Lavbundsjorde: Når jagt, biodiversitet og økonomi går hånd i hånd

Af udtagningskonsulent hos Fjordland, Magnus Møller Rasmussen

Lavbundsjorde er på alles læber i disse år. De spiller en nøglerolle i den grønne omstilling, men det kan være svært at holde styr på de mange krav, forventninger og politiske signaler, der er koblet til arealomlægningen. Selv for os, der arbejder med det til dagligt.

For lodsejerne er det endnu mere komplekst. De skal balancere frivillighed, CO₂-afgift, tilskudsmuligheder, erstatningsstørrelser og samtidig forholde sig til klimakrise, iltsvind, biodiversitetsstrategi, helårsgræsning, urørt skov, naturgenopretningsforordning, klima-lavbundsprojekter, skovrejsning og så videre. Oven i det kommer en lovgivning, der ikke helt er gearet til de nye krav og ønsker i Grøn Trepart.

Stor mulighed

Men midt i al kompleksiteten ligger en stor mulighed. Hvis vi tør tænke biodiversitet ind fra starten, kan lavbundsprojekterne levere meget mere end klimaeffekt, de kan blive en gevinst for både naturen og jagten.

Det kræver dog, at vi ikke kun måler på kvælstof og CO₂. Når vandstanden hæves, og den naturlige hydrologi genskabes, opstår der lavvandede søer og fugtige enge, som er guf for fuglelivet. Med store hegninger, få dyr pr. hektar og en lang græsningssæson får vi en dynamik, der både gavner biodiversiteten, økonomien og – ja – jagtmulighederne.

»Vildtet har ikke kun brug for føde, men også for skjul«, plejer jeg at sige. Et simpelt greb er at frahegne pilekrat eller andre områder med buske i projektområderne. Det giver råvildtet skjul og dermed større chance for, at de bliver på arealet. Og det samme gælder ænderne, når man kombinerer vandspejl og vegetationsvariation.

Lodsejere kan få dækket både etablering og drift

Mange af de biodiversitetstiltag, vi foreslår i lavbundsprojekter, er ganske konkrete: vandhuller og fugleøer, frilægning af kildevæld, udsåning af karakteristiske urter, udlæg af sten og dødt ved. Små greb, der giver stor effekt. Og når man alligevel har gravemaskinen i gang, er det både billigere og smartere at lave dem nu, frem for at skulle starte dyre projekter om nogle år.

Økonomisk set er der gode muligheder: Mange lavbundsprojekter kan få 100 procents finansiering af anlægsudgifterne, og dertil kommer støtteordninger til pleje. Det betyder, at lodsejere kan få dækket både etablering og drift, samtidig med at de får glæde af en rigere natur og måske endda en bedre jagt.

Kort sagt: Lavbundsprojekter behøver ikke være en kamp mellem klima, natur og jagt. Tværtimod. Med den rette tilgang kan de tre gå hånd i hånd og det er faktisk ret tilfredsstillende, når både lodsejer, klima og krikand nikker samtidig.