Åbne arealer kan skabes på flere måder, og uden det har negativ betydning for driftsøkonomien i marken.
Foråret er over os, og i takt med at afgrøder og naturen gror for fuld kraft, er det relevant at se på vildtets behov for åbne og soleksponerede områder. De er nemlig vigtige for vildtets livsbetingelser og særligt for vildtets yngel. Dette behov er udtalt for såvel det jagtbare, som det ikke jagtbare vildt.
De fleste marker er allerede dækket af tæt og høj vegetation, og det betyder, at der ikke er den optimale fysiske plads til markens vildt. Marker med tætte afgrøder er ofte mørke og fugtige i bunden, og det er ikke attraktivt for markens dyreliv.
Flere åbne områder vil give vildtet bedre mulighed for sol og varme. Åbne områder vil desuden styrke fødemulighederne i marker, fordi de giver mulighed for fremspiring af naturligt forekommende urter, der dels er værter for vigtige insekter, dels sikrer vigtig frøføde, og dels giver adgang til grøntføde.
De åbne arealer kan skabes på flere måder, og uden det har negativ betydning for driftsøkonomien i marken.
En barjordstribe eller små flader med barjord giver mulighed for, at solens stråler kan nå ned og tørre agerhønekyllingens fjerdragt efter et regnskyl. De giver også mulighed for, at de kan bade – støvbade. Begge dele har afgørende betydning for deres og andre fugle i landbrugslandets overlevelse.
Sol, varme og grøntføde
Barjordsstriben eller -området bør harves cirka hver tredje til fjerde uge, alt afhængig af hvordan vækstsæsonen er. Barjordsstriben skal ikke fremstå med bar jord igennem hele sæsonen, men kan med fordel have moderat fremspiring af naturligt forekommende urter. Vibepletter er gode eksempler på, hvordan der skabes områder med barjord.
Krybdyr som firben og snog samt visse insekter, som for eksempel løbebiller nyder også godt af barjordsstriber og -områder, fordi de er soleksponeret.
Et kortklippet areal eller stribe giver udover mulighed for sol og varme, grøntføde til harer, hønsefugle og hjortevildt. Det er vigtigt at holde disse områder kortklippet, så fjervildtet ikke lægger reden her eller skjuler yngel.
Endelig har græs og kløver, der gror vegetativt, fordi det jævnligt slås, et højere indhold af næringsstoffer og er derudover lettere omsætteligt for vildtet.
Soleksponerede områder kan med fordel placeres i tilknytning med vildtets nuværende levesteder, så disse udbygges og forbedres. Og de bør placeres op af allerede eksisterende tiltag, så disse også fungerer som bufferzone mellem dyrkede arealer og naturområder.