Energi fra restprodukter kan erstatte naturgassen

Der er et enormt potentiale i den energi, som restprodukter fra blandt andet landbruget kan levere til landets biogasanlæg.

Faktisk er det samlede biogaspotentiale i gylle, dybstrøelse, halm og andre restprodukter fra husholdninger, industri m.v. svarende til, at man kan erstatte det samlede naturgasforbrug.

Det er vurderingen hos Foreningen Biogasbranchen, hvis medlemmer i 2018 nåede op på at producere en mængde biogas svarende til cirka 15 procent af naturgassen.

- Halm er en meget stor ressource, men det er samtidig en vanskelig ressource. Halmen er svært nedbrydelig, og det kræver enten en omkostningsfuld forbehandling eller lang opholdstid, pointerer faglig direktør i foreningen, Bruno Sander Nielsen.

Flere processer i spil

Han forklarer, at en måde til at komme rundt om den udfordring på er, at halmen bruges til dobbeltformål.

- Det kan for eksempel ske ved en proces, som firmaet Jena har udviklet til at udvinde voks fra halmen, hvorefter biogasanlægget kan modtage et restprodukt, som har en langt højere fordøjelighed.

- En anden måde er ved at bruge halmen som strøelse først – enten som dybstrøelse, hvilket der er gode erfaringer med nu gennem de seneste tre-fire år – eller med et forarbejdet strøelsesprodukt som for eksempel Sønderjysk Tørreindustri producerer –  og også for eksempel DLG leverer i form af halmpiller, nævner Bruno Sander Nielsen.

Lagerbar energi

Han fortæller videre, at den store energimæssige gevinst ved at få halmen i biogasanlæg er, at der produceres et højværdi energiprodukt i form af biogas, der kan opgraderes, hvorved man fjerner CO2-indholdet, og derefter gemmes i og distribueres via det eksisterende naturgasnet.

- Dermed er biogas i modsætning til el fra sol og vind en lagerbar, vedvarende energi. Og biogassen kan supplere på de områder, hvor el fra sol og vind ikke rækker – især i den tunge transport og som procesenergi i industrien – men også ved at sikre forsyningssikkerheden ved at biogassen kan udnyttes til at producere el, når det ikke blæser, og solen ikke skinner, nævner Bruno Sander Nielsen.

Han tilføjer, at man med halmen også får noget mere tørstof i biogasanlæggene til at fortykke gyllen – og dermed gøres det muligt at afgasse noget mere gylle.

Fabelagtigt brændstof til transport

Fagdirektøren pointerer samtidig, at biogas er et fabelagtigt biobrændstof til den tunge transport med en drivhusgasreduktion på ikke bare 100, men 179 procent.

- Det er muligt, da vi først samler metan op fra gyllelagre og dermed mindsker klimabelastningen fra husdyrproduktionen – og det opsamlede metan bruges til at fortrænge for eksempel diesel i lastbilerne, forklarer han.

Bruno Sander Nielsen fremviser et regnestykke, som viser, at hvis man herhjemme gradvist frem mod 2030 indfaser biogas svarende til halvdelen af biogasproduktionen i 2020 (20 PJ), så kan biogas levere cirka en fjerdedel af den samlede klimaudfordring i den såkaldt ikke-kvotebelagte sektor ved at mindske udslippet med 2,5 millioner tons CO2-ækvivalenter.

Biogas i køretøjer vinder frem

Og det er ikke nutidens køretøjer, der er en hindring. For de findes.

- Scania, Volvo og Iveco har køretøjerne – for eksempel Ivecos 460 hk lastvogn, som kørte fra London til Madrid på én tankfuld flydende biogas tidligere på året – og New Holland er også på vej med biogastraktorer, nævner Bruno Sander Nielsen.

En anden vigtig ting ved at udnytte halm i biogasanlæg – frem for afbrænding i kraftvarmeanlæg – er ifølge fagdirektøren, at den langsigtede kulstoflagring er lige så stor ved biogas som ved nedmuldning.

- Det er kun det let omsættelige kulstof, der fordøjes i biogasanlægget – det tungt omsættelige – det der danner humus – kommer ud med den afgassede biomasse, forklarer Bruno Sander Nielsen.