Kender du nogen, der »synes, det er for dårligt, at …«?

Jeg synes i hvert fald tit, at noget er for dårligt. Jeg synes, det er for dårligt, at jeg skal betale høje gebyrer i banken. Jeg synes, det er for dårligt, når folk ikke holder til højre på motorvejen. Og jeg synes, det er for dårligt, at der ikke er flere mennesker og virksomheder, der melder sig ind i Verdens Bedste Fødevarer.

Det er alt sammen ting, som jeg føler med hjertet. Men det bliver modtaget helt forskelligt, når jeg siger de forskellige ting.

De to første ting har de fleste allerede en holdning til, og når jeg siger noget om det, som mange i forvejen er enige i, er det ikke svært at få opbakning uanset hvilke argumenter, jeg bruger.

Vi er nemlig ikke særlig gode til at være kritiske overfor budskaber og holdninger, vi godt kan lide.

Vigtigste pointe

Anderledes står det til med det sidste punkt. Her vil de fleste ikke ane, hvad jeg taler om. Så hvis jeg skal have folk til at synes som mig, stiller det store krav til, hvordan jeg fortæller om det.

Det nemmeste ville så være at sige det, som folk gerne vil høre.

»Verdens Bedste Fødevarer« er økologiske kunne være en måde at få tilhængere.

Eller:

»Verdens Bedste Fødevarer er ikke økologiske« kunne være en anden.

Men når nu ingen af delene er rigtige, kan det være svært at få folk til at følge budskabet alene med hjertet.

Og nu kunne man jo beskylde mig for at have skrevet dette for at få flere til at melde sig ind i Verdens Bedste Fødevarer. Det vil jeg selvfølgelig gerne have, men min vigtigste pointe er faktisk ikke det. Det er derimod en opfordring til at huske på, at det, som hjertet begærer, ikke altid er hverken gennemtænkt eller klogt.

Og især når man har hjertet med, kan der være ekstra god grund til at huske på, at informationer, der understøtter det, man selv tror på, ikke nødvendigvis er rigtige, selv om man håber det.