der aldrig bliver til noget, siger han.

Han vurderer, at der i fremtiden skal etableres omkring 150 anlæg i Danmark, og der er allerede lavet knap 20 styk. Agri Nord arbejder aktuelt med 30 projekter fordelt over hele Danmark.

 

Bundet i fem år

Jacob Frey Hansen oplever, at selskaberne laver en aftale, hvor de sikrer sig, at de har muligheden for at etablere et anlæg. Men de forpligter sig ikke til at gøre det.

Han opfordrer derfor til, at man får en uvildig rådgiver indover, inden man skriver under på noget.

En af forhindringerne, for at anlægget bliver til noget, er blandt andet, at der skal gives tilladelse i lokalplanen og ansøges om nettilslutning. Det er langt fra givet, at disse forhold kan lade sig gøre.

- Selskaberne kan love dig hvad som helst, men de er ikke juridisk forpligtede til at etablere anlægget, så det, dét reelt sker er, at du har bundet din jord til et formål i fem år, siger han.

 

Risiko for værditab

Landmanden risikerer også, at værdien af jorden ændrer sig. Enten til det bedre eller værre.

- Vi ved ikke, om jordprisen vil stige eller falde, når der bundet en solcellekontrakt til jorden. Den risiko skal man gøre sig klart, men omvendt kan man også stå med et værdipapir, hvis eller når projektet gennemføres, siger Jacob Frey Hansen.

- Det kan sagtens være, at en eventuel køber vil sige, at jorden er mindre værd, hvis den er bundet til et formål. Køber ved jo reelt set ikke, om vedkommende råder over jorden, og der ligger en ubekendt faktor i, at ejendomsskatten kan stige, hvis der laves lokalplan med solcelleprojekt, der ikke gennemføres. Så står man med noget jord, der beskattes højere end landbrugsjord, siger Jacob Frey Hansen.

 

Måske en god forretning

Selvom Jacob Frey Hansen råder til, at man er meget påpasselig med, hvad man binder sin jord til, så skal man også tage i betragtning, at udlejning til solceller kan være en rigtig god forretning.

- Det er på nuværende tidspunkt en bedre forretning end typisk landbrugsdrift, og det kan være et godt, ekstra ben at stå på for virksomheden. Samtidig er det et bidrag til at forbedre klimaregnskabet, siger han.

Han oplever også, at solcelleprojekter kan transformere en ejendom fra en aktiv bedrift til en mere passiv størrelse med solceller, som næste generation på den måde får økonomisk råderum til at overtage.

Læs også