Cyster kan afhjælpes med medicinsk behandling
Medicinsk behandling af cyster har en behandlingseffekt på omkring 60 procent modsat 30 procent ved klemning. Derfor vil det være den anbefalede behandling til cystekøer, menerLine Fruergaard-Roed, Viking kvægfagdyrlæge og reproduktionsspecialist.

Cyster opstår fordi ægløsningen ved koen fejler og hun kan være sværere at få med kalv. Viking kvægfagdyrlæge og reproduktionsspecialist, Line Fruer- gaard-Roed, anbefaler medicinsk behandling af cyster.
Cyster opstår i æggestokkene. På den normale æggestok sidder ægget i en væskefyldt blære, som op mod brunsten vokser sig stor. I slutningen af brunsten løsnes ægget ved, at den væskefyldte blære sprænger og frigiver ægget ind i æggestokken - en ægløsning. En cyste opstår, når væskeblæren ikke sprænger, men bliver ved med at vokse. Almindeligvis er der flere cyster på samme tid, enten på den ene eller på begge æggestokke. De vokser sig flere centimeter store og bliver på æggestokken et stykke tid (dage til uger), hvorefter de svinder ind. Samtidig er der nye cyster på vej, som skal igennem det samme forløb.
- Derfor kan man sige, at en cystisk tilstand er dynamisk. Den cyste, vi kan finde på koen i dag, er sandsynligvis ikke den samme, som vi kan finde om en uge, skriver Line Fruergaard-Roed, Viking kvægfagdyrlæge og reproduktionsspecialist, på VikingGenetics hjemmeside.
Mange årsager til ægløsning fejler
Der kan være mange årsager til, at væskeblæren ikke sprænger, og ægløsningen fejler. Styringen af de processer, der skal få ægget til at løsne sig, er kompleks og kontrolleres overordnet set fra hjernen. Der sendes hormoner af sted til æggestokken, som skal binde sig på væggen af den væskefyldte ægblære og sætte løsningen i gang. Hvis hormonsignalet ikke er passende, eller væggen i ægblæren har dårlig kvalitet, fejler ægløsningen, og koen danner en cyste.
- Ofte skal vi se efter årsagen langt tidligere, end vi ser problemerne. Stress og huldtab i goldperioden og i starten af laktationen er nogle af grundene til, at det kan gå galt. Desuden ved vi, at køerne kan være arveligt disponerede for at danne cyster. Det betyder, at man skal tænke sig rigtig godt om, når man kæmper for at få de cystiske køer drægtige. Måske skyder man sig selv i foden på længere sigt, forklarer Line Fruergaard-Roed.
Klemning eller medicinsk behandling
I Danmark har vi traditionelt set behandlet cyster i forbindelse med en forundersøgelse, hvor den eller de største af væskeblærerne er klemt i stykker. De små cyster, der også sidder på æggestokken, er tykke i væggen og kan ikke klemmes. Hormonforstyrrelser, der er en medvirkende årsag til, at cysterne opstod i første omgang, påvirkes ikke af denne behandling.
- Derfor oplever vi ofte, at behandlingseffekten er begrænset. Klemning medfører en risiko for, at der dannes arvæv omkring æggestok og æggeleder, og det kan nedsætte drægtighedschancerne. Medicinsk behandling af cyster kan være med til at rette hormonforstyrrelserne, og der ses en behandlingseffekt på omkring 60 procent modsat 30 procent ved klemning. Derfor vil det være den anbefalede behandling til cystekøerne, beskriver Line Fruergaard-Roed.
Cyster kan give forandringer i børen
Har koen gået med cystiske æggestokke længe, kan den få kroniske forandringer i børen, som ikke kan behandles. Børhornene skrumper, og børmunden bliver deform, og koen skal udsættes, lyder vurderingen fra Line Fruergaard-Roed, som opfordrer til at lægge en god strategi for behandling og ikke mindst forebyggelse af cyster, sammen med sin avlsrådgiver, inseminør og dyrlæge