To i dag næsten ukendte jagtfortællere får nu igen deres plads i solen

I sidste halvdel af 1800-tallet blev fortællinger om jagt og friluftsliv for alvor populære. En af pionererne var H.E.F. Justesen. Et udvalg af hans bedste historier er nu kommet på gaden.

Heinrich Emil Ferdinand Justesen (1845-1916) er en pioner i den danske jagtlitteratur. I 1881 udgav han bogen Jægerliv, som var den første danske bogudgivelse, der udelukkende bestod af selvoplevede jagthistorier. Genren blev folkeeje nogle år senere ved Boganis’ – Wilhelm Dinesens – jagtbreve. Justesen er imidlertid forsvundet i glemslens tåger.

Det er en skam, lyder det i en pressemeddelelse fra forlaget Hadrian, da hans tekster giver et fint billede af både natur, landskab og jagtens væsen i en svunden tid.

Justesens Jagthistorier indeholder et udvalg af jagtberetninger fra Justesens fem jagtbøger. Her kommer læseren med forfatteren og hans jagtkammerater blandt andet på andejagt i de vestjyske fjorde, bekkasinjagt ved Slagelse, fællesjagt på Sejerø og på klapjagter rundt om i landet. Justesen fortæller med stor kærlighed og indlevelse om oplevelserne rundt om i Danmark. I forordet til hans første bog, Jægerliv, opfordrer han eksempelvis de af hans læsere, der ikke allerede er jægere til at komme i gang med jagten med ordene:

»Du vil ikke fortryde at følge med på jagten, hvor dit øje bliver opladt for meget, som du ikke ser og du vil føle den rene glæde, som kun en jæger kender. Er du træt af hverdagslivets ensformighed, så følg med; er du mismodig og forstemt, eller er dit hjerte knuget af sorg og bekymring – så følg med! Du vil finde lægedom for det alt sammen! Dit sind vil atter blive let og forfrisket, din sjæl vil genvinde sin tabte spændkraft og den sunde bevægelse vil gøre dig stærk og kraftig og lægge år til dit liv. Når du ikke har forsøgt det, aner du ikke med hvilket velbehag jægeren ved sin hjemkomst nyder sit tarvelige måltid, eller hvor villigt søvnen kommer til den trætte jæger, hvor blødeligt den kryber med sød krillen over hans lemmer og løser alle hans ledemod«.

H.E.F Justesen var født i Slagelse. Efter jurastudierne blev han by- og herredsfuldmægtig i Holstebro. Senere flyttede han til Ringkøbing og nedsatte sig som sagfører. Her røgtede han også hvervet som strandingskommissær og var i en periode redaktør for Ringkøbing Amts Dagblad. I 1883 blev han udnævnt til branddirektør og blev herefter forflyttet til Nykøbing Falster. I 1884 var han med til at stifte Dansk Jagtforening og blev samtidig redaktør ved foreningens blad Dansk Jagttidende frem til 1891.

På jagt med Govertz-Jensen

Man kan også opleve den klassiske jagt, som den blev udøvet i slutningen af 1800-tallet i bogen »På Jagt«, som indeholder et bredt udvalg af den store danske jagtskribent C. Govertz-Jensens bedste jagthistorier.

Carl Peter Govertz Jensen (1845-1921) nærede en stor kærlighed til jagten og naturen, som kom til udtryk i hans tre bøger: På jagt (1883), Jagtstemninger (1893) og Jægere (1903). Han var en af de første til at udgive selvoplevede jagtberetninger i litterær form.

Govertz Jensen havde en flydende pen og var eminent i sine sanselige naturskildringer og beskrivelser af jagten, som den blev udøvet for over 100 år siden.

Bogen indeholder et bredt udvalg de bedste jagthistorier fra forfatterens tre jagtbøger. Læseren kommer med på stemningsfulde jagter rundt om i landet: Andejagt på Lolland, sneppejagt i Søhøjlandet,
urfuglejagt på den jyske hede og store godsjagter.

Govertz Jensen var jurist af uddannelse. Efter at have været fuldmægtig i København købte han proprietærgården Dovergård ved Ry og blev medlem af Skanderborg Amtsråd. Senere flyttede han til Lolland og blev avisredaktør på Vestlollands Avis, inden han i 1891 satte sig i redaktørstolen ved Dansk Jagtidende – en post, som han bestred i 30 år.