Vanvidsscenarie i de nye vandplaner

Af Antoni Stenger, formand for Sønderjysk Familielandbrug

Det klinger hult, når regeringen siger, at de vil landbruget samtidig med, at Miljøministeren overvejer at lade danske landmænd betale regningen for nabolandenes kvælstofudledning jf. lørdagens artikel i Effektivt Landbrug.

Miljøministeren vil ikke give garantier for, at vi ikke kommer til at reducere yderligere, hvis andre lande ikke overholder deres forpligtelser eller sætter målene i deres nationale vandplaner for lavt.

Det er simpelthen en fantastisk metode til at få afviklet dansk landbrug på. På en måde kan dén hensigt jo ikke undre nogen, når vi ser, hvordan minkskandalen håndteres af et bedrevidende ministerium, der end ikke ville lytte til branchen.

Danmark skal være et foregangsland. Ja, det er vi allerede: I den seneste periode har vi reduceret kvælstofudledningen med 20 procent, mens de andre lande rundt om Østersøen har reduceret med 8 procent. Når det gælder ammoniakudledning, er Danmarks mål 24 procent, mens EU-gennemsnittet blot er 6 procent. Gøteborg aftalen om ammoniakudledning blev lavet af Ida Auken, og den har regeringen ikke villet rokke ved. I stedet spekulerer de nu i yderligere kvælstofkrav. Gad vide, hvor pengene til Arnes pension mv. skal komme fra, når minkene og resten af dansk landbrug er væk?

Jeg gentager lige: Er der ikke en voksen til stede?

Hvor er det godt, at vi har nogle vågne vagthunde hos Landbrug & Fødevarer, som får opsnappet, hvad der er undervejs: Stor ros til Anders Panum for at søge aktindsigt i de kommende vandplaner.

Dette er et skoleeksempel på, hvad vi i Landbrug & Fødevarer bruger masser af tid og ressourcer på, når regeringen råder med hovedet under armen - eller med hovedet under vandet - kunne man sige i dette tilfælde...

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.