Stalde, biokul og gylle i fokus: 21 projekter får millioner til landbrugets klimaindsatser
Hvordan kan klimaudledningerne fra landbruget i Danmark blive sænket yderligere? Det skal en ny pose penge fra Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø være med til at undersøge.
Overdækning af gylletanke og nye teknologier til gødningshåndtering er blandt de områder, som forskningen nu skal undersøge for at reducere udledningen af metan og andre drivhusgasser fra landbruget. Arkivfoto: Erik Hansen
Forskning i bedre staldsystemer, kulstoflagring i marker og manipulering kemiske processer i jorden er blandt de forskningsområder, der nu får tilskud fra den grønne treparts nye klimatiltagsprogram. Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø (SGAV).
Forskningsmidlerne skal understøtte bestræbelserne på at sænke klimaudledningerne fra landbruget, og er fordelt på 21 forskellige forskningsprojekter. Trepartsminister Jeppe Bruus (S) understreger, at udviklingen af nye teknologier er afgørende for omstillingen.
- Det er helt afgørende, at vi med Grøn Trepart løbende styrker udvikling af nye klimateknologier, der giver landbruget de nødvendige virkemidler i den grønne omstilling, siger han.
Han peger samtidig på, at forskningen skal skabe et solidt grundlag for at vurdere effekterne af de nye løsninger.
- Jeg er derfor også glad for, at 21 forskellige forskningsprojekter nu får midler til hver især at bidrage til, at vi får dokumenteret klimaeffekter og sideeffekter for lovende klimateknologier på en række indsatsområder, siger Jeppe Bruus.
Biokul fremstillet via pyrolyseteknologi er udpeget som et centralt klimavirkemiddel i trepartsaftalen. Ny forskning skal dokumentere effekterne under danske forhold. Arkivfoto: Claus Haagensen
Klimareduktioner fra flere vinkler
Projekterne spænder bredt og angriber klimabelastningen fra flere sider. En række store forskningsindsatser skal blandt andet undersøge, hvordan gødning fra svin og køer kan håndteres med mindst mulig udledning af metan og lattergas, samtidig med at man kan reducere udslip af ammoniak.
Derfor opfører forskere ved Aarhus Universitet og Seges Innovation nye gylletanke, hvor de kan testes forskellige metoder under kontrollerede forhold.
Et andet centralt spor handler om biokul, som er udpeget som et vigtigt klimavirkemiddel i trepartsaftalen. Biokul kan som bekendt laves via pyrolyseteknologi fra landbrugets restprodukter og kan blandes ned i jorden, hvor det kan lagre CO₂ i mange år.
Et nyt forskningsprojekt skal dokumentere, hvordan biokul påvirker jordens sundhed, næringsstofkredsløb og udledning af drivhusgasser under danske forhold.
Der forskes også i nitrifikationshæmmere, som kan bremse de kemiske processer i jorden, når man spreder gylle. Målet er at mindske udledningen af lattergas og samtidig reducere udvaskningen af nitrat.
Holistisk tilgang til grøn forskning
Midlerne er en del af en ny samlet tilgang til grøn forskning og innovation, præsenteret i efteråret 2024 i udspillet »Fart på fremtidens grønne løsninger«.
Målet er at nedbryde barrierer for udvikling og implementering af konkrete klimaløsninger, så tankerne bag trepartsaftalen kan omsættes til regulær praksis.
Blandt de største støtteområder er stald- og lagerteknologier til gødningshåndtering, biokul i landbrugsjord samt syntetiske nitrifikationshæmmere.
Samlet set skal forskningen bidrage til at sætte en prop i en stor del af landbrugets drivhusgasudledninger.
