Russisk eksport af grisekød forventes at nå 300.000 ton i 2024, hvor Kina spiller en central rolle som vækstdriver.
Ifølge Direktøren for »The Russian Union of Pork Producers« (RUPP), Yuri Kovalev, vil Ruslands eksport af grisekød I 2024 stige til omkring 300.000 ton mod 240.000 ton i 2023, skriver Landbrug & Fødevarer i Markedsnyt for grisekød.
Den stigende eksport er først og fremmest en følge af, at det kinesiske marked i 2024 for alvor er blevet åbnet for russisk grisekød.
Som situationen er i dag, er Kina blandt de tre største eksportmarkeder for russisk grisekød. Og i alt kan der for hele året 2024 forventes en eksport til Kina på ca. 50.000 ton grisekød. Så som det kan ses, er det eksporten til Kina, der er baggrunden for dette års fremgang i eksporten, udtaler Kovalev ifølge L&F.