Et minivådområde kan bidrage til et bedre vandmiljø ved at mindske kvælstofudledningen fra markerne. Tilskudsmulighederne gør, at det sagtens kan lade sig gøre at etablere et minivådområde med en fornuftig økonomi.

- Udover at et minivådområde bidrager til et sundere vand- og havmiljø, er du også med til at sikre, at landbruget kan fortsætte med en fornuftig drift af markerne. Minivådområdet kan også fungere rekreativt og jagtligt, så der er ikke meget, der taler imod at etablere, siger Sebastian Behnke, udtagningskonsulent i Velas.

Ifølge Sebastian Behnke er der en række forudsætninger, som skal være på plads, før det er egnet til minivådområder.

- Det potentielle område må ikke placeres i ådale, potentielle vådområder eller i beskyttet natur. Samtidig må det heller ikke kunne påvirke den beskyttede natur negativt, fortæller han.

Den måske vigtigste forudsætning for at kunne etablere et minivådområde er, at der skal være et dræn, som skal modtage vand fra 20 ha opland, og der skal helst være leret jord, hvor den graves.

- Af de 20 ha opland skal mindst 80 procent være landbrugsjord, og hvis det er tilfældet, kan der sættes endnu et flueben. Desuden kigger vi på terrænet, hvor der meget gerne må være et fald, men ikke for meget, fortæller Sebastian Behnke.

Kan blive for dyrt

Umiddelbart kan det lyde af mange krav, der alle skal gå op, før der kan etableres et minivådområde. Men det skal man ikke blive afskrækket af, fortæller udtagningskonsulenten.

- Som regel kan det sagtens lade sig gøre for de fleste at finde et egnet sted. Hvis vi taler ejendomme på 75 ha og derover, har de stort set alle muligheder for at finde egnede steder, siger Sebastian Behnke.

I de tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre, handler det oftest om, at det bliver for omkostningstungt at gøre et projekt til virkelighed.

- Hvis drænet ligger for dybt – under halvanden meter nede – så bliver det som regel for dyrt i forhold til det tilskud, der bliver stillet til rådighed. Medmindre der er over 50 ha opland, så kan der søges til pumpe. I andre tilfælde bliver et projekt ikke til noget, fordi vi opdager, at det er rent sandet jord, vi graver ned i, for så vil etableringsomkostningerne også blive for store, siger Sebastian Behnke.

Udtagningskonsulenten fastslår, at de gode projekter inden for minivådområder typisk fylder under 1 ha.

- Økonomisk er der som udgangspunkt fornuft i minivådområder, fordi du får tilskud for tabt afgrødefortjeneste og til vedligeholdelse. Men hvis projektet bliver større end 1 ha, kommer andre ting i spil, som kan gøre det noget dyrere – især i forhold til terrænfald og dræn, siger Sebastian Behnke.

Man kan selv bidrage

Når der er fundet et velegnet område på ens arealer, er det faktisk op til landmanden selv, hvor meget vedkommende vil bidrage til etableringen af selve minivådområdet.

- Langt de fleste vil gerne være bidragere ved at køre jord væk, lave præparering og lignende opgaver – simpelthen fordi de synes, at det er sjovt og spændende at være med, siger Sebastian Behnke.

Fra ansøgningen om et minivådområde indsendes, til det færdige projekt er etableret, går der omkring mellem et til tre år. Dette kan variere, da tilladelser og markdriften kan udskyde projektet.

Det skal man kigge efter

Når man går en tur ud over sine marker på jagt efter et velegnet areal til et minivådområde, skal man notere sig følgende ifølge Velas:

  • Hvor dybt ligger drænet? Drænet skal helst ikke ligge under 1,5 meter nede

  • Tager drænet vand fra 20 ha opland?

  • Ligger arealet i et beskyttet naturområde?

  • Er der et sted, hvor drænet løber, hvor en sø vil kunne etableres?

  • Er der fald i terrænet?

  • Slå ejendommen op på landmand.dk under minivådområder. Her vil mulige placeringer blive vist.

Natur