Landmanden som naturforvalter: Fælles interesse i at udbrede kendskabet til naturpleje i landbruget

- Vi sidder her som en flok fagligt forskellige repræsentanter for hele det område, Natureman virker i - og får den her dialog. Det er unikt. Jeg synes faktisk, Natureman er noget af det bedste, der er sket.

Sådan lyder det fra Ulla Plauborg fra rådgivningsvirksomheden Velas. Hun har været landbrugskonsulent siden 1987 og har arbejdet med planteavl og tilskudsordninger. Hun har set, hvordan et projekt som Life IP Natureman bygger bro mellem fagligheder.

- Natureman-projektet har givet os mulighed for at lære hinanden at kende på tværs af kommuner og myndigheder, og det har givet et fantastisk netværk. Dyreholdere og landmænd oplever, at vi har et samarbejde. Det giver tillid, og vi oplever en stadig mere positiv indgang til naturpleje og græsningsprojekter, pointerer hun.

Life IP Natureman er et projekt, der skal være med til at forbedre naturindholdet i de sjældne naturtyper rigkær, kildevæld og overdrev i otte midt- og nordjyske kommuner – ved hjælp af græsning. Derfor har projektet også undertitlen »Landmanden som naturforvalter«.

Helårsgræsning og dyrevelfærd

I regi af projektet blev der arrangeret en kompetenceudviklingsdag for rådgivere tilknyttet Life IP Natureman. Her var temaet dyrevelfærd.

- Vi kunne godt tænke os at klæde rådgiverne godt på til at hjælpe og vejlede deres kunder omkring dyrevelfærd. Emnet er jo ekstremt vigtigt, når vi taler om naturpleje. Det er noget, som den brede befolkning går op i. Folk, der er glade for at gå i naturen, er meget opmærksomme. De har set nogle trælse sager i TV. Og sådanne sager vil vi gerne undgå, siger Biolog og projektleder Anja Daugbjerg Hansen fra Viborg Kommune og fortsætter:

- Derfor bruger vi blandt andet det her projekt til at fortælle om, at det faktisk godt kan lade sig gøre at have helårsgræsning – og stadig have en god dyrevelfærd.

Programmet for kompetenceudviklingsdagen indeholdt oplæg fra forskellige fagpersoner. Iben Alber Christiansen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Else Enemark fra Fødevarestyrelsen og Inger Lund Overgaard fra Dyrenes Beskyttelse fortalte fra hver sin synsvinkel om, hvilke indikatorer der er afgørende for en vurdering af velfærd hos kvæg, der går ude hele året. Det handler især om muligheder for læ, ly og skygge. Det handler også om foderudbud (ikke længere kun græs), adgang til vand, huld og ikke mindst tilsyn med dyrene.

Bliver klogere

Rådgiverne bliver klædt bedre på til at skabe tryghed.

- Der er ikke nogen, der bliver eksperter på en dag. Men jeg håber, at deltagerne går hjem med en følelse af at have fået relevant viden med sig. Det er den gode dialog, vi gerne vil have i gang. For nogle landmænd kan det være psykisk hårdt at blive anmeldt for noget, som de synes, de gør rigtig godt. Vi håber, at rådgiverne kan være med til at skabe tryghed og snakke med dem om, hvordan det i mange tilfælde kan undgås at ende med en anmeldelse, siger Anja Daugbjerg Hansen.

I programmet var der oplæg fra en lokal dyreholder, der fortalte, hvordan han gentagne gange er blevet udsat for chikane og politianmeldelser fra almindelige borgere – og hvordan han håndterer det med oplysningsskilte, fotodokumentation og løbende dialog med politi og dyrlæge.

Dyrlæge Inger Lund Overgaard fra Dyrenes Beskyttelse fortalte, hvordan hun og et hold frivillige agerer i forhold til de 150.000 opkald, der kommer årligt. Ganske få bliver til dyreværnssager.

40-50 deltagere

Emnet dyrevelfærd er hot, og 45-50 personer havde tilmeldt sig kompetencedagen. Udover repræsentanter fra projektkommunerne og Naturstyrelsen kom deltagerne fra rådgivningshuse som Velas, Seges Innovation og Agillix samt mindre, selvstændige landbrugskonsulenter.

I løbet af kompetencedagen var der tilrettelagt besigtigelse af de arealer, som dyreholderen råder over i Halkær Ådal – og der var gruppearbejde ad to omgange.

I anden omgang arbejdede man med spørgsmål som: Hvordan startes en dialog med dyreholder om dyrevelfærd? Kan vi forebygge, at det ender med en politianmeldelse? Hvordan kan vi guide dyreholder, hvis han anmeldes i en dyreværnssag?

Komplekst sæt spilleregler

Jeanette Fryhstyck, natur- og projektkonsulent, Agillix, der har to års erfaring med Life IP Natureman, finder det givende og relevant at kigge på dyrevelfærd – ikke mindst i lyset af den livlige debat på sociale medier. Hun nævner, at det var godt at høre dyreholderens erfaring med reaktionerne fra omgivelserne – en formidling, der er god at tage med ud til hendes egne kunder.

- Der er jo et komplekst sæt spilleregler. Det er rigtig godt at få eksperternes version af, hvad de gør. Og hvis vi ved, hvilke forhold der kan være kritiske, så er det nemmere at gøre lodsejer opmærksom på det, inden der kommer en sag, siger Jeanette Fryhstyck.

Hos Agillix har konsulenterne opgaver sammen med projektledere i alle deltagende kommuner.

- Jeg synes, det er rigtig godt, at man har det samspil mellem kommunerne og rådgiverne i forhold til naturpleje. Hos landmanden kan kommunen sommetider opfattes som en modpart. Vi sidder der for lodsejernes skyld og kan tilgodese de muligheder, han har ud fra et landbrugsmæssigt perspektiv.

Jeanette Fryhstyck oplever, at der bygges bro, når rådgivere og projektledere mødes til lodsejermøder, til erfa-møder eller i marken hos landmændene og vurderer mulighederne for naturpleje i et givet område.

- Det føles knap så myndighedsmæssigt, for vi kommer med de samme intentioner, og vi vil gerne løfte projekterne, hvor det er muligt og rentabelt for lodsejer.