Danske svineproducenter har i 2019 nået MRSA-handlingsplanens mål for et mindsket forbrug af antibiotika. Derimod er forbruget til kalve steget betragteligt gennem de sidste ti år, viser årets Danmap-rapport fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.
Cirka 75 procent af Danmarks samlede veterinære antibiotikaforbrug bliver brugt i landets svinestalde. Derfor er mange indsatser rettet mod at fremme en hensigtsmæssig brug af antibiotika til svin, skriver DTU Fødevareinstituttet i en pressemeddelelse.
Hyppigheden, hvormed svin får en antibiotikabehandling, er faldet med 30 procent på ti år.
På en given dag i 2019 havde 2,3 procent af samtlige danske svin fået en antibiotikabehandling, hvilket er på niveau med året før.
Til sammenligning var det 3,3 procent i 2010.
Det viser Danmap-rapporten for 2019.
Milepæl nået
I 2019 har de danske svineproducenter indfriet målsætningen i MRSA-handlingsplanen om at nedbringe antibiotikaforbruget i svin målt i kilo med 15 procent sammenlignet med 2014. Målet er nået et år senere end håbet, men til gengæld med et samlet fald på 16 procent.
Endvidere er et beskedent fald på 7 procent i forbruget af medicinsk zinkoxid registreret siden 2018. Stoffet bruges til at håndtere diarré i smågrise, men zinkoxid kan føre til resistens i bakterier hos svin som for eksempel MRSA.
Det meste af stoffet ender desuden på markerne via gyllen og kan dermed blive kilde til et miljøproblem. Derfor har EU-Kommissionen besluttet, at salget af stoffet skal ophøre senest i juni 2022.
- Når det ikke går hurtigere med udfasningen af zinkoxid i svineproduktionen, kan det skyldes, at industrien afventer resultater fra forskningsprojekter, der forsøger at finde gode alternativer, som ikke kræver brug af antibiotika, forklarer afdelingschef fra DTU Fødevareinstituttet, Flemming Bager.
Kalve får mere
Kun 13 procent af det veterinære antibiotikaforbrug i Danmark går til kvæg. I løbet af de seneste ti år er behandlingsfrekvensen blandt voksne kvæg faldet med 18 procent, men den er til gengæld steget med 39 procent blandt kalve og ungdyr under et år. Medicinen bruges primært til at behandle luftvejsinfektioner hos de unge dyr.
De antibiotikatyper, som kvægbranchen bruger hyppigst, hører til de typer, der også bruges i behandlingen af mennesker. Men antibiotikatyperne er ikke blandt de kritisk vigtige, der skal gemmes til behandling af alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker.
Regelbrydere
Det fremgår også af rapporten, at Fødevarestyrelsen i 2019 har gennemført en kontrolkampagne for at vurdere, i hvor høj grad reglerne for korrekt brug af antibiotika til flokbehandling af svin bliver overholdt. I kampagnen har Fødevarestyrelsen besøgt 200 svineproducenter og 35 dyrlæger, som er tilknyttet besætningerne.
Resultaterne viser, at cirka en tredjedel af både producenter og dyrlæger ikke levede op til reglerne. Det drejer sig hovedsageligt om, at brugen af antibiotika ikke er blevet tilstrækkeligt dokumenteret (28 procent), eller at dyrlægernes skriftlige behandlingsinstrukser ikke er blevet overholdt. Overtrædelserne gav ikke anledning til politianmeldelse.
aldo